
Så kom den dejlige sol tilbage til Danmark, det er næsten lige før man har det alt for varmt…. Jeg ved godt man ikke må klage, men pyha, luften står bare helt stille her i hytten…. Og man er bare sådan lidt mere parkeret indenfor, når man har en lille baby i huset.
Men så må man få det bedste ud af det, og jeg har lige benyttet lidt tid til, at tage et par billeder af de fine nye ting der har fundet sin plads:-)
Igår aftes havde vi besøg af nogle skønne venner, hun er fantastisk til at bage min søde veninde, og den kage hun havde med, den måtte jeg simpelthen forevige… Prøv lige at se hvor lækker den ser ud.
Det er ostekage med blåbær og kiksebund… Er ret glad for der er lidt tilbage af den idag:-)
Imorges startede dagen så kl. 05.00 her i hytten, det er en af “glæderne” ved små børn… Man kommer ligesom op og får oplevet dagen. Men idag var det faktisk ret hyggeligt, for en lille sommerfugl havde sneget sig ind i vinterhaven, og den var Merle godt nok noget optaget af… Det var helt svært at overtale hende til, at vi skulle lukke den ud igen.
Men jeg lovede at vi fik taget billeder af den, og så kunne hun kigge på dem bagefter 🙂
Og sidst men ikke mindst, bare lige hygge-billeder fra morgenstunden…..
Ha en dejlig søndag derude….


















