
Her hjemme er vi alle 4 sløje, det startede sidste weekend hvor Merle kom hjem med en slem forkølelse, efter et par dage var Neel ramt, og nu er både Jesper og jeg nedlagt. Jeg med feber, snot og ondt i halsen… ØV… var ikke lige sådan jeg havde drømt om at starte weekenden…
Derfor blev dagen slet ikke så produktiv som jeg havde regnet med, fik sprayet en lille seng, den blev lilla… Gul fik ferie idag…. Og så synes jeg bare denne seng ville være noget så nydelig i lilla….. Merle har den også i lidt større, måske den blir gul eller rød, nu ser vi.
Lisebeth skal lave en lille “dyne” til den, og så er hun ved at sy sengetøj til Merles dukkevogn. Det blir fint tror jeg, er i hvert fald ret vild med dem hun har lavet indtil nu.
Mange af jer spørg tit hvor jeg køber mine spray dåser, og hvad de hedder, nu har jeg taget et billede af dåsen, og så håber jeg i kan støve dem op i jeres lokale farvehandler. Alle mine blir nemlig købt her i Hedensted, så det er vidst lidt langt at køre for.
Pigerne er nogenlunde friske igen, Neel dog ikke helt om natten. Men de startede weekenden med et hyggeligt bad, moren måtte forevige denne stund, de hyggede sig helt vildt.


















