Jeg oplever tit man får så fin hjælp her i blogland, så nu prøver jeg om i igen kan komme mig til undsætning. Jeg har i lidt tid ledt efter et vattæppe i de blå/lilla nuancer. Ala farverne her over. Jeg synes der er noget fint over det blå, og nu hvor mange af vores møbler er blevet hvide og blå, så synes jeg sådan et tæppe ville pynte rigtig meget.
Det er også lykkedes mig at finde dette smukke billede ( det er ikke helt den farve jeg havde søgt efter, men tror jeg synes denne blir en fed kontrast til det blå og hvide), og når det engang lander her i hytten, så forestillede jeg mig at sådan et smukt blå tæppe ville være rigtig flot at have liggende tæt på billedet. Tror i ikke det ku blive pænt??
Og nu til det lidt trælse, jeg har problemer med min blogroll, jeg kan ikke putte flere på, og det er selvom jeg har slettet nogle (altså dem som ikke er opdateret i flere måneder). Når jeg vælger de nye blogs som jeg har meldt mig på, og trykker gem. Så blir den bare ved med at stå og gemme. Men de blir aldrig gemt. Synes det er rigtig træls, vil jo gerne kunne følge med i alle de fine nye blogs man hele tiden støder på.


















