Mit 3. “barn”…..
Jeg har mange tanker i mit hoved lige for tiden, mange tanker om en ny lille baby. Og derfor har Lisbeth lavet denne lille “baby” til mig.
Kort fortalt er begge vores piger lavet i fertilitetsbehandling. Merle er ICSI barn og Neel er IVF barn, det vil sige, de var ikke just nemme at lave…. Og det var en hård proces. Vennerne fik børn rundt om ørene på os, og vi vidste slet ikke om vi nogensinde ville få vores egen lille guldklump.
Men heldigvis var lykken med os, og vi har fået disse to helt viduerlige piger.
I processen med at lave Neel, har vi stadig 2 fryseforsøg liggende på fertilitetsklinikken. Der er lov at man kun må have dem nedfrosset i 5 år. Her har vi knap 2 år tilbage. Så tankerne er begyndt at melde sig.
Skal vi “åbne” for muligheden igen, tør vi overhovedet åbne den dør….
Jeg er nemlig ikke sikker på, at jeg vil kunne stilles ved, at hvis de 2 forsøg ikke lykkedes, så er det lige som det…. Så vil jeg nok blive ved med at hungre efter den lille baby vi så aldrig får.
Økonomien stiller de største krav til os, alene det at bruge fryseforsøgene koster kr. 8.000 pr stk plus medicin. Og hvis vi skal lave friske forsøg er det ca. 25.000 pr forsøg og 50.000 for 3.
Ja, og det er bare den lille økonomiske del af det, der er mange mange flere aspekter i at få 3 børn….. Og det er så bare alle de muligheder jeg spekulerer lidt over for tiden….
Og mens jeg tænker, så har jeg fået dette lille skønne “barn” at kaste lidt kærlighed på….. Og så har jeg selvfølgelig mine to vidunerlige tøser som fylder hele vores liv…. Jeg mangler ikke, det gør jeg ikke…. Men tanken, den er der bare….















Mirjam - Tusind tak for din søde besvarelse her inde… Det er så rart at høre at også andre har mange tanker omkring flere børn. Også rart at høre om andre komplikationer end lige vores. Og som mange skriver, så er jeg jo også dybt dybt taknemlig for at vi overhovedet har fået 2, at de er sunde raske og vanvittig skønne…. Så hvorfor sætte en masse over styr!!?? Men tiden må vise om der vil komme overskud og økonomi til at kaste sig ind i kampen igen….
Men tusind tak fordi også du deler din historie, og fordi du roser for lidt mere personlige indlæg. Dem holder jeg også selv af 🙂