En af juledagene gav jeg mig i kast med denne billedvæg….. Har længe haft lyst til at lave mig sådan en, men har ikke rigtig synes der var en væg der var ledig. Men jeg tog en rask beslutning, de fine årstidsbroderier måtte finde en ny plads, og væggen blev nu helt ledig til nye ideer.
Det her er den bedste løsning jeg kom frem til, ud fra billeder og rammer jeg havde i huset, jeg synes det ser helt helt fint ud….. Tanken er dog at spare lidt sammen til en af Carstens tegninger, og så vil jeg gerne have lidt flere og større billeder op af pigerne. Evt gerne i sort/hvid. Men nu er væggen i hvert fald startet op, så må tiden vise hvordan den vil udvikle sig.
På den anden væg har jeg også reduceret lidt i ophæng, jeg synes jeg havde brug for lidt mere ro på tapetvæggen, når nu der kom så mange rammer på den tilstødende væg….. ahhh der er hyggeligt i stuen nu…..
I aften skal vi male køkken/alrum….. Eller læs, Jesper skal male, jeg skal se Ringenes Herre “return of the king” og fundere over nye ideer til væggene, der er jo store muligheder når alle huller spartles ud og man kan starte helt forfra…. Badeværelset fik samme tur for et par dage siden, det må jeg vise senere….


















