Havedag….. & masser af såning….
Havedag har der stået på programmet her idag…. Faktisk havde vejrudsigten sagt masser af regn, men da vi nåede middag, og det stadig kun var sol og lunt udenfor, så besluttede jeg altså at dagen idag, den skulle bruges på at få sået højbede, stolt kavaler, ærteblomsthæk og sommerlevkøjer….. Jeg er ikke helt sikker på Jesper synes lige så godt om ideen som mig, men heldigvis kunne han overtales.
Pigerne gik også all in på det der såning, De stod nærmest på hovedet ned i højbedene for at være med, jeg var dog nødt til at være lidt obs på, at alle gulerødder ikke blev sået i samme hul, men sjovt og hyggeligt, det var det godt nok…. Det er vores første år med drivhus og højbede i foråret, og hold nu op hvor jeg nyder det…. Her til aften har jeg set både bondrøven og Søren Ryge, Jesper synes jeg er dybt håbløs, i hvert fald når jeg ser Søren Ryge, men alt hvad der drejer sig om have og gør det selv, jeg sluger det råt.
På hver side af pegulaen er der idag lavet fine nye tiltag. På den lille side har Jesper gravet et bed til mig på ca. 2 kvm, her har jeg sået ene stolt kavaler, det er en af mine absolutte yndlingsblomster, så nu hvor der endelig var mulighed, så ville jeg gerne have et større område KUN med dem. På den anden side har vi sat et grønt hønsehegn hele vejen over, og langs med det, der er sået ene ærteblomster, jeg håber på der kommer den fineste og duftende lille ærteblomsthæk i løbet af sommeren. Ude i bedene er også sået lidt ekstra stokroser og valmuer samt et lille område med sommerlevkøjer.
Nu mangler vi bare at købe agurkeplanter og jeg mangler at fylde det store zinkbadekar med dr. Ingrid…. Og så er jeg igang med at overtale Jesper til, at vi skal have en flagstang der ude et sted, det kunne være noget så hyggeligt….















Har lagt et billed på ig. Med nogle af hendes bøger:-)