En rød tråd med et strejf af neon…..

Da jeg startede med at blogge for ca 2 ½ år siden, der havde jeg netop forvandlet vores hjem fra svensk/fransk bondeidyl til en Rice farvebombe….. Det var et besøg hos et Rice lagersalg der startede det hele. Jeg kom hjem med et par smukke pink detaljer, og jeg fornemmede hvordan jeg konstant blev draget mod den pink taske der hang i gangen. Pludselig tog det fart, og det slidte/hvide som vi havde haft i 7 år, måtte vige pladsen for noget nyt. Det var ikke fordi det var IN, det var fordi det bare var den vej jeg havde lyst til at gå….. Pludselig ramlede jeg så ind i blogland, og aldrig har jeg dog fundet så mange ideer og så meget inspiration som her…. Det var som at åbne det ene fine boligmagasin efter det andet, og det bedste var, at man også kunne kommunikere med de folk der boede der….. Jeg blev hurtigt draget mod en ny ide, tapet og retro bølgen ramte mig….. Jeg har i sin tid haft utrolig svært ved at skille mig af med mine ting, tænk nu hvis jeg fik lyst til at vende tilbage igen…. Så kælderen var fuldstændig proppet til randen…… Jesper brokkede sig en del over det, og mit første rigtige kældersalg blev startet. En helt fantastisk måde at forny sig på. Andre mennesker fik glæde at de ting jeg ikke længere brugte, og vi fik muligheden for at forny os i hjemmet. Tapetbølgen var skøn og farverig og helt vildt hyggelig, jeg var, og er stadig meget betaget af den…. Men alle de farverige vægge og virkelig mange ting, de gjorde bare, at vores lille bitte hus virkede endnu mindre…..

Derfor har jeg brugt dette år på igen, at begive mig ud på helt nye retninger….. Jeg har før omtalt vores have som mit store hjerte, alle mest fordi den minder om min mormor og morfars kolonihave…. Men lige så stille er min morfars ånd også sneget sig ind i vores hjem. Min morfar var nemlig møbelsnedker, og han var virkelig virkelig dygtig. Han værdsatte virkelig de gode gedigne design møbler fra hans tid, så som Wegner og Børge Mogensen, og de møbler min mormor og morfar købte sammen for næsten 40 år siden, dem har min mormor stadig den dag idag, de holder bare. Og for hvert et lille teak møbel der er rykket ind i vores hjem, der tænker jeg på min morfar. Jeg ville elske at have ham til at give mig gode råd til at holde det rigtigt, til at hjælpe mig når der er kommet en skramme, og til at bygge mig et helt særligt møbel. Både min mor, min onkel og min mormor har møbler og smukke træfigurer kreeret af ham, desværre forstod jeg ikke helt at værdsætte den slags da han levede, så jeg har ikke selv nogle af hans ting endnu, men jeg ved hvor de er og jeg nyder dem hver gang jeg ser på dem.

Hvor om alt er, så føler jeg, at vores hjem har fået et strejf af min morfar, et strejf af de gode gedigne 60’er tider, hvor man virkelig forstod at lave møbler, og så lige et strejf af neon, som viser at vi befinder os i det 20’ende århundrede nu.

Vores hjem har bevæget sig i en mere voksen retning den her gang, og jeg kan mærke helt ind, at vi endelig er landet på et sted, hvor jeg har lyst til at blive…… Dermed ikke sagt, at dims og plakater og puder kan skiftes ud i ny og næ, men møblerne, dem er jeg virkelig virkelig glad for nu. De er godt nok ikke arvet og har en historie med sig som jeg kender, men de udstråler alligevel en tid og en værdi som er helt særlig for mig.