2 verdener med alle dilemmaerne omkring det at være mor, men samtidig gøre karriere, være forbrugsbevidst og spare lidt, men samtidig have stor kærlighed til smukke ting a la designisk interiør. Skriver om mad, tøj og oplevelser og med fokus på at huske at tænke på andre og ikke kun leve i sin egen verden.
Besøg blog
Hvorfra får vores børn mad, tøj og leg fra, og hvo...
Læs indlæg
Kan man forstå folk, der foretrækker vinter frem f...
MOR til tre, med et meget ærligt sind. Pseudotvillingemor, ung mor, forelsket, familieliv på godt og ondt, tidsfordriv og masser af drømme. Har en passion for mode, interiør, nybyggeri og fotografi. Elsker at være kreativ med alt hvad der handler om makeup, hår og negle. Læs gerne med i min verden <3
Jeg er en livsnyder der har brugt tiden med alt muligt og er i dag, Bachelor, Stewardesse, Aerobicinstruktør, "Vægttaber" (har tabt 20 kg) og Mor. Jeg har blogget siden marts 2011. Siden begyndelsen har jeg nydt at dele positive oplevelser med mine læsere. Jeg elsker livet, champagne, rejser, venner, og vigtigst af alt tiden med min lille familie. Konrad kom til verden i sommeren 12, så jeg skriver gerne om de små vidunderlige øjeblikke han giver mig. På bloggen vil der altid være et positivt budskab for jeg prøver altid at få det bedste ud af tingene.
Jeg håber jeg kan inspirere, og bidrage med noget positivt her fra mit lille hjørne af internettet:)
Jeg er lige blevet gift, så bloggen er gået fra frøken til frue.
Besøg blog
Se min nye baby
Læs indlæg
Fund fra en tur i naturen
Læs indlæg
Tips fra puslepladsen
Læs indlæg
De normale
Vi er en helt almindelig familie på fire, eller fem hvis vi inkluderer vores hund Nellie. Vi lever provinslivet i Solrød Strand, og hviler godt i at leve hipsterlivet "hernede" ;-)
Vi var unge og smækre da vi blev forældre for 7 år siden, og synes selv, at vi har formået at gøre det nogenlunde både som forældre for Aya og Alvin, men også hvad angår vores liv sådan helt generelt. Sebrina er uddannet sygeplejerske og har arbejdet på en barselsgang i flere år, på en neonatalafdeling, arbejdet som sonograf og arbejder nu på fertilitetsklinikken på Hvidovre Hospital. Hun har igennem årene også taget en ammeuddannelse (ja det findes) og læst på RUC. Nicolai er uddannet cand. merc. HRM og arbejder i It-virksomheden ATEA.
Bloggen her er en hobby, og det er primært Sebrina der er mest aktiv her, selvom Nicolai prøver at følge godt med...
Besøg blog
De anderledes julegaver
Læs indlæg
Online økologisk supermarked
Læs indlæg
Sådan rydder du hurtigt op
Læs indlæg
Need and love
Vores børn er fætter og kusine, og vi bor alle i København K. Vi er i gang med at finde ud af, hvad livet med børn indebærer. Hvordan er man egentlig nogens mor? Hvordan indretter man sig med børn? Hvad skal vi bruge? Mad, tøj, legetøj? Kan vi stadig gå på druk? Vi er i fuld sving med at finde ud af det hele – det skal være sjovt!
Velkommen til vores liv, hvor vi vil skrive en masse om vores børn, indretning, tøj, rejser og tips og tricks til det nye børnefamilieliv.
Den første feriedel er lakket mod ende, utroligt så hurtigt 2 uger kan gå, jeg synes lige vi kiggede hinanden i øjnene og sagde “16 dage UDEN PLIGTER…. KUN KÆRLIGHED”…. Og så fløj de ellers afsted.
Vi har haft en helt fantastisk ferie, vi har haft masser af dejlige visitter i det ganske danske land, oplevelser, besøgt skønne mennesker og bare være i haven. Vejret har været uhørt fantastisk i år. Jeg mindes ikke en sommer med så dejligt et vejr, jo måske en gang da jeg var barn, men ikke i mine voksne år.
Den her sommerferie, den overgår i sandhed de sidste mange, vi har simpelthen haft det SÅ GODT…..
Min top dygtige instagramveninde Simone Thorup Eriksen, har tegnet denne tegning ‘kun’ til mig….. Jeg er simpelthen bare så glad for den, og den sidder nu som et fast symbol i min sidebar.
Simone spurgte mig bare, “hey, nævn mig et par stykker af dine yndlingting”, og et par dage senere poppede den her op i min Inbox. Jeg var blown away. Simone er super dygtig til at tegne, det vidste jeg, men jeg kender mest til hendes børneunivers, den her slags personlige tegninger, dem havde jeg ikke rigtig set før….
WAUW….. siger jeg bare….
Simone kan findes på Instagram under @simonethoruperiksen , tro mig, du vil ikke fortryde at kigge forbi 🙂
Som lovet kommer her mit indlæg nr. 2, om vores dejlige 24 timer i København. Vi er faktisk stadig helt høje over turen…. Alt det vi nåede at opleve på så kort tid, og vi følte os på ingen måde stressede.
Selvfølgelig var pigerne trætte og godt fyldt op med oplevelser da vi satte os i bilen, men de snakker stadig om Tivoli og vores dejlige hotelværelse på Scandic.
Efter vi tirsdag havde tjekket ind på Scandic, tilbragte vi mange skønne timer i Tivoli , jeg elsker Tivoli, hvert år til jul besøger jeg Tivoli sammen med min far, en tradition vi har haft i mange mange år, vi har en dagstur til København, bare ham og jeg, hvor vi nyder cafeer, shopping og bare tiden sammen…. Men som familie har vi 4 aldrig oplevet Tivoli, og det var stort for pigerne. De var selvfølgelig mest optagede af de ting de kunne prøve, men også af det smukke og eventyrlige univers, som Tivoli nu en gang er. Vi havde købt turpas til begge pigerne, det betaler sig allerede efter 5 ture….. “desværre” var der virkelig mange andre besøgende i Tivoli den dag, det er naturligvis hyggeligt nok, men for små børn, der skal stå i kø, der er det ikke helt optimalt…. Heldigvis tog pigerne det hele som ‘en stor oplevelse. Jeg fangede dem flere gange, hvor de stod fuldstændig i deres eget univers, helt optaget af noget der skete rundt omkring dem, faktisk tror jeg det var meget godt, lige med en smule ro på ind imellem.
Pludselig lagde vi mærke til, at Rådhusklokkerne ringede 7 gange, og 5 timer var fløjet forbi…. Vi vendte tilbage til vores skønne hotel og pigerne blev puttet.
På dag to var vi rene turister i smukke København, vi var hele vejen op igennem strøget, jeg besøgte yndlingsbutikkerne, vi var igennem Nyhavn, vi var på kanalrundfart og vi spiste is….. Jeg behøver vidst ikke sige det mere, men den her tur, den var bare GULD værd….
Vi har netop tilbragt 24 timer i skønne skønne København. Det har været et helt ubeskriveligt døgn. Det har været det bedste vi længe længe har oplevet. Også derfor jeg simpelthen synes det fortjener 2 indlæg.
Merle har været der ‘en gang da hun var ret lille, og Neel har aldrig oplevet København, så det var med stor stor spænding i maven, at vi vendte snuden mod vores hovedstad.
Vi har boet på HOTEL SCANDIC COPENHAGEN, lige midt i storbyens skønne liv.
Det var en meget positiv og minderig oplevelse for os som familie. Scandic har børnene i fokus, og det var vigtigt for os. Det skal være rart for børnene når vi gør noget, ellers duer det ikke. Allerede ved indtjekning får man udleveret et børnekit. Det er bestående af tegneredskaber, malebøger, lækre sunde snacks, regnslag og solcreme. Det i sig selv, synes vi, er ret fantastisk. Regnslag havde vi overhovedet ikke tænkt på, og vi ved alle, at det altid er møg dyrt at købe i diverse forlystelsessteder. Heldigvis slap vi får regnvejr på vores dejlige tur, men det er bestemt ikke alle forundt i det danske sommervejr.
Vores værelse var også en cool oplevelse. For det første boede vi på 15 etage…. WOW…. vi var alle meget betagede af den smukke udsigt, vi kunne se det meste af København, og havde vi boet der en weekend, så havde vi også haft Tivolis fyrværkeri på 1. parket….
Værelset var stort og rumeligt, og opdelt perfekt med plads til både børn og voksne. På den måde var der også lidt plads til forældre tid da pigerne var gået omkuld….. Både senge, badeværelse og indretning var i høj standard…. Vi kan faktisk slet ikke få armene ned…..
Scandic har indgået særlige billetaftaler med mange af Danmarks bedste attraktioner og forlystelser, hvilket giver familier mulighed for at købe billet på hotellet - i mange tilfælde med ekstra fordele, fx rabat og spring køen over. Gå på opdagelse i Deres Danmarkskort og bliv inspireret til alt det, som Danmark tilbyder af attraktioner og forlystelser. De vil alle ligge i nærheden af Scandig hotellerne i Danmark. Læs om det lige HER .
I næste indlæg skriver jeg om alt det vi faktisk nåede i vores skønne 24 timer i København.
Igår var vi en tur i Odense Zoo, og vi havde en helt forrygende dag. Vi havde aldrig været der før, så det var en ny og spændende oplevelse for os alle 4. Parken er flot, velpasset og dejlig naturagtig. Og det var muligt for os, at komme rundt på gåben, uden de mindste fik trætte ben. Der var små legepladser hele vejen rundt, som også vakte stor begejstring. Faktisk er vores piger, som alle andre børn, nok ikke helt vildt engagerede i dyrene ret længe af gangen. Ofte putter dyrene sig også bagerst i deres afskærmning, eller ligger og slumrer i skyggen. På den måde er det rart for børnene, at møde noget leg og udfordring undervejs, så deres samlede oplevelse bliver rigtig god.
Idag har vi siddet og set billederne sammen, og man kan mærke dagen har gjort indtryk, de kunne huske præcis hvad vi så hvor, hvordan dyrene opførte sig da vi kom forbi, hvor vi fik is og hvilke legepladser der var bedst.
Ribena har i øjeblikket en konkurrence kørende på instagram, hvor de opfordrer folk til at skabe gode minder. Jeg er ret vild med den slags konkurrence. Det er minder og samvær der er i fokus, og det er vigtigt i en travl hverdag.
Nederst i indlægget her, kan du se hvordan man deltager.
Vi har i hvert fald haft en dag vi som vi putter i kategorien #skabgodeminder.
De sidste 2-3 uger har vores lille hus stået en smule på hovedet. I hvert fald har hele underetagen rodet. I en periode havde vi faktisk næsten 2 køkkener stående i vores lille køkken/alrum. Men sådan er det jo når man bygger om. Jeg glemmer bare altid lidt - hvor uegnet jeg faktisk er - til at bo i sådan noget byggerod…. I hvert over flere døgn. Jeg bliver sådan ret ligeglad med det hele…… Utroligt, men sandt….
Nu er vi - eller lad mig sige “min mand” er - endelig kommet på den ret gode side af den her køkkenproces. Det har været hårdt. Det har været fuld skrue på efter arbejde HVER DAG…. Men sådan er han bare, han kan ikke sætte sig ned og slappe af, når hele huset står på hovedet, han VIL være færdig….. Lige her er vi verdens bedste match.
Hele køkkenet er blevet skiftet, det gamle er nu afhentet og det er kun små detaljer der mangler. Dem vil i nok ikke engang opdage her på billederne…. Det vindue som er i køkkenet, det bliver om ca. 6 uger skiftet ud med en dør, så den proces er vi simpelthen nødt til at lade stå så længe, og det er også helt ok…..
Mange vil nok sige det faktisk er gået stærkt, og det ved vi godt, det også er….. Det har bare ikke føltes helt sådan undervejs…. Men nu er vi ved at være ved vejs ende, for nu…… Og om 3 dage, der er det vores tur til at skrive FERIE i kalenderen….. Nøj hvor vi glæder os…..
Klar, parat….. skolestart….. Lige om lidt i hvert fald…..
I husker måske for nogle måneder siden, hvor jeg skrev om, at Merle skulle starte i førskole, tiden flyver simpelthen så stærkt, og lige om lidt, så starter altså den “rigtige” skole….
Det er ret mange små detaljer og finesser der skal i hus. Såsom bogbind, blyanter, viskelæder, penalhus, notesbøger, blokke osv osv….. Hos Søstrene Grenes kan man simpelthen finde det HELE. De kører den næste måneds tid en “skolestartskampagne”, hvor de tilbyder et virkelig fint og stort udvalg til alle de søde skolebørn. Og der er meget forskelligt til både piger og drenge. Du kan se hele deres E-bogs katalog lige HER. Så er du ligesom klar til et besøg i den nærmeste Søstrene Grenes.
For nyligt fik vi sådan en tyk bog “mit barn skal starte i skole”. Der er utrolig mange ting at forholde sig til, både som barn og som voksen. Vi mærker også på Merle, at det er ret stort det der snart skal ske. Hun glæder sig helt vildt, det er tydeligt, men samtidig mærker vi også en lille utryghed ved alt det nye. Førskole børnene flytter lokaler til SFO’en og der er meget snak om alt det der snart skal ske.
For mig er det vigtigt at skabe ro og trygge rammer for Merle og for hendes nye start i livet, vi prøver derfor at forberede det bedste vi kan, og planlægge det hele i god tid. Derfor elsker jeg også at Søstrene Grenes laver sådan en kampagne allerede nu. På den måde kan vi være i god tid med alt den materielle forberedelse, således vi har god tid senere på sommeren, til at forberede hende på den mentale forandring.