Ferien går på hæld….. men hvor har den været god….
Så blev det atter fredag, og en dejlig ferieuge lakker mod ende. Jeg synes ikke vi har lavet alverden, men hvor er det gået stærkt, og hvor har ugen været skøn.
Vi havde ingen faste planer for ugen, og det tror jeg var med til at sætte det helt lidt ned i gear.
Lørdag besøgte vi Aros i Århus for første gang, en super cool oplevelse for vores både børn og voksne. Den ene spændende etage afløser den anden, vi var alle fyldt med indtryk og kreativitet i hjernen da vi tog hjem der fra. Glæder mig allerede til der kommer nye udstillinger der oppe.
Reolen i stuen har fået en makeover. Udtrykket læner sig op at det samme som før, men jeg havde brug for lidt mere ro i stuen, og lidt mere funktionalitet i reolen, og derfor fjernede jeg alle de forskellige niveauer, og købte istedet lange gennemgående hylder. Det er jeg virkelig godt tilfreds med…. Mange skønne farver er så småt begyndt at snige sig ind igen. Jeg ved ikke om det er pga det snarligt kommende forår, eller om det bare er fordi, at jeg i virkeligheden er mest til farver, og de derfor altid finder vej tilbage igen…. Måske en blanding af begge. I hvert fald er jeg totalt inde i en lyserød bølge lige nu….
Solen har skinnet de fleste af feriedagene, og vi har også besøgt pigernes Olde. Et par ture ud i det skønne vejr og dage hvor nattøjet aldrig kom af. Det er hvad ferien har været brugt på.
Jeg føler mig virkelig ladet op på energikontoen og i hovedet…
På mandag starter arbejde igen, og vi skal så småt begynde at forberede os til turen på ski…. Det er jeg altså meget spændt på 🙂















I bor simpelthen så lækkert! skal have iværksat projekt arbejdsværelse og har planer om at lave en skrivebords/opbevaringsløsning á la din. Er vægskinnerne også fra bauhaus?