boligindretning Hjem Inspiration Instagram kunst MIG mortilmernee.dk tanker

Er det her mon for voksent…. Eller passer det bare skide godt…..

20. maj 2017

6774e93d-f476-48b8-a793-976a1daf4b86

Mens min Poppykalas buket på bordet er blevet lidt mindre (og dermed kommet i lidt mindre vase), så har jeg til gengæld fået “nyt” kunst på min væg.

Kan I huske, da jeg for ikke så længe siden, skrev om mine arvede og elskede Y-stole? 2 stole, som jeg helt ind i hjertet, stadig har det meget ambivalent omkring, men som jeg elsker virkelig højt…. Min mormor og morfar havde altså virkelig go stil.

På deres vægge havde de også en del kunst af Albert Bertelsen, en kunstner fra Vejle, og som derfor nok også er mest kendt af os, som bor her omkring. Jeg har altid selv været lidt vild med det, men på en eller anden måde også følt, at hans kunst hører til i de “voksnes” rækker….

I sidste uge var jeg nede og kigge, i et af de gallerier vi har i Vejle, 2 af dem har rigtig mange Albert Bertelsen stående, også til køb. Og der var specielt en jeg synes var fin, der var meget rødt i. Jeg fik lov til at låne den med hjem i udvalg, og viste den på Instagram lige HER. Men da min mor så det, der nævner hun så, at ud af de 2 hun har arvet fra min mormor, der behøvede hun altså slet ikke have dem begge hængende, så da hun kom her ud i onsdags for at passe pigerne, der havde hun et af min mormors med til mig.

Det som hænger her nu, har altså tilhørt min mormor og morfar, og der er den sødeste kat på. For mig giver det her meget mere mening. Først og fremmest fordi jeg ved hvor det har hængt i mange mange år, men også fordi der er en lille kat på. Det kan jo så fint symbolisere vores “lille” Totte. Den anden blev selvsagt afleveret retur dagen efter.

Pludselig føltes det ikke helt så voksent, men mere bare RIGTIGT……

Men kender i den der følelse, man synes at noget er virkelig smukt, virkelig stilfuldt og virkelig pænt…. Men på en eller anden måde også FOR pænt og FOR stilfuldt…. Sådan kan jeg godt ha det, når fx sådan et stykke smuk kunst pludselig hænger på min væg, jeg kan jo ret godt li, når tingene bliver lidt skæve og anderledes…. Det er det udtryk jeg altid trives bedst i…. Det kan være svært til tider, at fange det med linsen, men hvis du nogensinde kommer og besøger mig, så vil du vide hvad jeg mener 🙂

Jeg er heller ikke helt sikker på, at den skal hænge lige her, det gør den nu, fordi jeg går og nyder den, og glædes over den. For ja, det har jeg lært, at det må jeg godt….. og så sender jeg mormor en kærlig tanke der oppe. Hun havde fødselsdag for et par uger siden, det var mærkeligt, den første uden hende. Sidste år fejrede vi hendes 80 års fødselsdag lige her, i det her rum, hvor hendes stole og maleri nu hænger, det var med højt humør og flagbomber i lange baner. Det er stadig ikke helt til at forstå, at hun kun 10 måneder senere, slet ikke er her mere….

Måske flytter det ind i stuen, måske flytter det op i gangen, det må tiden vise. Men jeg er lykkelig for det her billede. Det er jeg virkelig…..

Hvad synes I om det? ( det er altså ok ikke at kunne li det… ha ha)

6f4467ef-fa55-41b2-b8fd-08cafa7f1cf7

4945d4e8-ae30-429e-8449-fd957b129e42

 

Ud af de fine værker min mormor havde, der har min mor også arvet 2 af dem.

  • Reply
    Michelle
    21. maj 2017 at 9:40

    Jeg elsker det! Synes det passer perfekt ind! Ikke for voksent. Og katten giver det skæve tvist, for mig hvertfald, som får mig til at tænke på dig:-)

    • Reply
      Louise
      22. maj 2017 at 21:16

      Det er også lidt sådan vi har det 🙂 det er et rigtig hyggeligt billede for os 🙂

  • Reply
    Justine
    21. maj 2017 at 19:57

    Det er da SÅ fint! Personligt ville jeg nok skifte rammen. En smal ramme i eg ville klæde den grønne farve hel perfekt 🙂

    • Reply
      Louise
      22. maj 2017 at 21:16

      Rammen er helt særlig, fordi det netop har tilhørt min mormor og morfar, så den piller jeg nok ikke ved, men jeg er rigtig glad for du synes om billedet 🙂

  • Reply
    Caroline
    22. maj 2017 at 16:46

    Meget fint 👌😊

    • Reply
      Louise
      22. maj 2017 at 21:15

      Tusind tak, det er jeg så glad for at høre 🙂

Warning: Undefined variable $consent in /customers/e/3/5/mernee.dk/httpd.www/wp-content/themes/alder/comments.php on line 38

Svar