Okay, der er virkelig mange meninger om den her lampe, om den er køn, om den lyser okay osv osv….. Så jeg tænkte, at det vidst var på sin plads, med et lille indlæg 🙂

De fleste er heldigvis enige om, at lampen er virkelig fin. Det er også min mening, og jeg har længe haft lyst til at give den en mere synlig placering. Jeg købte den for halvandet års tid siden, jeg købte den brugt, af en på instagram, fordi jeg havde en ide om, at den skulle hænge over vores spisebord. Jeg blev dog klogere da jeg så den i funktion, for rent lyskilde mæssigt, der er den altså ikke prangende.

Det er også det jeg kan læse, at I er rigtig mange der har erfaret. Hvis man gerne vil have en go belysning over sit spisebord, så skal man altså ikke vælge denne, som eneste lyskilde.

Det var også det jeg erfarede da jeg i sin tid kom hjem med den. Men jeg synes den er så pokkers smuk, så vi hang den op i soveværelset, så jeg stadig kunne se den, men uden at den rent lysmæssigt havde en funktion.

MEN, som I læste igår, så har jeg jo fået den nye smukke lampe af Matias Møllenbach, den har det vildeste lys. Først havde jeg faktisk lidt svært ved, hvor den skulle stå, for den lyser næsten for meget til at være hyggelys i stuen, og da jeg så fik sat den i vinduet ved spisebordet, så oplevede jeg, at vi ikke rigtig behøvede tænde lampen over spisebordet. Og så kom jeg altså på den fine ide, at Panton måtte på banen igen….

Så I har helt ret, den fungerer ikke som spisebordslampe isoleret set, men med en anden form for lys omkring sig, der er det helt spot on. Jeg har også ladet mig fortælle, at den helt hvide udgave af lampen, den giver et helt andet lys, så hvordan den fungerer over et spisebord, det tør jeg ikke udtale mig om. Men den her, den er p…. hamrende smuk, den giver bare et elendigt lys…..

Hos os fungerer det bare alligevel, fordi vi har så meget lys rundt omkring i rummet. Jeg oplever også, at vores gæster synes vores belysning er helt vildt hyggelig. I kender godt den der feeling når stearinlys er for lidt, men lampen over bordet bare er FOR MEGET. Sådan har jeg tit haft det med den gamle pendel. Jeg ved godt, at man så kunne få installeret noget lysdæmpende, men det fik vi så bare aldrig gjort….

Men nu, nu er der bare top hamrende hyggeligt hele tiden, og det er jeg vild med. Især med den tid vi er i nu og den vi går imøde….. Stearinlys og lyskæder lyser om kap hjemme hos os, vores strømforbrug er nok ikke helt godt i december, det ved jeg godt. Men når vi nu i det daglige har skiftet til panton spisebordslampen, med el elsparepære i, så går det hele nok alligevel.

Anyways, nu har I i hvert fald hørt min mening om Panton som spisebordslampe…. Håber det kunne bruges 🙂

I sidste uge var jeg i København, ikke sådan en tur hvor jeg selv havde sat dagsordenen, det var personaletur igennem mit arbejde, og vi var derfor 12 afsted med stramt program.

Men I kender jo mig, jeg har svært ved at være i København, uden liiiige at skulle snuse lidt til byens muligheder, og jeg havde derfor også et par ønsker som jeg gerne ville have med mig hjem.

Som ofte før, så ville jeg meget gerne have blomster med hjem fra Poppykalas, heldige mig, så blev der leveret en buket på mit hotel, således jeg kunne få friske smukke Thilde blomster med mig hjem.

Men noget andet jeg ønskede, det var denne helt fantastisk lampe, designet af Matias Møllenbach. Lampen havde jeg spottet hos Normas, som kan noget ganske særligt. Og det er det, som dagens indlæg skal handle om.

For nogle måneder siden var jeg inviteret til åbning af den her vidunderlige butik, desværre ramlede det sammen med vores tur til New York, så jeg havde ikke mulighed for at deltage, det var der andre der gjorde, og der kom nogle helt fantastisk indlæg ud af det i dagene efter. Et af dem jeg var vild med, det var Trines, som du kan læse HER , og Connis, som du kan læse lige HER. Deres indlæg beskriver stemningen og oplevelsen af både butikken, men også hvordan Saxogade i den grad er med til at sætte fokus på at hjælpe andre.

Men, da vi “desværre” var på ferie den dag der var stor åbning i gaden, så havde jeg ikke mulighed for at være der, og tage mine egne fotos. Til mit store held, så er Anja, en af de store drivkrafter bag både Heidi og Bjarne samt Normas, et overskudsmennesker man ikke finder lige. Og hun kom selvfølgelig lige susende, da jeg havde 30 min til at klæde om på mit værelse torsdag aften. Anja havde lampen med til mig, da den var lidt for skrøbelig til at sende, og derfor kunne vi ordne det på den her måde. Nu er lampen landet hjemme hos mig, og den er så dejlig…. tak for dig Anja, og for det du gør.

Normas er placeret på Vesterbro i Saxogade. Sagt med andre ord, så er Saxogade idag et sted, hvor man skaber et arbejdsfællesskab, som kan rumme dem, der ikke længere er en del af det ordinære arbejdsmarked. Den er med til at sætte fokus på, at man retter sit forbrug mod et socialt ansvarligt og en miljømæssig bæredygtig retning.

Butikkerne i Saxogade er primært basseret på frivillig arbejdskraft og alle butikker har løbende borgere i forløb og beskæftiger folk på skånevilkår.

Det betyder, at mennesker som måske har gået hjemme i mange mange år, pludselig kan sige til sit barn “Mor skal på arbejde”. Den sætning betyder MEGET mere end du kan forestille dig, specielt for sådanne mennesker. Man føler faktisk man er en del af samfundet, at man yder noget, at man er et forbillede for sine børn, at man i det hele taget bidrager til livet.

Jeg ved lidt om den her følelse, fordi jeg var ufrivilligt hjemmegående i en del år. Både imellem mine graviditeter med pigerne, og også i et par år efter Neel var født. Det værste jeg vidste var når folk spurgte “Nå, hvad laver du så?” og man stod der og skulle finde alverdens forklaringer på hvorfor man gik hjemme. Forestil dig så, at have en udfordring som gør, at man faktisk ikke rigtig kan være på det ordinære arbejdsmarked, hvis man yderligere skal forklare det. Det er giver helt sikkert flere psykiske nederlag end man kan sætte sig ind i….. Og det er derfor jeg synes, at det fællesskab som butikkerne i Saxogade har stablet på benene, det er helt helt fantastik.

Når man køber noget her, så er man altså med til at støtte de her mennesker, og sørge for, at dem som gør en kæmpe indsats, de kan blive ved med at hjælpe. I Saxogade er forskellighed det normale, og derfor passer man ind, også selvom man er anderledes.

Følgende billeder er lånt på Normas Instagram, men jeg håber jeg snart får mulighed for at komme forbi og se den rigtig 🙂 Hvis du har lyst til at læse mere om fællesskabet i Saxogade, så kan det gøre på på Settlementet.dk.

Jeg elsker elsker elsker bøger, jeg elsker at blade i dem, jeg elsker at røre ved dem (ikke en fettich) Jeg synes bare det der med at køre hænderne henover en lækker ny bog, det kan noget helt særligt. Jeg elsker indretningsbøger, livsstilsbøger biografier af gamle skuespillere, kunstbøger og så ELSKER jeg bøger med flotte forsider eller bøger fra steder jeg har været eller gerne vil besøge.

Jeg bruger mange penge på bøger, alt for mange hvis du spørg min mand, men jeg føler mig hjemme blandt mine bøger, de må gerne ligger over det hele. For nyligt har jeg også udvidet bogkasserne i vores stue, fordi jeg simpelthen bare gerne vil have plads til bøgerne, så skifter jeg lidt rundt på hvilke jeg sådan har liggende fremme, fordi de i sig selv, er med til at skabe indretning. Jeg siger det igen, forsider, de kan altså bare noget….

Men bøger er pokkers dyre, og jeg går ofte og tænker lidt over, om jeg nu mangler endnu en bog. Jeg kommer næsten altid frem til, at det gør jeg….

For nogle år siden meldte jeg mig ind hos Saxo, det gjorde jeg fordi, at stort set hver gang jeg googlede en lækker bog jeg havde set, så landede jeg inde hos dem. Og hvis man er plus medlem, så er der altså ofte meget store besparelser på de nyeste bøger. Fx så jeg er par lækre bøger på Guggenheim i New York, jeg satte mig ned, og googlede om de mon fandtes på Saxo, og det gjorde de altså, og prisen var ca. det halve. Og den oplevelse har jeg faktisk ret ofte. Så fra mit hotelværelse i NY, bestilte jeg altså bøger om gamle facader i NY, de var leveret da vi kom hjem igen.

I den her uge har jeg også modtaget et par lækre bøger, jeg har ikke rigtig nået at blade så meget i dem, men deres udseende er nok til, at jeg allerede ELSKER dem. Og jeg glædes over at det er weekend, og jeg har tid til at kaste mig over dem.

Kinfolk køber jeg næsten også altid her, og magasinet Elephant Magazine køber jeg også her…. Uh dem må jeg snart bestille et par stykker mere af, dem blev jeg da lige mindet om nu. De er simpelthen så lækre.

Men altså, udvalget er kæmpe stort, og jeg elsker bare at bogshoppe, så hvis du har det lidt ligesom mig, og ikke allerede er medlem - det koster 49 kr. i måneden - så ville jeg altså overveje det. Også nu hvor det snart er jul, måske ønsker dine kære sig bøger, og der er altså mange penge at spare. Desuden har man altid fri fragt som medlem 🙂 hvilket er et stort plus, da nogle bøger vejer pænt meget…..

Jeg ønsker mig ret meget den her bog, den har jeg haft lagt i kurv virkelig mange gange, men selvom prisen er billigere hos Saxo, så er den stadig ret pebret… Så den må jeg ønske mig til jul måske.

Nu er det her tip i hvert fald givet videre, jeg håber I kunne bruge det 🙂

Dejligste weekend til jer der ude 🙂

Min blog har taget mere og mere indtag i mig, min person og min hverdag. Ligeledes min Instagram selvfølgelig, men de to ting hænger efterhånden sammen som ‘en for mig.

Jeg har berørt emnet før, fordi det der med at skabe venner og bekendskaber igennem det netværk som fylder så meget, det er tit virkelig dejligt, fordi man har så meget til fælles, man kender hinandens bagland, og man har bare lige sprunget de gængse første led over, når man mødes første gang. Man ved hvad børn og mænd hedder, hvad man laver ved siden af de sociale medier (hvis man altså ikke er fuldtidsblogger) og man kender ligesom stilen den her person har kørende.

Men for mig, der er det bare ret svært, at holde et tæt bånd til dem, som er ligesom mig, for vores bopæl gør, at jeg tit hænger sådan in between hvor mine med kollegaer befinder sig.

Jeg tager toget til København så ofte jeg kan, og jeg er også virkelig tit i Århus, men det er bare ikke det samme, som dem der kan mødes over netværkslunch hver eneste uge.

I starten generede det mig, og jeg synes jeg følte mig udenfor…. Overvejede til dels, om jeg overhovedet havde noget at byde på her midt i den jyske muld.

Men jeg er kommet frem til, at det har jeg altså, og folk gider godt læse hvad jeg skriver og de gider også godt se, hvor mange vægge jeg maler, eller hvad vi flytter rundt på. De gider også godt inspireres af pigernes stil og indretning…. Jo, jeg er okay godt med på hvad der rør sig, og jeg flytter mig efter det.

Men endelig, er det også lykkedes mig, at føle mig hjemme og rigtig her i byen hvor vi bor. Eller i hvert fald føler jeg mig tryg og ok i at bo her…. lige nu…. Det har taget lang tid, og jeg har været klar til at rykke teltpælene op hver eneste uge de sidste mange år.

For nogle år siden tog jeg initiativ til at invitere nogle mødre fra Merles klasse, nogle mødre som jeg så mig selv sammen med, men selvfølgelig også som jeg føler Merle har et netværk med. Og det skulle vise sig, at være det bedste jeg længe har gjort. De her 4 damer mødes jeg nu fast med hver anden måned ca. og yderligere er vi nogle stykker begyndt at gå lange ture sammen.

Jesper har altid været meget bedre til at integrere sig end mig, og hans kreds af mennesker og aktiviteter er derfor meget større end min. Vi er også meget forskellige på det punkt. Jesper har slet ikke det samme behov for at være sig selv som mig, og det gør også, at han meget hurtigere hopper med på sociale tiltag. Jeg er pokkers introvert. At være sammen med mennesker i mange timer af gangen, det dræner mig fuldstændig. Men sådan har jeg altid været, og jeg har også lært at leve med det.

Damerne her har dog gjort, at jeg nu endelig føler mig HJEMME i min egen by, at jeg føler et tilhørsforhold til arrangementer på skolen, at jeg gider møde op til forskellige ting her i byen, fordi jeg ved, at jeg nu har et sted hvor jeg “hører” til, en gruppe vi er en del af.

Det sjove ved det er, at ingen af dem hverken blogger eller bruger instagram, et par stykker af dem ved knap nok hvad det er. Så det her med at spare og netværke på det her område, det kan jeg ikke, men jeg er MIG, jeg er bare Louise, mor til Merle og Neel, gift med Jesper og administrativt ansat på deltid.

Nogen gange er det lidt forpustende at navigere rundt mellem de her to verdener. Specielt i den del af den, hvor folk ikke rigtig ved hvad det er. Jeg læste Marie Jedigs indlæg her til morgen, hun er pisse sej, jeg elsker hendes stil og hendes blog…. Hun gør det bare rigtig godt….. Jeg er på INGEN måde i nærheden af at være hvor hun er, det skal man ikke tro. Men hendes indlæg ramte mig alligevel, fordi jeg godt lidt kan relatere til den der feeling man møder, når man prøver at forklare hvad man laver. For nogle giver det simpelthen ikke mening…. og så kan det være rigtig svært at forklare, hvordan man med tiden har fået oparbejdet et “talerør” som der faktisk er nogen der gider at læse. At virksomheder synes det giver mening at betale mig, for min mening.

Jeg får stadig en del henvendelser, fra folk som gerne vil vide hvordan jeg er landet i den niche som jeg er….. Hvordan jeg kan tillade mig “kun” at arbejde 15 timer i et administrativt job, og så ellers blogge og være mor i resten af tiden. Det har indtil nu taget mig 6 år at nå her til…. Så det var ikke sådan en ting der bare landede ned i skødet på mig og kom over night. Jeg har faktisk arbejdet rigtig meget på at opretholde interessen for mit univers. Min konstante forandring og udvikling af profilen stopper aldrig. Det er en ongoing proces, og jeg elsker at være i det….. Men samtidig, så er det også helt cool bare at være her i Hedensted, at have fundet de dejligste piger, som er med til at give indhold i den hverdag, som jeg befinder mig aller mest i….. Det har taget lang tid, men det føles endelig rigtigt, at være lige præcis her, lige nu.

Sponsoreret af Fucking Flink & Hjerteforeningen

Huset der til højre med de røde træer er vores….. Alle de andre rundt om, det er mine naboer. Vi har boet her nu i ca. 12 år, og jeg må ærligt indrømme, at jeg stadig ikke ved hvad de alle hedder og ej heller hvem der bor for enden af vejen.

Da vi fik Totte for 2 år siden var jeg i starten meget bekymret for ham. Jeg var helt slået ud når han var væk mere end et par timer, og det skete et par gange, at han pludselig var væk i et døgn, hvilket resulterede i, at jeg var rundt til samtlige naboer og banke på, for at høre om de havde set ham. Det betød, at jeg de efterfølgende uger ofte blev spurgt når jeg mødte dem “har du fundet din lille kat?” Det var med til at skabe en tryghed ved at være her, og en viden om, at de lige husker hvis de ser ham. Idag har han en sådan nogenlunde rytme han lever i, alt efter årstiden. Men jeg er ikke helt så bekymret mere. Og går derfor ikke rigtigt på nabobesøg længere.

Men jeg har et budskab, som jeg gerne vil udbrede. Det er nemlig vigtigt at passe på sine omgivelser, at lære sine naboer lidt bedre at kende. Og det hele kan starte med, at man bare siger “HEJ” til hinanden. Man kunne også gå lidt længere og inviteret på kaffe, eller måske bare stikke naboen dit telefon nummer, just in case de skulle opdage et eller andet atypisk, og så kan de få fat på dig. Det giver allerede et lille bånd imellem dem og dig, således de måske lige kigger en ekstra gang når vinduerne er mørke eller de ved man er på ferie.

Jeg har i den her uge øvet mig i at sige “HEJ” til dem som jeg ikke normalt siger hej til. Og jeg har hver eneste gang fået både et smil og et “HEJ” tilbage….

Nu sidder du måske og tænker, men skrev hun ikke lige, at hun kendte alle naboerne fra dengang Totte var lille. Og jo, det gjorde jeg måske, men mange af husene på vores vej er faktisk udlejningsejendomme, og det gør, at der af og til er udskiftning, nogle af beboerne er også ældre mennesker, og på et tidspunkt når de også til, at de gerne vil videre. Så indenfor de sidste 2 år er der faktisk kommet mange nye til vejen. Og jeg synes derfor det var meget oplagt at få sagt “HEJ”….

Jeg kan virkelig anbefale det, både fordi det er med til at skabe et bedre naboskab, men også fordi, det faktisk skaber tryghed iblandt jer.

Så frem med smilet og lov mig, at I siger “HEJ” til naboen næste gang i ser dem. Bare en enkelt dag, jeg er sikker på I vil have en go fornemmelse omkring det bagefter 🙂

Billederne taget her til formiddag, med solen ind af vinduerne og meget lidt filter på…. Så den er sådan ret IRL i looket på de her fotos 🙂

Ikke så meget tekst idag, bare billeder og en farvekode til jer 🙂

Rigtig dejlig søndag

Inspireret af den grønne sofa i gårdsdagens indlæg, så fik jeg simpelthen sådan lyst til at kaste mig over endnu en væg her i huset….

Jeg har malet den idag, men havde samtidig besøg af min dejlige veninde, og jeg glemte derfor alt om at få taget billeder af det færdige resultat i dagslys. I må derfor i dette indlæg tage til takke med aften belysning, som selvfølgelig overhovedet ikke stemmer overens med virkeligheden. Hyggen derimod, den er jeg dog ret sikker på man godt kan fornemme alligevel.

Den er vanvittig lækker den her vægfarve, både i dagslys og aftenlys. Den fylder også meget i rummet, gjorde lige stuen en meter kortere, sådan føles det i hvert fald. Men det er helt okay, for det er præcis den her form for hygge man søger i efteråret.

Jeg kan huske, at jeg sidste år ved den her tid, malede endevæggen bordeaux. Den holdt ikke særlig længe, men mest fordi, den simpelthen var alt for dominerende, og fordi den var på en væg, hvor den kunne ses fra alle vinkler. Det er den her ikke, den ses ikke ude fra spisestuen, og det kan jeg rigtig godt li. Til gengæld kan jeg se den samtidig med jeg kan se den lyserøde, og det fungerer super godt sammen.

Jeg har prøvet at fange det på bedste vis, men altså, jeg laver selvfølgelig lige et indlæg når jeg får nogle fotos i dagslys også. Og, jeg har endda også en farvekode denne gang. Jeg har intet selv smidt i den. Og den får I også i dagslys indlægget 🙂

Hvad synes I???

Okay…. MOR er stolt…..

Kan I huske, at Merle havde et lille fotojob i foråret, det var for Sandnes Garn. Jeg skrev om det i indlægget HER. Jeg har nu fået alle billederne af Merle, som min yndlings fotograf Sisse Langfeldt har taget, Sisse går under imagesbylangfeldt på Instagram, og jeg elsker at følge hende. Både hendes fotos, men også når hun i vinterhalvåret forlader Danmark, og tager mod smukke Australien. Sisse har fotograferet mine piger tidligere, og nu også Merle til det her efterårskatalog for Sandnes Garn. Jeg elsker Sisses arbejde, og så er jeg også bare ret vild med hende som mennesker, det er altid super hyggeligt at være i hendes selskab, og så er hun fantastisk til at fange børnene i gode stunder og få dem til at føles sig helt trykke foran et kamera.

Jeg er simpelthen så stolt af Merle, hun var skøn på den dag, og billederne er bare så lækre af hende. Hun var selv (meget forståeligt) ret vild med den her stil, og jeg har derfor forsøgt at shoppe lidt mere i den retning, når vi har købt tøj siden hen.

Jeg får nogle gange kommentar på instagram, at deres børn f….. skulle ha penge for at gå klædt som mine piger…. Hvor til jeg bare svarer, at heldigvis er børn forskellige, for mine piger ELSKER det tøj de går i. De elsker at de ikke ligner de andre i klassen, og jeg ved, at mange af Merles veninder synes hun har den fineste garderobe. Vi bruger det nemlig, alt det fine de har. Det hænger ikke bare i skabet og bliver taget frem når vi går en tur på stranden. Nej, det bliver virkelig brugt, også bare her hjemme på en søndag…. Og jeg er sikker på, at de folk som står bag de forskellige designs, har lige præcis det ønske for deres styles, at de bliver brugt.

Jeg er med på, at vi nok ikke sender de dyreste rober afsted når de fx er på tur i skolen, eller når jeg ved solen står højest og mooncars tages i brug. Men i det store hele, så får vi altså brugt det fine tøj pigerne har, også i hverdagen.

Men indlægget her skal ikke handle om hvad vores piger går klædt i til daglig, det skal faktisk bare handle om Merle, og de smukke fotos jeg har fået af hende. Jeg har udvalgt de her 10 (der var 150 at vælge imellem) Så det var vanskeligt at begrænse sig….

Hvad synes I, er det ikke okay at være en stolt MOR.

I er virkelig mange der har spurgt på farvekoden på de nye smukke vægge. Som jeg skrev i sidste indlæg, så findes den ikke helt. Men jeg har koden som er på selve spanden, i spanden havde jeg 3 liter maling, og så har jeg selv tilført 1/2 liter hvid. Så det skal man lige have for øje hvis man går ned og køber den. At man altså skal be sin maler butik om at smide ekstra hvid i, hvis ikke man selv har det der hjemme.

Jeg har faktisk stadig det halve ca. af bøtten her hjemme, så det kan man også komme og købe hvis man har lyst, i så fald så skriver I mig bare en mail på [email protected] 🙂

Men her er den i hvert fald, koden….. Dejlig aften til jer

Så blev jeg klar til at præsentere jer for pigernes nye skriveborde. Vi har gået lidt til og fra projektet den sidste uges tid, fordi vi simpelthen havde rigeligt at se til, og fordi den bestilte linoleum lige skulle komme hjem.

Da vi for et års tid siden malede vores bordplade i køkkenet sort, der gjorde vi det egentlig mest fordi, at vi lige skulle prøve af, om vi havde lyst til linoleum. Jeg er vild med den sorte matte overflade, men var i tvivl om, om det bare var en fix ide. Nu må jeg bare erkende, at vi stadig elsker den sorte matte bordplade, og jeg får stadig rigtig mange spørgsmål både på mail og i indlægget her, med hvilken maling vi har brugt. Så nu skal den måske alligevel snart have et lag…. Så er det bare, hvilken farve??? Det er en helt anden historie….

Anyway, da vi skulle lave pigernes nye skriveborde, der ville jeg alligevel godt have linoleum på fra starten. Både fordi min tanke er, at det må være ret slidstærkt, men også fordi det fungerer som skriveunderlag på hele bordpladen. Og så er jeg bare vild med den lækre mørkegrønne tavle farve.

Jeg søgte lidt rundt på nettet, og fandt Christinas DIY omkring hvordan man kunne montere det. Det er en rigtig god forklaring og beskrivelse du finder der, så det tænker jeg slet ikke jeg behøver forklare jer her.

Jeg behøvede som end heller ikke vise den til Jesper, det havde han helt styr på. Han brugte gulvlim og en spartel, hvor jeg tror Christina har brugt nogle redskaber, som nok er lidt mere tilgængelige i en almindelig husstand. Omend resultaterne er meget lig hinanden, så hvis I kaster jer over det, så skal I altså kigge forbi hendes indlæg.

Selve pladen hos os er en 18 mm krydsfiner, og den grønne linoleum er bestilt hos Minet, vores lokale maler- og gulvbutik. Det kan dog også bestilles flere steder online. Man skal bare være opmærksom på, at linoleum skal være gennemfarvet, ellers ses det når det monteres på en plade uden kanter.

I væggen sidder meget kraftige vinkler/hyldeknægte, pladen kan dermed bære uden ben…. Det kræver dog en murstensvæg for at det kan holde.

Som skuffer har vi købt de fineste finerkasser fra trævarefabrikernes udsalg, og vi har valgt dem med hjul, fordi pigerne på den måde kan rulle dem væk når de har veninder, og gerne vil sidde flere og tegne. Eller når der skal gøres rent. Jeg synes de er meget fine, og passer rigtig godt sammen som helhed med bordpladen.

Merles bordplade måler ca. 60*150 og Neels måler ca. 60*180. Både plader og linoleum er lidt til den dyre side, men jeg synes det er et rigtig godt valg og en god investering, da jeg satser på den kan holde mange år frem…..

Følgende er bare masser af billeder fra begge pigers nye borde 🙂 Hvad synes I??