Nekrolog over min juleferie..... Vrede på vagtlægerne..... - Mor til Mernee

Nekrolog over min juleferie….. Vrede på vagtlægerne…..

img_1971

Dagens indlæg skulle ha været et skønt tilbageblik på 2017, men istedet er der noget andet der fylder i disse dage. Som jeg skrev før jul, vågnede Neel med ondt ondt i halsen 2 dage før juleaften, heldigvis gik det over, men fortsatte med masser af snot og hoste. D. 23 december kl. 21.00 var vi ved vagtlægen med hende, og fik konstateret fnat, som hun også kom i behandling for samme aften…. D. 24 december var en skøn dag, ingen feber og glade børn.

D. 25 dcember fik jeg feber og blev drøn snottet om natten….. 2 dage med feber og efterfølgende en hoste der er ved at drive mig til vanvid….. For at slutte dagen igår med, at Neel fik akut ørepine efter at vågne fra en eftermiddagslur.

Jesper og jeg skiftes til at ringe til vagtlægen fra kl. 17.00 til kl. 21.00, INGEN af dem vil se hende, faktisk bliver vi talt ret nedladende til, fordi vi blev ved med at ringe.

Vi fik at vide, at vi måtte give hende 500 mg pamol tilsat en 200 mg ibumetin. Dette lyder i mine øre voldsomt, men da to forskellige vagtlæger siger det med et par timers mellemrum, vælger vi til sidst at gi det til hende. Neel falder til ro og sover hele natten. Dog var jeg vred, jeg kender mit barn, hun græder normalt ikke konstant når hun har det skidt. Hun bliver sløj, ja, hun bliver slatten, ja og hun vil som udgangspunkt ingenting og øjnene er matte. Men hun græder ikke….. Så jeg vidste hun havde ondt. Og hun havde også feber igen. Men lægen var ligeglad. Jeg fik bare “I har jo lige ringet for lidt siden, og som jeg fortalte din mand, så har mange børn ondt i ørene, vi kan alligevel intet gøre”…..  Jeg er ærlig talt rystet…….

Da hun står op begynder hun igen at græde, og jeg får en tid ved egen læge….. Som forøvrigt er fuldstændig rystet over, at vi er blevet rådet til at give et barn ibumetin, og ej heller må hun med hendes vægt, få så høj dosis pamol. Til gengæld konstaterer han kraftig mellemørebetændelse, som nu er i behandling for med penicillin, vi krydser fingre for, at vi meget snart får vores glade lille pige tilbage, så vi i det mindste kan nyde bare de sidste dage af ferien, uden alt for meget sygdom…. Idag har hun ikke været meget værd, og lige så snart panodilen ( i lavere dosis ) holder op med at virker, kryber hun sammen, blir trist og tager sig til øret….. Nu er hun puttet, med 3 penicillin for idag, jeg mindes de virker ok hurtigt, så vi håber, at dagen allerede er bedre imorgen…..

Året 2017 har på mange måder været et år, som jeg vil se tilbage på med både triste og glade øjne. Vi startede 2017 med at miste min mormor, hvilket det meste af året selvsagt har båret præg af. Det har været første påske, fødselsdag og jul uden hende, milesten som man skal igennem….. Livet suser der ud af, og jeg har da bestemt dage, hvor jeg simpelthen glemmer, at hun ikke er her mere. Men livet er pudsigt, og skrøbeligt, og det bliver man mindet om, så snart der lige er en stund, som jeg tænker jeg gerne ville dele med hende, en blomst der springer ud (som de altid gjorde i deres kolonihave) når jeg sidder og får aftensmad i hendes stole eller når jeg bare ser på et billede på mit køleskab, hvor min mormor giver mad til lille bitte mig. Da får jeg en klump i halsen, og forstår slet ikke, hvor hele mit eget liv også allerede er blevet af….. 37 somre siden jeg sad der, uden et hår på hovedet, uden ‘en bekymring, udover måske en våd ble…. Med hele livet foran mig, med alt hvad det indebærer af sorger og glæder.

Arbejdsmæssigt har min mand fået nyt job, det har været super godt for ham at få gang i de små grå igen, og apropos grå, så har han også i år, fået de første grå hår i skægget…. Det har sine årsager, det har været et år fyldt med tanker, spekulationer og jobskifte…. Tanker om vores hus, om vores fremtid og mange andre ting….. Som jeg skrev tidligere, det er en del af det at blive voksen, der er beslutninger der skal tages, og man har kun sin egen mavefornemmelse at lytte efter. Men vi har hinanden, og gud hvor kommer man heldigvis langt, når kærligheden er der, til at guide os, og fortælle os, at noget har vi i hvert fald helt rigtig fast i.

Min arbejdssituation har været fremadskridende, min administrative stilling har været den samme, men bloggen har vokset sig større, arbejdsopgaverne er blevet flere og jeg har derfor virkelig kunnet mærke, at det går den rigtige vej. Det har været hårdt, sejt, spændende, udfordrende og ikke mindst, enormt givtigt ….. Det skaber kun grobund for at yde mere, og udvikle på det jeg har gang i…..

Om ganske få dage, så vil jeg præsentere en helt ny blog for jer, det har jeg glædet mig til, og været igang med over et stykke tid, designet er anderledes, indholdet naturligvis det samme, men under andre forhold…. 2018 bliver spændende, jeg glæder mig til at se hvor det bringer mig og MortilMerNee hen….. På alle måder.

Året 2017 bragte os også ud i verden, først på en dejlig kør selv ferie gennem Italien, Østrig og Prag, for derefter at bruge 10 dage i skønne vidunderlige New York i starten af september….

I disse dage sidder vi så småt og planlægger lidt for 2018, vi kan ikke vente med at komme ud i verden og opleve mere…..

Nytåret skal vi fejre her hjemme, jeg har styr på pynten….. Og 6 dage efter skal vi fejre 7 års fødselsdag for 12 små damer, for dagen efter, at fejre med familien. Neel fylder 7 år d. 6 januar …..Og  vanen tro, har jeg godt gang i festplanlægningen…… Jeg glæder mig til at dele det hele med jer…..

Jeg lover, at jeg laver et lille indlæg med nytårspynten d. 31. Der var flere der skrev juleaften, om jeg mon snart delte vores julebord. Men vi holdt jul hos mine forældre, så jeg skulle ikke selv pynte i år. Men nytåret, det fejrer vi her, og jeg HAR KØBT IND.

Jeg venter derfor også med at sige Godt Nytår til jer alle…… Dagens indlæg var nok bare mit behov for at sig ØV….. KOM IGEN……. Det her var ikke en juleferie der umiddelbart gik over i historien…. Jeg vil egentlig gerne bare begrave den…. og håbe på, at den sidste lille uge, trods alt har lidt mere positivt at byde på….

img_1794

Læs også

4 Comments

  • Reply
    birte maindal
    28. december 2017 at 22:19

    Ørepine godt i hang på det er ikke til at søge med. Min datter der nu er voksen ,var engang ud for at trommehinden sprang i stykker hvilket har givet hørenedsættelse og en ny hinde transplanteret ret omstændigheder. Det er sørgeligt at de vagtlæger kan være så træne. Man kan jo tage på hospitalet med et meget sygt barn det ved.jeg mine døtre gør med de små. god bedring godt nytår.

  • Reply
    Nadine
    28. december 2017 at 23:12

    Ift. Til Neel og vagtlægen. Lyt altid til din egen intuition, nu ved jeg blot at I bor i Jylland og ikke præcis hvor. Men du kan altid møde op på sygehuset selvom du ikke har aftalt det med 1813. Vente tiden er længere men så kan man få ro i sindet. Derudover ville jeg skrive en klage over den vejledning I har fået. Man må jo ikke vejlede til overdosis! Selvfølgelig skal man lytte til fagfolk men man må ikke anse dem som autoritære, slet ikke når ens egen sunde fornuft siger noget andet. Håber det fiver mening og god bedring. Man kan sige selvom de siger de ikke kan gøre noget, kan de se på dit barn – det er også at gøre noget.

  • Reply
    L
    29. december 2017 at 5:49

    Lyder virkelig ikke sjovt. Mellem tirsdag morgen og torsdag aften, har jeg ringet til vagtlægen 4 gange, været ved egen læge én gang og to gange på akutmodtagelsen på Hvidovre.. min datter på 20 måneder har hostet og snottet og haft svært ved at trække vejret ordentligt. I går aftes blev hun indlagt med lungebetændelse og ligger nu med drop, ilt osv. Den ene sygeplejerske hos vagtlægen snakkede også virkelig grimt og nedladende til mig. Det burde ikke være en sygeplejeskers opgave! Håber hun er helt på toppen ganske snart!

  • Reply
    Pialouise
    29. december 2017 at 8:07

    Sikke trælse vagtlæger. Jeg har et ørebarn, der gentagne gange har haft mellemørebetændelse og jeg har da (heldigvis) aldrig oplevet at blive afvist. Selvfølgelig skal de tilse et barn med øresmerter, som du beskriver det. Mellemørebetændelse kræver behandling! Øv! God bedring til jer alle. Her døjer vi også med snot og feber.

Leave a Reply