Sneak Peak hos Merle - Mor til Mernee

Sneak Peak hos Merle

Det har været en helt ekstrem proces med de værelser…. Alligevel ikke helt så lige til som jeg troede. Jesper ruller nogen gange med øjnene når jeg starter en sætning med “det er jo bare lige”…. For han ved godt, at det sjældent er bare lige… Og jeg må sige, her fik han godt nok ret.

Vi har knoklet stort set hele weekenden på 1. salen, og idag har Merles gulv fået sidste omgang, således vi imorgen kan flytte hendes ting tilbage.

Gulvet har fået den fineste farve, sådan helt lys peach…. Og gangen, som I lige kan ane på nogle af billederne, er blevet samme lyse gule som hos Neel.

I begge rum endte vi med at hælde en pokkers masse ekstra hvid i, da farver som altid, desværre tørrer meget mørkere op end farvekortet viser. Men det betyder også, at vi har en hel masse maling i overskud, og dermed har til at kunne give et ekstra lag, når de på et tidspunkt har fået nogle skrammer og ridser. Det er sådan set meget fint.

Idag ville jeg bare vise jer farven på Merles værelse, og om et par dage, når alle deres møbler OG de fine røde reoler er kommet på plads, så lover jeg at lave et helt opdateret indlæg med begge rum. Det glæder jeg mig helt vildt til. Neels er næsten på plads, og jeg er simpelthen ekstremt begejstret over resultatet…. Men så rykkedede vi lige alle Merles ting der ind grundet maler processen, og så var det ikke sååå fint længere….

Og imorgen skal vi hente vores nye bil, det glæder vi os til… Det bedste af det hele er dog, at vinterferien kan anes forude, den er tiltrængt nu…. Det er den godt nok….

Håber I alle får en dejlig mandag aften

You Might Also Like

2 Comments

  • Reply
    VenterPaaVinBlog
    6. februar 2018 at 13:48

    Det tegner allerede ganske formiddabelt, vi fik nyt værelse hvert 3. år i fødselsdagsgave, i mit barndoomshjem og sov et par nætter hos de andre søstre eller i vores forældres soveværelse. Det var helt fantastisk at komme ind til ny malede vægge, nyt sengetøj, gerne et par nye møbler eller seng, pyntesager og ens velkendte legesager i nye klæder og kasser, og “mere voksne” ting som alderen steg (:

    – A

    • Reply
      Mortilmernee
      6. februar 2018 at 21:40

      Det er lige præcis den fornemmelse pigerne har. Merle er puttet i aften for første gang i sit “nye” værelse… Specielt hun er meget begejstret. Der er nemlig noget helt særligt ved de nye rammer… Det er jo også det jeg selv holder så meget af 🙂

Leave a Reply