Søndagsblues..... Og så har vi har købt noget vildt...... - Mor til Mernee

Søndagsblues….. Og så har vi har købt noget vildt……

Sådan med en lidt hjerteskærende feeling sidder jeg og scrabler ned over weekendens forløb. Jeg havde virkelig set frem til sidste uge, til de dejlige varme og solrige dage, til skønne stunder med familie og dejlige oplevelser. Og nu sidder jeg her, med en vejrudsigt der snakker om regn så langt øjet rækker og temperaturgrader jeg ikke en gang gider skrive. Jeg er har en af de der down dage… Som jeg nogen gange har, både når noget jeg har glædet mig til er forbi, men også når jeg sådan bare har lidt for meget om ørene, endda selvom det er gode ting, så kan jeg godt have lidt svært ved at navigere i det, når der pludselig er FOR meget. Jeg går med nogle tanker i øjeblikket, om jeg kan sadle lidt om, og handle ud fra det, og tanker oven i flere tanker, gør nogen gange, at mit sind bliver sært…. Jeg har skrevet om det i indlægget HER, hvis I har lyst til at læse det.

Men lad mig fortælle lidt mere om alle de rare dage, for måske det i virkeligheden også kan være med til at bringe lyset tilbage i mine øjne.

Fredag var jeg som sagt inviteret til Århus Musikhus for at se Seebach, En musical om Tommy og Rasmus Seebach. Jeg er hverken fan af den ene eller den anden, men jeg havde hørt ret meget godt om den, så jeg glædede mig alligevel til at opleve den. Jeg havde taget en veninde med, så vi kunne få en go aften ud af det sammen. Nogen gange er det virkelig rart, at dele den slags med nogen man sådan kender rigtigt.

Og jeg er nødt til at sige, det var en helt fantastisk oplevelse, meget meget rørende. Både min veninde og jeg havde tårer løbende ned af kinderne da vi forlod salen, fordi, den virkelig rørte ved mange følelser. De fleste kender selvfølgelig historien, man ved godt Tommy drak for meget, og at han ikke rigtig ville elskes, på trods af, der var så mange der virkelig gerne ville ham. I særdeleshed hans 3 børn og han kone. Den rører også ved tankerne om at miste, om at nyde de gode stunder, om at huske, at vi har livet til låns, om at dele sine stunder med dem man har aller mest kær, fordi vi simpelthen ikke ved, hvornår det hele er forbi…. Jeg tog den til mig, det gjorde jeg virkelig…. Og jeg sender den her forestilling mine varmeste anbefalinger.

I den her uge har vi også købt noget vildt… Som i virkelig vildt, synes vi selv. Sådan noget, jeg ikke havde drømt om, jeg nogensinde skulle bruge penge på.

Vi har nemlig købt en 6 meter lang airtrack…. “WHAT” tænker I sikkert, nogle ved helt sikkert heller ikke en gang hvad det er, og tro mig, for halvandet – 2 år siden, der anede jeg det heller ikke.

Men som jeg skrev her, så har vi en pige der udvikler sig helt crazy indenfor gymnastikken i øjeblikket. Hun ELSKER det, og hun springer i trampolinen hele dagen, og når hun leger med sine tøser (som hun også går til gymnastik med) så springer de også stort set hele tiden. Bogstaveligt talt, så fylder gymnastik virkelig meget i vores liv, så derfor giver det mening.

Jeg lagde den op i en storie på instagram da den kom, og der var virkelig mange der spurgte hvor den var fra, så derfor linker jeg til den her på bloggen, da der måske sidder andre gymnastik forældre der ude, og overvejer sådan en madras.

Den er naturligvis ikke lang nok til at lave tempo flik på, men hun kan lave 3 på den, og så kan hun øve en masse andre spring. Jesper tager – som jeg også nævnte i indlægget om Merle – et kursus i at tage imod senere på året, men han da han har været hjælpetræner om søndagen hele den her sæson, så har han faktisk ret godt styr på det. Vi så det derfor som en kæmpe fordel, at vi nu har den her madras her hjemme, så Merle kan øve sig lige så tosset hun vil, og forhåbentlig udvikle sig endnu mere.

Neel har også fulstændig forelsket sig i gymnastikken, så hun har naturligvis også en kæmpe fordel i, at vi har den madras her hjemme, så hun også kan øve og øve og øve på at blive bedre. Hun er frygtløs, og kaster sig bare ud i det, og det er en ret go egenskab at ha, når man gerne vil lære noget nyt.

Vi har tilkøbt en pumpe, som både blæser luften ind, og tager den ud igen. Det er nemlig sådan en man skal pakke op og ned, hver gang man skal bruge den. Og vi har ikke plads til at have den inde, så det er kun til havebrug her hos os. Og til den pris, der skal den naturligvis passes godt på….

Hvis I vil se mere til hvor den kan købes, så er det altså lige HER.

Køn er den muligvis ikke at have liggende, men shit alle de gode stunder den allerede har og vil bringe, det er virkelig godt givet ud. Mange mange udetimer, som bruges istedet for fx at hænge foran en Ipad, det synes vi er guld værd…. Og når den så en gang måske ikke er aktuel mere, så kan vi helt sikkert sælge den igen, hvis vi vel og mærke, har passet godt på den.

Lørdag havde vi besøg af mine forældre, de skulle naturligvis ud og se ovenstående vidunder, og så skulle vi grille i det fine fine sommervejr. Desværre var vinden igår blevet kølig, så vi måtte trække indendørs og spise den tilberedte barbecue….

Weekenden har også budt på tur ud i magiske anemone himlen…. Vores smukke kirsebær træer står i det vildeste blomsterhav lige nu, og dufter himmelsk ind af vinduerne. Naboens magnolia er også sprunget ud og ja…. foråret er i virkeligheden rigtig dejligt…. Nu skal jeg bare liiiiige få helt øje på det igen.

Smuk søndag aften til jer alle, og tak fordi I har lyst til at læse med.

Læs også

No Comments

    Leave a Reply