MIG mortilmernee.dk sponsorerede indlæg steder jeg anbefaler tanker

Er kommet i en alder, hvor der skal mere til end vand og solskin….

5. juli 2018

Reklame for Imedeen

Jeg er lige om lidt, 39 somre…. Et tal som jeg før har berørt, og som i et eller andet omfang fylder mere, end jeg egentlig vil være ved. Det er en lidt sær følelse, pludselig at være tæt på de 40…. 40, kan I høre det? Faktisk kommer der et par måneder næste år, hvor min mand kun er 38, mens jeg er 40… For pokker det synes jeg er underligt, håber godt nok ikke det er nu ens mand stikker af med en yngre model….

Ej spøg til side, det gør han selvfølgelig ikke. Men ikke desto mindre, så finder jeg det nu, mere vigtigt end før, at jeg skal passe lidt mere på mig selv, min krop og min hud.

Jeg har altid været typen, der ikke sådan gik ret meget op i den slags, jeg har aldrig rigtig brugt penge på make up, på creme og vitaminer…. Men jeg må bare konstatere, at kroppen ikke arbejder lige så stabilt som den gjorde for 10 år siden.

Når jeg står op om morgnen, og har ligget i min yndlingsposition på min pude, så har jeg sådan nogle riller rundt i hovedet, der IKKE når at rette sig ud inden jeg møder på arbejde… PINLIGT tænker jeg hver morgen, og så tænker jeg også, hvordan får jeg lidt mere liv og glød tilbage til huden, som nogle gange, altså ligner en der  er mere end 40.

Nu skal det ikke lyde som om, at jeg er bange for at blive ældre, det er jeg ikke, men jeg synes sådan rent mentalt, at det er en underlig størrelse, at være i en alder, hvor jeg som barn husker mine egne forældres 40 års fødselsdage, og jeg synes de var pænt gamle den gang…. Ser mine piger mon også sådan på mig???

Det jeg vil frem til i indlægget her, er at jeg har sagt ja til at prøve Imedeen Time Perfection 40+. En lille hudplejetablet, som jeg skal spise de næste 3 måneder 2 gange om dagen, og som jeg har læst mig frem til, skulle have en virkelig god effekt.

Imedeen skriver selv følgende omkring deres tabletter:

Time Perfection bidrager til at mindske synligheden af fine linjer og rynker, og til at forbedre hudens kvalitet og fugtbalance over hele kroppen.
Vitamin C bidrager til normal dannelse af kollagen, der har betydning for normalt fungerende hud. Zink bidrager til at vedligeholde en normal hud.

Nu er det ikke sådan skønhedsprodukter der plejer at være i fokus her hos mig, men i takt med at alderen alligevel bliver mere fremtrædende, og ens hud ikke er i samme spændstige niveau som tidligere, så synes jeg også man skylder sig selv, at passe lidt bedre på kroppen.

Og nu hvor jeg i tæt på 40 år, faktisk ikke har brugt ret mange penge på den slags, så kan jeg sagtens forsvare, at jeg kan undvære en kjole eller en vase, til fordel for penge well spent på produkter der passer på mig.

Pudderdåserne skrev i efteråret et virkelig fint indlæg omkring de her hudplejetabletter, og jeg har lånt lidt information ovre fra dem, som jeg synes var rigtig godt. De skriver

  • Marine Complex er Imedeens eget unikke fiskeekstrakt. Det indeholder proteiner og komplekse sukkerstoffer, der minder om dem, vi har i vores hud. Laboratorieforsøg viser, at Marine Complex stimulerer både dannelsen af nye hudceller og øger hudens produktion af collagen og andre proteiner.
  • LycoPhence GS Forte er Imedeens patenterede blanding af lycopen, vindruekerneekstrakt, c-vitamin og zink. Da det er Imedeens egen formel, holder de kortene helt tæt ind til kroppen. Vi har derfor flest undersøgelser af Imedeen som samlet produkt, ikke af de enkelte ingredienser.
  • C-vitamin
  • Zink

Effekten af Imedeen Time Perfection og af de øvrige produkter fra Imedeen er studeret og dokumenteret. Der findes adskillige publicerede videnskabelige undersøgelser, og det er uden sammenligning et af de bedst dokumenterede kosttilskud til huden. Hvilket også er et vigtigt kriterium, for at nogen af os vil tage et kosttilskud.
I dette næsten nye placebokontrollerede studie fra 2016 publiceret i Clinical, Cosmetic and Investigational Dermatology er effekten af Imedeen Time Perfection undersøgt på 47 kvinder i alderen 35-60 år. Efter 12 uger viste Imedeen signifikant bedre resultater end placebo på samtlige parametre såsom tørhed, hyperpigmentering, ruhed osv. Også på laboratorietest af forsøgspersonernes hud kunne effekten af Imedeen ses. Hudens densitet var højere og bedre fugtet.

Hvis man har lyst til at læse deres indlæg, hvor de går virkelig meget i dybden omkring det her produkt, så anbefaler jeg at man kigger forbi deres indlæg omkring Imedeen time Perfection.

Nu glæder jeg mig bare helt personligt til at starte på det, og til at mærke om de får den forventede effekt på min hud. Pudderpigerne siger, at man ikke som sådan med det blotte øje kan spotte forandringen, men den er meget tydeligt og mærkbar indefra, og det er præcis det jeg glæder mig til at mærke, at min hud ikke virker så tør og træt…. Så jeg måske føler mig knap så 40 f.. & færdig om 90 dage 🙂

Hvis I selv har fået lyst til at prøve det her hudtabletter, så kan de købes hos HELSAM lige HER.

 

 

  • Reply
    Malene
    11. juli 2018 at 20:39

    Hei, hvor får du tak i den fine rosa boksen på bildet? Skulle gjerne hatt en sånn ?

    • Reply
      Mortilmernee
      11. juli 2018 at 21:10

      den er købt hos studiominishop

Warning: Undefined variable $consent in /customers/e/3/5/mernee.dk/httpd.www/wp-content/themes/alder/comments.php on line 38

Svar