Søndags blues på en mandag.... Eller nej, ikke helt faktisk... - Mor til Mernee

Søndags blues på en mandag…. Eller nej, ikke helt faktisk…

Mandag…. BUM…. så ramte den altså…. Den der første arbejdsdag efter ferien. Næsten 5 uger har jeg haft, hjemme…. Sammen med mine piger og min mand…. Idag startede han, og jeg selv startede også.

Nu er jeg sådan set ikke i blues feeling over hverken mit job eller min hverdag, den er jeg faktisk ret tilfreds med efterhånden…. Men jeg ELSKER når vi alle 4 er samlet under samme tag, når man ikke har noget ur der ringer eller planer der river hverdagene lidt fra hinanden. At man bare er, og gør det som man har lyst til…. Tager på den der sommerferie, som man har gået i evigheder og snakket om. At pigerne sover sammen på hemsen, og nogle dage aldrig kommer længere end til at være iført undertøj, og når vi aften efter aften falder i en go serie, sammen med rødvin og chips….. Sidst nævnte nåede vi næsten kun her de sidste par dage, da vi først kom hjem fra Italien onsdag i sidste uge…. Men vi nåede det lige lidt, inden man pludselig stod med snuden i madpakker igår.

Jeg møder mega tidligt i den her uge, for der er ikke mødt ret mange ind endnu, derfor kan jeg bare drible hjem i go tid også. Og pigerne starter først skole, gymnastik og hele pivtøjet i næste uge, så når jeg imorgen kommer hjem, så trækker vi lige feriedynen lidt ned over ørene igen, og pusler lidt ekstra om Jesper når han kommer træt hjem.

For hvad er det også der sker, man er hamrende træt her første dag…. Imorgen bliver sikkert endnu værre…. Er det ens hjerne der bare slet ikke er stået op endnu…..

Jeg luftede kort de der søndagsblues på instagram igår, og der var jo mange, der skrev, at de havde det på samme måde…. Og jeg vedvjo godt, at de fleste af os har den der lidt triste maske siddende søndag aften, når man ved at vækkeuret ringer mandag morgen. Jeg tror aldrig rigtigt, at jeg ikke vil ha det sådan.

Men jeg kan mærke denne sommer, at jeg med min beslutning i foråret, om at gå yderligere en dag ned i tid, og hellige mig mit eget, der havde jeg altså en del mindre søndagsblues end jeg plejer….. og jeg er ret vild med, at min mail boks begynder at larme med spændende projekter for efteråret 2018….. Det er sjovt, hvordan man bare kan mærke, når man befinder sig i sit rette element….. Hvordan arbejdsopgaver føles som en fornøjelse fremfor en pligt…. Det er virkelig en ny følelse for mig.

Men som sagt, den her uge, der når jeg det jeg når….. Fordi pigerne stadig er her, og fordi jeg er pisse hamrende træt efter at være mødt kl. 6 imorges….. I næste uge, der kan jeg bedre hellige mig computer tid.

Imorgen, om fragtmanden vil det vel, kommer der et ny møbel i min stue….. Et af de møbler, som har stået længst tid om nogen, skal udskiftes, og det glæder jeg mig helt vildt til….. Se det er noget af det, som kan få min røv op af sofaen, og tændstikkerne ud af øjnene….. Når jeg skal til at omdekorere …. jubiiiii

 

Læs også

No Comments

    Leave a Reply