Sommerhus stemning indendørs... - Mor til Mernee

Sommerhus stemning indendørs…

Nå, så er den der regn da vidst kommet for at blive…. I mit område regnede det forleden i så stor en mængde, at det svarede til en hel måned…. Super, så har vi vidst fået indhentet den regn….

Jeg håber af hele mit hjerte, at der lige kommer en lækker sensommer varmebølge indover os, den med efterårsduften i græsset, hvor stolt kavaler og høstanemoner stadig strækker sig efter lyset, men samtidig hvor æblerne får den røde tone, bladene skifter farve og man ifører sig en trøje om aftenen…

Det plejer altid være sådan, at når børnene starter i skole, så kommer det gode vejr, i år have vi smukt vejr HELE sommerferien, og jeg elskede det…. Jeg har nævnt det 100 gange, men jeg stor trives i varme og solskin.

Jeg kan dog godt se, at min have var meget glad for den regn som har silet de sidste mange dage, faktisk utroligt at se så stor forandring, på så kort tid….

Når man nu ikke har nogen form for garanti på, at vi får den der sensommer feeling, hvor vi lige får et par aftenener hvor maden indtages ved havebordet, så besluttede jeg idag, at bringe lidt sommerfeeling indendørs.

Jeg har SÅ mange krukker på terrassen i år, og når nu jeg ikke rigtig længere er der ude til at nyde dem, så kom de med mig ind, jeg har også tilføjet et par græs planter, fordi jeg synes de har den der sommerhus stemning over sig, og det er ret hyggeligt.

Vi er stadig på en årstid, hvor lyset er stærkt, og vores elektriske lamper næsten ikke er tændt, så selvom jeg har dækket et helt vindue med planter, og skyerne hænger tungt udenfor, så føles her slet ikke mørkt. Og stemningen de giver, den er virkelig hyggelig…..

Bare sådan et lille onsdags tip her fra…. Hvis I ligesom mig, savner sommerferie og sommerhusstemning, så tag den med ind, og forlæng følelsen lidt endnu 🙂

 

 

Læs også

2 Comments

  • Reply
    Jeanette Renting
    15. august 2018 at 12:08

    Det hele ser saa fint ud. Nyder den her stemning.

    • Reply
      Mortilmernee
      15. august 2018 at 18:39

      tusind tak…. Det gør jeg virkelig også 🙂

Leave a Reply