Ro, efterår, krystalpalads og weekend.... - Mor til Mernee

Ro, efterår, krystalpalads og weekend….

Indeholder reklame for Playmobil

Søndagsreflektion…… Som jeg ikke er helt parat til at skrive…. Fredag kiggede Jesper og jeg på hinanden, og var ubeskriveligt lykkelige for den weekend der stod foran os…. Ingen planer, god aftensmad, kage i ovnen, puslespil, leg med playmobil og Merle der skulle afsted med sit nye hold…. Jeg har prøvet at ignorere den der sløjhed, fordi jeg simpelthen sådan nød at være i det…. Og nu, inden jeg sådan helt fornemmede at dagen gik på hæld, starter en ny uge…

Og det er selvfølgelig også helt okay, for det er en god uge der går os imøde…. Jeg er stadig sløj, desværre… Har bombet kroppen med vitaminer og ingefær, så meget, at jeg nu har svært ved at være til for halsbrand…. Men jeg er stadig sådan et eller andet sted imellem …. Noget influenza og snot der hverken går væk eller udvikler sig til mere…. Jeg satser på det går væk meget meget snart…. For vi skal nemlig til Sverige på fredag, og det glæder vi os ret meget til.

Men tilbage til weekenden der bestod af en masse ingenting, og leg med det smukke nye tema fra playmobil.

Vi afleverede Merle til social weekend igår, hun var liiidt nervøs, for det er jo virkelig nogle dygtige unge mennesker hun nu er iblandt, og også lidt større end hende. Men vi nåede faktisk slet ikke at sige farvel, før hun var dybt optaget af alt mulig aktivitet. Hun blev hentet idag, pænt træt, men så så glad, det havde været en fantastisk weekend, som kun gjorde glæden ved det hele endnu større. Der er stor fokus på det sociale på den her weekend, således de nye hurtigt føler sig integreret på holdet, og det mærkes tydeligt idag, hvordan hun har en endnu større fællesskabs følelse i kroppen…. Seje pige….

Efter vi havde afleveret hende, var vi andre 3 ude og gå tur, samle lidt kastanier og nyde de fine farver af efterår, som pludselig omgiver os… Der blev også tid til obligatoriske spindelvæv til en gren fra haven.

Og nu hvor var Merle var væk det meste af lørdag og søndag, var Neel var så heldig, at vi havde modtaget det lækre nye Playmobil i denne uge, og eftersom det netop blev åbnet og samlet fredag, var det noget som optog det meste af hendes timer lørdag, vi hjalp det op på hendes værelse, og er der noget jeg elsker, så er det lyden af en lille barnestemme, der sidder og styrer rundt i alverdens universer fra 1. salen. Det går rent ind…. Hun lagde også puslespil med Jesper og læste højt for os begge…. Det var bare sådan en dag, hvor der var tid til det hele, og lidt mere til….

Det nye tema er et nyt legetema med prinser og prinsesser, skinnende krystaller og kærligheden uden grænser. Krystalpaladset er en magisk verden af is, hvor krystaller lyser op og kjoler skifter mønster i koldt vejr. Temaets mange skjulte hemmeligheder og mange funktioner sørger for masser af fantasifulde eventyr på værelset. Der er prinsesse på drage, i hemmelige rum, der skriver kærlighedsbreve og befinder sig i den smukke verden af is…. Omringet af føniks, isbambier, små fine væsner og alverdens anden magi.

Som altid er jeg selv helt betaget af detaljer, figurer og væsener….. Det ER bare vidunderligt legetøj.

Det kan godt være, at en isverden ikke som første indskydelse hænger sammen med de andre universer, men der kan børn bare noget med deres fantasi, der er ikke det, som de ikke kan få til at fungere sammen. Det kunne vi særligt hører igår, hvor hesterpiger, drager, sommerhus og helt “almindelige” figurere sagtens kunne få plads her i det nye is eventyr.

Der er også sådan et armbånd med – altså til ens barn -, hvor der “diamant” som sidder, er nøglen som åbner porten ind til vinterverdenen

I denne serie findes følgende kasser:

Krystal paladset – kr. 1147,-

Prinsesse iskrystal – kr. 74,-

Snetrold med slæde – kr. 187,-

Slæde med kongepar – kr. 187,-

Krystalport til vinterverdenen – kr. 239,-

Fantastisk føniks – kr 172,-

Prinsesse Vinterblomst – kr. 74,-

Prinsesse stjerneglitter – kr 74,-

Prinsesse isblomst – kr 74,-

Søg efter kærlighedskrystaldiamanten – kr. 524,-

 

Jeg håber I alle har haft en vidunderlig weekend, forhåbentlig med dejlige planer eller en masse vidunderligt ingenting…..

 

 

Læs også

No Comments

    Leave a Reply