Billedvæggen er tilbage.... Og lidt spændende nyt.... - Mor til Mernee

Billedvæggen er tilbage…. Og lidt spændende nyt….

Yes, det er ikke løgn, jeg har lavet en billedvæg igen, jeg savnede den på en eller anden måde, så idag, hvor jeg faktisk var død hamrende træt og ramt af træls hovedpine, så modstod jeg sofaen, og fandt hammer og søm frem…. Det tog mig ikke så lang tid, så mange billeder er det jo heller ikke, men det er dem som vi havde hængende sådan rundt omkring i stueetagen, jeg nu har samlet på ‘en væg istedet, og det er nu en gang ganske hyggeligt.

Neel, min fine kommende Halloween heks sidder her foran den, aftensmaden efterlod jordskokkesuppe ned af heksekjolen, så den er altså i vaskemaskinen, men huen, den blev siddende hele aftenen 🙂

Måske er det hyggeligt fordi det skaber den der “nyhedsfornemmelse” som er en slags benzin for mig, men det er også sjovt, hvordan en billedvæg faktisk gør væggen højere sådan visuelt, det synes jeg er ret skørt. Men det virker…. HVER GANG….

Det er ikke sikkert den blir her i mange måneder, men lige nu, der er jeg vild med den, og jeg også vild med, at mange andre vægge er tomme igen. Det savnede jeg lidt faktisk….

Og den der nyhed…. Eller hvad man nu skal kalde det…. Er, at vi har købt nyt spisebord. Og jeg kan ikke en gang vise jer det, for det er ikke noget der findes nogen steder endnu…. Jeg gider derfor heller ikke dele hverken inspiration eller kilder med jer endnu, for det giver overhovedet ikke mening…. Men vi får det om forhåbentlig 4 uger, det er rundt, og mere kan jeg faktisk ikke rigtig sige nu….

Jeg glæder mig, helt tosset….. Og jeg håber, af hele mit hjerte, at det er pænt i rummet. Jeg har altid drømt om et rundt bord, og nu, nu prøver vi det altså….. Men det er lidt svært, at forestille sig noget, som man reelt ikke har set med sine egne øjne, vi har blot oplyst ønsker, og valgt farve ud fra et farvekort, bordplade er bestilt ‘et sted og understel et andet…. That’s it……. Shit jeg håber det er pænt….

Nå, men nu må jeg hellere få vist jer den billedvæg….

Læs også

No Comments

    Leave a Reply