Vintertid, sne, brunch og 80,er musik...... - Mor til Mernee

Vintertid, sne, brunch og 80,er musik……

Søndagsreflektion ….. starter med min kærlighed til vores lille runde havebord…. Jeg glæder mig ustyrligt til vi modtager det nye spisebord, og mens vi venter, så elsker vi alle den måde vi nu sidder på, i “rundkreds”. Det er simpelthen så hyggeligt, den lidt trange plads, tvinger mig også til at bruge nogle flere af alle vores fine skåle og tallerkener, fordi gryder og pander ganske enkelt har lidt svært ved at være der lige nu. Så alle måltider er sådan en form for en lille opdækningsfest…

Billedet her stammer fra vores brunch bord denne morgen. Vi vågnede til sne udenfor, hvilket var mere end jeg lige havde turdet drømme om. Det var godt nok tø sne, og selvom det væltede ned i flere timer, så blev det sørme ikke rigtig liggende… Men hvor var det dog hyggeligt at vågne op til.

Igår aftes spiste vi nemlig hos nogle af vores gode venner, hvor jeg nok godt tør sige, at vi fik det mest lækre og møre stykke kød jeg længe længe har smagt…. Bordet var dækket med blomster fra haven og der blev kredset for os…. Og det sjove ved de her mennesker er, at det temlig ofte, ender i sådan en skør form for 80’er/90’er fest…. Michelle er godt nok en “anelse” yngre end os andre, så nogle numre er hun simpelthen for ung til at huske, men Jesper, Kaspar og jeg, vi går helt i selvsving….  Det var simpelthen så skægt… Jeg blev taget tilbage til alverdens minder fra mine 80’er og 90’er år. Sårede hjerter, mit første kys, halbal, Jofi i Tørring osv osv osv…. Der er ikke noget bedre, end den slags aftener, i godt selskab 🙂

Jeg havde også iført mig mit fineste pink outfit, og min mor fangede mig i lørdagens sidste efterårsstråler 🙂 Inden vi drog afsted mod den gode aften.

Men grundet den gode vin og det lækre mad, så trængte vi også særligt til den salte brunch idag :-).

Det dejlige ved at komme sent hjem i nat var også, at vi liiige ku skrue uret en time tilbage, det var sørme skønt…. Og her til morgen, så føles alt jo alligevel ganske normalt, omend vores lille land, har godt nok en fin facade kørende i år, sådan lige at vise sig med sne, på årets første dag i vintertid…. Jeg er dog lige usikker på, hvor langt rundt i landet det nåede, og nu hvor det er væk igen, føles det også helt surrealistisk. Omend ret romantisk hvis man sådan tænker over det. Men med den sommer vi også fik, så synes alt bare helt anderledes i år. Jeg ved godt, det kan handle om nogle knap så romantiske klimaforandringer, men lige idag, der tillod jeg mig at dvæle ved måneders sol og sommer, og den fine sne der rullede forbi mine vinduer i formiddags.

En nye uge sætter igang om lidt…. Den bliver god, jeg skal nemlig til København på onsdag, og nyde en hel dag med nogle af mine yndlingsdamer, vi skal igen til middag hos skønne venner, jeg har sjove arbejdeopgaver jeg skal kaste mig over…. SÅ ja, bring it on… Jeg er klar 🙂

Læs også

No Comments

    Leave a Reply