Hvad dag er det nu….. Når ja, det er hverdag!


Eller næsten i hver fald…. Jeg synes at vågne idag, føltes lidt som en spand iskold vand i hovedet…. Det var godt nok ikke mig der skulle op, men min bedre halvdel, hans ferie sluttede idag. Pigerne starter skolen imorgen, men gymnastikken starter idag.

Så velkommen tilbage til væggeur, madpakker, skemaer og alt det andet hverdagsræs. Jeg er ikke helt klar.

Eller, jeg er helt klar til et nyt år, til 2019 og hvad det må bringe med sig. Jeg synes vi har så mange spændende ting igang i øjeblikket, og jeg er helt klar til at tage hul på dem. Men jeg befinder mig også aldeles fantastisk i den der boble af frihed, som ferier kommer med….. Det føles næsten som barsel, uden duften af ny baby selvfølgelig, men den der følelse af, at dagene flyder ud i hinanden, man ved ikke rigtig hvad dag det er, det vi ikke nåede den ene dag, det når vi nok den næste…..

Lige så sikkert som amen i kirken, så ryger min mand og jeg over i et godt gedigent B-menneske mønster, fordi det nu engang er det vi begge trives aller bedst i…. Det der med at stå op før hanen har galet første gang, det bliver aldrig naturligt for nogen af os….. det er selvfølgelig nødvendigt når man er på arbejde. Og på ingen måder svært at sove i forhold til pligter og lange dage…. Men vi fungerer bare rigtig godt i de sene nattetimer, og vi sover rigtig godt der om formiddagen….

En gang når vi bliver gamle, så skal vi leve sådan…..

Jeg skal først møde ind på mandag i min kontorstilling, og heldigvis for det, for jeg har en masse skrivearbejde jeg skal igang med, som også er blevet parkeret lidt i den der ferierus….. Og så har vi Neel der fylder 8 på søndag. Så vi skal fejre med alle hendes veninder på lørdag, og for familien på søndag….

Huset stod idag op til skarp solskin og beskidte vinduer….. Fantastisk…. Solen i hvert fald…. Jeg er vild med det lys der kommer ind, den lave sol, de frostrøde kinder man får når man er ude og lyset der breder sig meget længere ind i huset end normalt…..

Jeg er vild med de nye ting vi fik lavet i ferien, med citrontræet i vinduet og en stue uden juletræ….. Det føles allerede som virkelig længe siden, nu håber jeg sådan bare snart på lidt sne, inden jeg sådan rigtigt længes efter foråret.

Og når man nu tager dagens meget frygtelige ulykke i betragtning, så er det der med hverdag jo ganske fantastisk. For vi har ‘en…. Jeg er så ulykkelig på de familiers vegne, der sendte en kær afsted med toget imorges, som aldrig kommer hjem igen…. En frygt der gemmer sig inde i os alle, og som idag blev virkelighed for nogen. Jeg sender dem mine varmeste tanker, og forsøger i høj grad, at værdsætte den hverdag, som nu også er ganske ok.



Læs også

No Comments

    Leave a Reply