gymnastik Merle MIG Mine piger mortilmernee.dk naturen Neel tanker

Vi ses weekend…. Hvor var du dog dejlig.

13. januar 2019

Søndag aften, årets første søndagsreflektion…. Forstår ikke helt, at vi allerede er et godt stykke inde i januar, at arbejde er i fuld sving på alle kanter. Og ligeledes skolen og gymnastikken.

Ugen har været hektisk, i særdeleshed på den mentale front, jeg skal dele noget med jer, snart…..

Så jeg har haft dage, hvor jeg sådan har rullet gardinerne ned til omverdenen, og befundet mig i mit eget, haft brug for at tænke…….

Det har også været en uge med skønne gåture, jeg har gået en morgen i fuld solskin, og set den første busk blomstre, jeg har gået en anden tur med en veninde, hvor vejret var SÅ vådt, at mine sko 4 dage senere ikke var tørre endnu…. Men friske kinder, det fik vi.

Solen har stået ind af vinduet, på sin helt særlige vinteragtige måde…. Og når regnen har været forbi kort forinden, så oplyses vores soveværelse i det fineste funklende lys…. Et kort øjeblik, men åh så flot mens det står på.

Vi har spist mad hos dejlige venner, og Neel har lært de aller første akkorder på sin nye guitar. Merle har været på overnatning med sit springhold, de har øvet deres opvisning, og vi forældre fik den idag præsenteret for aller første gang.

Jeg havde lovet Merle at filme, og lad mig bare sige, heldigvis for det…. Jeg ku godt mærke, allerede da musikken startede, at øjnene løb i vand, at stemmen lød underligt, og at jeg VIRKELIG skulle ta’ mig sammen…. Pyha, det der moderhjerte, det brister max ved sådanne oplevelser. Sådan en blanding at stolthed og i det hele taget bare lykken over, at ens barn er så så glad og tilpas i det fællesskab, det er ofte mere end jeg sådan helt kan klare. Så jeg var glad for, at jeg kunne koncentrere mig lidt om at holde telefonen i en vinkel hvor det meste kunne ses, og så snige mig til at kigge ud af de våde øjne en gang imellem.

Hvor er de bare en flok seje unge mennesker…. wauw altså…. Sikke et forår vi går imøde….

Da hun var klar til at komme med hjem, overtog Neel og Jesper hallen til deres kommende træning, så jeg tog Merle med hjem, smurte hende lidt mad, og lod hende flade ud i sofaen resten af dagen, det trængte hun til, og jeg nød, bare at sidde der, og nyde hende, og lykken over, at hun var så stolt over de ting hun mestrede for aller første gang….

Og sørme om ikke Neel kom hjem, med en lille overraskelse idag, hun havde lige lavet araber flik for aller første gang selv, og heldigvis havde Jesper fanget det på mobilen, så vi her hjemme også kunne se….. Ikke et øje tørt, jeg siger det bare…. WOW

Nu er weekenden gået på hæld, pigerne er puttet, og en ny uge står og strutter der ude… Den blir go, jeg kan mærke det…..

Smuk aften til jer alle.





  • Reply
    Anne
    13. januar 2019 at 22:42

    Din kærlighed stråler ud af dine skrevne ord. Elsker det.

    • Reply
      Mortilmernee
      14. januar 2019 at 14:10

      Åh tusind tak, det glæder mig du kan se det 🙂

Warning: Undefined variable $consent in /customers/e/3/5/mernee.dk/httpd.www/wp-content/themes/alder/comments.php on line 38

Svar