På ski i Sverige, midt mellem isbjørne, ulve og tigre.

I samarbejde med Visit Sweden


Min søndagsreflektion tager mig tilbage til Sverige, hvor vi netop er kommet hjem fra, ugen har været et åndehul langt oppe i Sverige, med masser af sne, gyldne stunder, ømme ben og masser af nærvær. Vi har oplevet noget vi aldrig havde prøvet før, og som jeg nok vil sætte ind på min top 10 liste over ret fantastiske ting at opleve.

Med dagens indlæg vil jeg fortælle jer om Orsa Gronklitt, det fineste lille skisted et godt stykke oppe i Sverige, hvor pisterne bringer dig ind imellem ulve og tigre og hvor der er noget nær det mest eventyrlige univers jeg længe har set.


Fra Hedensted til Orsa Gronklitt havde vi ca 12 timers kørsel, det er ikke alverden for os, måske husker I, at vi kørte ca. 4400 km i sommerferien sidste år.

Turen blev ikke mindre skøn af, at vi i solnedgangen kørte med den mest vanvittige aften himmel jeg nogensinde har oplevet. Det syn, det vil jeg aldrig glemme. Vi kørte hjemmefra lørdag morgen, og ramte så Tällberg ved spisetid, her havde vi nemlig en overnatning på Hotel Gyllene Hornet, således vi kunne udnytte alle 5 dage på ski, når vi først kom frem til Orsa Gronklitt. Hotellet var fint og hyggeligt, og havde den lækreste både aften- og morgenbuffet. Så vi var godt fyldt op, og iført skitøj, da vi søndag morgen drog mod pisterne.

Ved 11 tiden ramte vi Orsa Gronklitt, fik parkeret bilen der hvor vi skulle bo, fik vores ski og liftkort udleveret, og så ellers ud og nyde den helt fantastiske sol som også omfavnede os denne dag. At der faktisk var 17 minus grader udenfor, det mærkede man virkelig ikke, når man var i solen. Selvfølgelig bed det lidt i kinderne når man fik vind i hovedet, men det føltes på ingen måde som 17 minus grader.

Vi stod på ski hele dagen, indtil lifterne lukkede kl. 15.30, her vil jeg også sige, at min krop var godt og grundig øm…. Jeg måtte bekendtgøre, at jeg altså ikke havde udviklet nye evner på ski siden sidste år, og mens kroppen var blevet et år ældre, så føltes det en “anelse” ømt at stå ud af ski og støvler sidst på dagen.

Vores lejlighed lå i en af de fine hytter, som er fantastisk placeret langs pisterne, hvor fedt er det lige, at man kan stå fra døren og ud til pisterne, og ligeledes direkte hjem igen. Det giver en helt særlig frihed, at man faktisk bare parkerer bilen, og ikke skal i den før man drager hjem igen.







Mandag morgen vågende vi til endnu et vanvittigt solskær udover pisterne på Orsa Gronklitt, pigerne havde skiundervisning om formiddagen, hvor Jesper og jeg havde et par ture alene, herefter overlod jeg det lidt større område til ham, hvor pisterne var større og stejlere, således han kunne se, om det var noget for pigerne når de kom retur. Og det var det, så hele mandag blev brugt op og ned at det smukke sneklædte landskab….

Skiundervisning havde de både mandag og tirsdag formiddag, og det var ganske fint. De fik lidt mere styr på at samle benene, dreje rigtigt, få mere fart på, og hvad der ellers skulle finpudses. Men man må bare sige, ÅH hvor ville jeg ønske jeg havde fået det ind som barn, for de har bare en helt fantastisk frygtløs tilgang til det hele, hvor jeg er mere angst end hvad godt er, når der kommer ret meget hældning på det jeg skal ned af….



Tirdag eftermiddag havde vi vores første og mest fantatiske oplevelse med hundeslæde, eller hundespann som det hedder på Svensk. 12 smukke hunde var spændt foran slæden, og hvor var det bare vildt. De var så kåde, og glade og tydeligvis i deres helt rette element. Man var ikke i tvivl om hvor de var de vi nærmede os.

Turen var på ca. 5 km, ind igennem skoven, i høj fart og i lav fart, udover en stor sø og med stop midt ude på isen, for lige at nyde hele oplevelsen, udsigten, hundende…. I det hele taget, lige ta’ det ind. Jeg var ganske enkelt HØJ da vi kom retur, det var virkelig en fed oplevelse, både for børn og voksne. Hundene var også kælne og ville gerne snakke, hvilket var det stor fornøjelse for både børnene og os. Vi var helt nede på knæ og kæle, snuden ned i pelsen og bare rigtig snakke med de skønne hunde. Alle havde de også hvert sit navn, og det var ganske cool at høre slædeføren sige de sjove lyde som fik dem både til at suse afsted og stoppe, samt at se hvordan de hver især lystrede sit navn 100%.

Denne oplevelse vil jeg aldrig glemme, og jeg håber så sandelig det er noget vi en gang skal prøve igen.






Som nævnt tidligere kørte nogle af pisterne ind imellem ulve og tigre. Selvfølgelig ikke i fri natur, men så alligevel lidt. For der, midt inde i det hele, ligger Europas største Rovdyrspark Orsa Rovdjurspark. I parken kan man opleve Ulve, sne leoparden, den sibiriske Tiger, Lossen, Isbjørnen og flere fantastiske arter. Særligt isbjørnen havde jeg set frem til, da jeg synes det er noget nær det mest fantastiske dyr vi har. De har store dejlige områder at boltre sig på, og deres rette naturlige omgivelser, det gør mit hjerte blødt, når det kommer til dyrevelfærden.

Nogle af pisterne tar dig langs nogle af indhegningerne, og fra stoleliften havde man også udsigt over til ulvene.

Jeg synes ærlig talt det var ret fantastisk.

Sneleoparden var ret interesseret i at hilse på pigerne, hvilket de synes var ganske vildt… Og måske var de også lidt glade for, at der lige var glas imellem. Isbjørnene valgte også at tulle omkring og komme forbi os af flere omgang, vi stod bare der, i ret lang tid faktisk, og beundrede de store dyr, i stilheden og nød deres egne fine lyde og rumsteren…..






Torsdag havde vi sidste dag på ski, som blev udnyttet til fulde, hvorefter vi vendte bilen retur mod Danmark.

Som altid sådan lidt en en lille blues feeling, fordi jeg holder så utrolig meget af den måde man sådan er sammen på når man er væk. Den der fornemmelse af, at alt andet er lidt gyldigt, tiden skal kun bruges på gode stunder og nærvær, og så synes jeg altid det er lidt vemodigt, at vende retur til den travle hverdag igen.

Orsa Gronklitt i Sverige var i hvert fald med til at bringe de mest optimale rammer for os som familie, både på pisterne, men også krydret med gode oplevelser.

Stedet ligger i særdeleshed op til at være helt ideelt for børnefamilier med små børn, som skal igang med at lære at stå på ski, pisterne er ikke så lange, så man har go mulighed for at få selv de mindste med på de gode ture. Og når der så måske er brug for en pause fra skiene, så findes der de mange skønne oplevelser her oppe også, hvor af Hundeslæde og Rovdyrsparken i høj grad kan anbefales.

Og så findes der skiskole / træning for alle niveauer, både på hold og med private lektioner. Det er virkelig pengene værd, at lade de profesionelle om den slags, de kan altså sit kram.

Tirsdag og fredag er der også lys på nogle af pisterne, som således indbyder til aftenski, det er også en helt særlig oplevelse synes jeg. Aftensne i lysets skær kan noget ganske magisk.

Orsa Gronklitt er også et af de mest kendte steder for Langrand hvis man er til det. Vi er ikke erfaren i det, og havde heller ikke helt tiden til at prøve det af, men hvis man er til det, så anbefaler jeg at man læser mere lige HER. Da Orsa Gronklitt virkelig har et stort område at tilbyde for gæsterne til langrand.








6 vidunderlige dage i Sverige er slut, men jeg er helt sikker på, at vi kommer tilbage igen. Sverige har virkelig taget os med storm, både om sommeren og nu også om vinteren.

Så med søndagens reflektion vil jeg bare gerne sende Orsa Gronklitt mine varmeste anbefalinger, både til stor og lille. I særdeleshed som en skøn familie oplevelse 🙂

Læs også

No Comments

    Leave a Reply