Solkys og søndagsreflektion


Hej Du fine søndag, som bragte så meget solskin med sig, hvor har det været dejligt. Man vidste det jo godt, for de søde vejrværter er næsten i konkurrence om at præsentere det kommende solskin på bedste vis, og de gør det godt, for man glæder sig stort.

Vi har haft dørene åbne idag, og den kølige vinde har sneget sig rundt langs panelerne. Solen har afsløret nogle ret beskidte vinduer, men samtidig sendt de varmeste stråler på mit ansigt, da vi nød en stund i haven. Når vi har den slags dage, så er jeg virkelig ligeglad med beskidte vinduer…. Dem tager vi en anden dag.

Ikke mange grader skal det være, før pigerne plager om at få airtracken ud, så det gjorde vi selvfølgelig. Men ikke ret længe, for de har begge træning her om søndag, og Merle startede faktisk dagen med en 5 km løbetur med sin far, så jeg synes allerede hun havde gjort det ret godt idag. Søndagstræningen er frivillig for Merle, men da hendes ynglings tøser skrev om hun var klar på spring til aften, så er hun altid klar.


Søndag morgen fik jeg franskbrød med nutella, lige der i en solstråle, iført det fineste bløde nattøj fra Lulu’s Drawer. Så smukt det er, lige til at spise faktisk… Rent metafor mæssigt i hvert fald, når man nu tager de lækre ispinde i betragtning. Er det ikke ispinde?




Lørdag spiste vi stort set hele dagen…. Vi vågnede med planer om ingenting, men endte med at invitere mine forældre på frokostbord, hvor vi efter en lang gåtur købte ind til lidt mere end bare det sædvanlige leverpostej og rullepølse. Sådan en frokost får man alt for sjældent. Ca. kun til påske og til jul, eller ved særlige dage…. Men nu besluttede vi altså at gøre lidt ekstra ud af det, bare fordi vi havde lyst 🙂

Da de trillede hjem havde jeg fået en sms fra vores dejlige venner, om vi mon havde lyst til at ses til aften, og det havde vi, så vi biksede en gryderet sammen, og inviterede på aftensmad, hvortil vores venner medbragte fantastiske fastelavnsboller. Det er sådan en aftale vi altid har. Dem der kommer som gæster, de har altid det med vi skal have til kaffen. Det er sådan en go aftale, for det kan da godt løbe op når man skal servere det hele for 9 mennesker, som vi er når vi ses…. Og når vi også gerne vil ses så ofte som vi gør 🙂


I omvendt rækkefølge tænker jeg her tilbage på fredag aften, med X-factor på TV og hygge på gulvet….. ahhhh, den der fredag aften, den er særlig magisk synes jeg. Man er træt efter ugen der gik, men alligevel dejlig lettet og glad, fordi man ved der står 2 dage på spring, til at bruge på lige præcis det man har lyst til.

Den her weeken var virkelig skøn….. Solens fine kys, stunder udendørs… Åh hvor har jeg savnet dem. Dejlige mennesker omkring mig. Nu er jeg klar til at indtage en uge, som på flere måder bliver meget speciel.

Smuk aften til jer alle.


Læs også

No Comments

    Leave a Reply