Collab Management….

Den her uge er simpelthen så vild, der er så meget blæs på, at jeg har haft lige svært nok ved at følge med.

Afsked med det ene job, afsted til København onsdag, og så har jeg idag forsøgt at trække vejret, tage det hele ind, og gøre klar til at fortælle jer om lige præcis det, som jeg er aller mest stolt af.

I onsdags var det dagen, hvor Collab Management blev officielt, gik online med hjemmeside, instagram og hele pivtøjet.

For at forklare det kort, så er COLLAB et influent management med hovedsæde her ovre i det jyske, hvor jeg hører til. COLLAB består af 4 skønne damer og vores ualmindeligt seje agent.

Maria Kietz, vores agent, hende der bare jonglerer 7000 bolde i luften på ‘en gang, som formår at varetage alle aspekter af vores brands og holde alle trådene samlet på os 4 kreative sjæle. Jeg er vild med hende, og det har jeg været længe. Jeg er glad helt ind i hjertekulen over, at lige præcis hun landede ned i min agent-turban.

Collab Management er ejet af Maria Kiets, Maria Vestergaard og Emma Martini, men helt fra start har de inviteret Julie Bruun og jeg med i deres management, og jeg har følt mig ualmindelig lykkelig og heldig over, at de har fundet min profil værdig i deres selvskab.

Maria Vestergaard, Emma Martini og Julie Bruun er nu mine kollegaer, mine sparingspartnere mine veninder og dem jeg kan dele alt imellem himmel og jord med. Det er ikke så tit, man sådan finder sammen med en flok damer, hvor det hele bare føles rigtigt. Hvor man selvom man er kollegaer og laver det sammen, alligevel gerne vil det aller bedste for hinanden. Hvor konkurrence ikke er et issue, men tvært imod ser vi vores agentur som et styrket set up, som kun gør os stærkere. Naturligvis med Maria Kietz i spidsen og som jeg har på speed dial 24/7 og som bare er stjernen i det hele.

Hold kæft hvor er jeg glad, stolt og ualmindelig vild med det her. Lidt vildt at der skulle gå næsten 20 år, før jeg fandt det job, som åbenbart får mig til at føle mig helt rigtig. Får det aller bedste frem i mig, og som har bragt så mange spændende opgaver og dejlige mennesker ind i mit liv. Det havde jeg aldrig turdet drømme omme.

Jeg håber I har lyst til at tjekke Collab Management lidt mere ud, det kan I gøre på hjemmesiden lige HER, og I kan også følge os på Instagram lige HER.

Hvis I ikke allerede kender mine 3 fine damer, så kan jeg kun på det kraftigste anbefale jer at tjekke dem ud.

Julie Bruun, Emma Martini og Maria Vestergaard , alle 3 ualmindeligt vanvittige i et køkken, og så har de krydret deres profiler med kogebøger, egne opskrifter, foredrag, hus byggeri og meget meget mere.

Alle billederne her, og på hjemmesiden er taget af sejeste Thomas Dohn, det var en lidt speciel følelse sådan at “skeje” ud foran et kamera og en fotograf, det er altså lidt noget andet end min selfiestang her hjemme. Men shit han er go, jeg er faktisk ret imponeret over resultatet, man ser næsten ikke, at jeg var lidt genert 🙂

Læs også

4 Comments

  • Reply
    Louise
    1. marts 2019 at 21:41

    Jeg gik på efterskole med Thomas. Han er så sindssyg vildbog en stor fornøjelse at følge her efter. Og tillykke med dit store spring. Jeg har fulgt dig længe og har altid set dig som værende enormt kreativ og selvstændig. Jeg er sikker på det bliver en fantastisk rejse.

    • Reply
      Mortilmernee
      3. marts 2019 at 15:44

      Kære Louise

      Tusind tak for de søde ord, og jeg håber Thomas læser med og får dine roser også 🙂

      Rigtig go aften

  • Reply
    Mie
    9. marts 2019 at 7:55

    TILLYKKE! Hvor er du sej – kæmpe inspiration. Held og lykke til jer alle, er sikker på det bliver en stor succes 🙂

    • Reply
      Mortilmernee
      10. marts 2019 at 15:26

      Tusind tak Mie, det var søde ord 🙂

      Dejlig aften til dig

Leave a Reply