Anderledes Mors Dags gave, blåregn og nostalgisk feeling.


En uge med dejlige stunder går på hæld, det er godt der har været fine sager på programmet, således man har fået tankerne drejet rundt om livet og hverdagen igen, uden alligevel på noget tidspunkt, at slippe det helt.

Men det er også helt ok, at mærke efter, og være i de følelser, som den slags bringer med sig, det er en del af livet.

Ugen har bragt på en hel dag i selskab med mine Collab piger, første gang de skulle være her hos mig. Det var på mange måder ret nervepirrende faktisk, fordi jeg er i selskab med 3 pænt dygtige mad-damer, og denne dag skulle stable et morgenbord på benene for dem. Jeg havde købt ind efter bedste evner, men Julie var sgu en knag, hun havde da lige alle remedier med til at bage en fantastisk chokoladekage med drømmekage-top. Mums siger jeg bare…. Og det var på en eller anden måde bare så fedt, at de ligesom bare indtog køkkenet, som om de kendte det fuldstændig.

Fredag var nostalgisk. For der var vi til fodbold på Hedensted Stadion. Min kære mand er jo tidligere prof fodboldspiller, og selvom han bruger virkelig mange af sine fri-tids-timer på at assistere til gymnastik, så har han altså også stadig tid til at spille oldboys fodbold. I fredags skulle det her hold så møde oldboys landsholdet. Det var noget af et tilløbsstykke for vores lille by, så fin opbakning må man sige, og jeg var naturligvis stolt af, at se min mand i fodboldtrøjen igen. Pigerne løb ind med ham på banen, iført VB-trøjer, med deres navne og hans gamle nr fra Vejle Boldklub tiden. Det føltes ret nostalgisk, at stå lige der, og se ham på grønsværen igen….. Og I kan tro, jeg også kunne se på ham, hvor meget han nød den her dag.

I mange år tilbragte jeg søndag efter søndag på stadion. Lige gyldig vejret, så sad jer der og heppede på min mand og hans klub. Det var så mærkelig en følelse, da den tid var forbi, virkelig mærkeligt, at fodbold ikke længere skulle “bestemme” over vores planlægning af diverse ferier osv. At have en mand som fuldtids fodboldspiller var guld værd da jeg havde barsel med Merle, den tid vi havde sammen, som en lille ny familie, det var helt fantastisk.

Men i det hele taget er det at stå på sidelinjen, og se ham i sit es, altid noget helt særligt, det er lidt ligesom når vi er på ski….. Der sker noget i mig, sådan en lille form for nyforelskelse hver gang, når man lige tages lidt ud af hverdags trummerum, og oplever hinanden i det man holder aller mest af, det gør noget godt for kærligheden.

Billeder lånt fra denne fine artikel
Billede lånt HER.

Lørdag var vi i haven, og da jeg var sendt afsted efter agurker og tomater til drivhuset, faldt jeg bare pladask for den smukkeste blåregn. Det var sådan et “we are ment to be” moment :-). Hvordan den kom med hjem i bilen, det er en hemmelighed mellem vores bil, planten og mig …. ha ha…. Men med hjem det kom den….. Og den har fået en smuk placering på vores terrasse, således jeg kan se den både fra spisebordet, køkkenet, og ligeledes når vi sidder ude ved terrassebordet – forhåbentlig snart. Jeg er med på, at den ikke blomstrer ret meget længere i år, men jeg vil glæde mig til når den vokser og springer ud år efter år. Jeg har ønsket mig sådan et træ virkelig længe, så nu blev det altså. Med tiden skal den nok også i rigtig jord, men lige nu, der har den fået en kæmpe krukke.

Jeg huskede naturligvis også både agurker og tomater, samt et par planter til krukker på terrassen, så nu krydser jeg virkelig fingre for, at frosten har forladt Danmark på den her side af sommeren.







Idag har vi fejret Mors Dag, mine forældre kom til brunch, og vi hyggede efter bedste evne. Der var al hvad maven kunne drømme om på bordet, og så lige den der gave, som jeg faktisk havde ønsket mig, men som de fleste nok vil kalde en meget atypisk Mors Dags gave.

Og hvad fik hun så, tænker du sikkert, jo det skal jeg sige dig. Jeg fik et sort toiletbræt, og en ny børste til støvsugeren….. ha ha ha….. Vi har et sort i forvejen, men jeg synes i lang tid det har trængt til at blive skiftet, så det var altså det jeg ønskede mig, og det var det jeg fik 🙂 Og det er jeg simpelthen så glad for. 🙂

Jeg fik selvfølgelig også de fineste kort, tegninger og skrevne ord, og så er jeg bare evigt taknemlig for, at jeg havde lige præcis dem jeg har kær, omkring mig denne dag.




Min mor & mig

Imorgen skal jeg noget jeg aldrig har prøvet før, jeg skal nemlig mødes med en journalist, og vi skal sammen lave Podcast om mig….. Jeg er faktisk lidt nervøs, men han siger det ikke er farligt, og at vi bare skal sludre, så det tror jeg på. Men jeg er nu lidt spændt 🙂 Jeg lover at dele det med jer når den er klar, så kan I lytte hvis I skulle ha lyst 🙂

Og så har jeg købt mig en sort kjole, den er jeg faktisk ret glad for. Tænk, for mig føles det at købe sort, ret meget udenfor komfortzone, hvor de fleste nok synes at sort er at holde sig indenfor. Men for mig, er det faktisk en virkelig mærkelig følelse, at iføre mig sort. Men jeg er ret vild med den her kjole, den er i hør, og så er den noget så rar, og jeg glæder mig til masser af gode lune forårsstunder i denne kjole.

Jeg har købt den af smukkeste Maria Franck, og den er fra Skall Studio, jeg er først blevet bekendt med dette mærke for nyligt, at Maria Franck faktisk, så tak for det Maria, jeg tror det blir et lidt omkosteligt bekendtskab 🙂

Håber I alle har haft en dejlig Weekend, og er klar til en ny uge, som heldigvis allerede om 4 dage byder på en helligdag 🙂


Læs også

1 Comment

  • Reply
    Maria
    15. maj 2019 at 8:44

    Hej Louise
    Jeg sidder lige og nærstuderer dine fine billeder af de små nye tomatplanter. Det ser smart ud med det lodrette stykke træ med “snore” imellem – fungerer det godt til når planterne vokser? Og er det ståltråd? Jeg havde nogle snore sidste år, men da mine agurker blev kæmpe, så knækkede snorene, og så er det altså svært..
    Ha en dejlig dag!
    KH. Maria

Leave a Reply