Når kreativit overvinder tablet tid….


Med sådan en ekstra fridag “foræret”, så føles weekenden i høj grad meget længere, den der søndagsfølelse når man vågner lørdag morgen, hvor man så bare kan minde sig selv om, at der faktisk er en dag mere, det er simpelthen guld værd for familie og sjæl.

I fredags bød vejret ikke på ret meget udendørs aktivitet, faktisk intet. Jeg ved godt man siger, at der ikke findes forkert vejr, kun forkert påklædning, men jeg trives nu alligevel bedst, når det ikke står ned i stænger og vinden viser skarpe klør.

Vi kender allesammen godt, de der stunder, hvor børnene så bare tuller rundt, og ikke rigtig ved hvad de skal lave, at de konstant siger de keeeeeder sig. og jeg har sværget, at jeg aldrig bliver den forældre der siger “det er kun dumme børn der keder sig”….. Da vi havde spist hvede-rester fredag morgen, sådan ret sent faktisk, nok omkring kl. 11, så smuttede pigerne oven på, lukkede døren ind til Merle, og så så vi faktisk ikke mere til dem i næsten 5 timer, begge Ipads lå nede i stuen, jeg vidste kun, at de havde en telefon der oppe, og vidste vi, at de ikke sad og hang i den.

Man var sådan lidt, hmmmm, skal vi forstyrre, eller skal vi bare lade dem være…. Selv havde vi også lidt forskellige ting vi nussede rundt og lavede, og pludselig, så var de her mange timer altså gået.

Vi spiste tidlig aftensmad, fordi vi havde lovet pigerne at leje en film, og spise bland selv slik senere, så da vi kaldte dem ned til mad, kom de meget glade og spændte ned at trapperne, for de havde lavet et sørøver show, som de gerne ville vise efter maden.

Vi tænkte godt nok, hvordan de lige havde fået det strikket sammen, men selvfølgelig tropper vi op til sådan et show.

Og her er det så, at vi blev så ekstremt overraskede. De havde selv lavet det vildeste sørøverskib ud af karton, de havde malet det, og lavet både sørøver kort, fisk i havet, styr og andre små detaljer.

Jeg kan virkelig godt forstå, at det her show havde taget lang tid, for alle de “kulisse” forberedelser havde de brugt oceaner af tid på.

Den ene telefon var så brugt til at finde sørøvermusik, og ud fra musikken, lavede de så et show omhandlende det her tema.



Her kan man godt nok snakke om at blive overrasket som forældre, vi er så vandt til, at de bruger så meget tid på airtrack og trampolin, hvilket de helt sikkert også havde gjort i fredags, hvis vejret havde været til det. Men de er – som de fleste børn – også glade for deres tablets og telefoner….. Vi har ikke nogen faste regler her om, for vi er også af den holdning, når de er SÅ aktive og så meget afsted som de er, hvis de så har brug for at koble af med en ipad, så er det ok for os.

Men på sådan en højhellig fredag, uden planer, og med dårligt vejr, så vælger de at bruge SÅ mange timer på kreativ leg, det glædede virkelig vores hjerter, at de helt på eget initiativ, begyndte på det…. Så gennemført og fedt, og de havde hygget sig helt vildt med det.

For at det ikke skal være løgn, så fik vi også lige en sidste lille gave efter aftensmaden, et puslespil som de havde lavet til os, som også skulle laves inden filmen, det tog faktisk liiiidt tid at samle det 🙂




Efter lav selv burgere, puslespil – både for store og små, så vi den lejede film “landet af glas” som de havde snakket om i noget tid, en ganske go børnefilm faktisk 🙂 Personligt er jeg bare mere til pixars animerede film, men børnene er altså også ret vilde med de her, og denne var heldigvis blandt de mere vellykkede udgaver 🙂

Lørdag var vi som tidligere nævnt, sammen med vores dejlige venner, vi var i musikteatret og se en af deres piger danse afslutningsshow, sååå fedt, kæft de små unge damer – som jeg altså stadig ikke helt forstår er 13 og 15 idag – de kan dælme bevæge sig….. Og vores piger var noget benovede over dem….. Senere på aftenen fik vi “privat” show hjemme i stuen af begge de store tøser…. wauw altså 🙂

Hele søndag brugte jeg på at sælge ud, jeg har over et par dage ryddet op og ud i både mit tøj og pigernes, der er så meget de er vokset både ud af og fra, jeg mærker virkelig hvordan de rykker sig i måden de gerne vil klæ sig på. Også rent praktisk. De har jo rigtig tit legeaftaler, hvor det går ud på at springe, og så gider de ganske enkelt ikke at være i kjoler og nederdele eller noget alt for tuttenuttet, de vil bare gerne kunne bevæge sig, og det forstår jeg faktisk godt, så vi har sammen været igennem garderoben, og solgt ud.

Det er altid fedt sådan at få ryddet ud….. Det giver så dejlig luft i skabene, og også lidt økonomi til at forny garderoben. Vi håber jo allesammen på, at vi snart kan hoppe i ægte forårstøj.

Håber I alle har haft en skøn forlænget weekend 🙂 Go aften

Læs også

No Comments

    Leave a Reply