Jeg er med i en “film”….

Ej en clickbait hva….. ha ha…. For det er jeg selvfølgelig ikke. MEN, det føles sådan i øjeblikket.

Kender i filmen om hunden Marley and me?? Hvis ikke, så er det den her . Jeg kan huske vi så den første gang da den lige var kommet frem, og jeg var helt ødelagt efter den… Det samme da jeg havde set Hachiko, som vidst ligger på Netflix.

De handler begge om hunde. Den er en fuldstændig crazy og ustylig hund, som alligevel ender med at blive familiens aller største kærlighed. Den anden om hunden Hachiko, hvis ejer går pludselig bort, og den efterfølgende sidder resten af sit liv og venter på ham ved tog stationen. Det er begge film, som jeg ville ønske højt, at jeg havde set alene, for jeg var som bekendt HELT ødelagt.

Det er det dyr kan, de kan fremelske en helt særlig kærlighed, som er nærmest ubeskrivelig…

Lige nu, der er vi absolut i første fase af Marleys liv, for SHIT hvor blir vi testet…. Jeg havde ikke i min vildeste fantasi forestillet mig, hvor hårdt det her ville blive….. Vi er gået i knæ, og vi indrømmer blankt, at den her opgave, er SÅ meget hårdere end vi havde forestillet os….

Vi er ikke der, hvor vi “gir op”, sådan må det ikke læses, men når det så er sagt, så tror jeg faktisk ikke, vi havde taget det her valg, lige nu, hvor vores liv kører hurtigere end hurtig, og det hele kun går op, fordi jeg kan arbejde hjemmefra, og faktisk tage mig af ham det meste af dagen.

Men mine grænser blir prøvet af på daglig basis….. Som aldrig før….. Vi har fået en hund med masser af energi, med en umættelig lyst til leg og læring… Og jeg er den person, der elsker flere timer foran brændeovnen i helt lavt gear, bare min pc og mig, eller en serie på tv….. Den slags stunder, har jeg IKKE haft mange af de sidste 3 uger….

Folk skriver til mig på instagram, at den her fase varer længe endnu, og det ved vi godt, vi tænker, det næste år, blir fuldstændig crazy…. Der var endda en der skrev til mig, at de lige havde fået hvalp, og det var mega hårdt… Og om jeg ku sige hvornår et stoppede for os….. Og nej, det kan jeg så ikke, får det blir faktisk mere og mere hver dag, fordi han blir større, og hans energi mere og mere ekstrem….. Vi er lidt fanget i det her med, at han faktisk ikke må eller vil gå ret langt, så han blir jo ikke rigtig kørt træt, som efter en go lang gåtur….. Og derfor er det mega sjovt at udfordre os på sådan ca. alt….

De dage hvor han er på skole, der er han helt færdig når han kommer hjem, og det er så dejligt at se, hvordan go aktiv hundetræning, lige var det han trængte til…..

Han er også begyndt at grave i haven, så jeg vasker gulv og støvsuger som aldrig før…..

Han er cute…. Han er sød…. Han er fræk…. Han har øjne der får mig til at smelte på stedet….. Men OMG…. hvor er vi også spændt for….

Så da Jesper den anden dag sagde “gud skat, jeg tror vi er med i en 2’er af Marley and Me” Der grinte vi begge to…. Med en smule lidt for højlydte stemmer…

Jeg tror egentlig, at vi har ganske godt styr på det, at vi ved hvordan vi håndtere de fleste situationer, og pigerne er eminente til ham…. Men det er bare generelt opgaven at få en hvalp…. Lige gyldig hvor meget vi har læst, så kan man ikke læse sig frem til at stå rent fysisk midt i en situation, og mærke den på egen krop….

Så det var bare en lille update fra mig, der midt i julepyntningen, som jeg så småt er startet på, også ræser hytten rundt efter svuperen fra badeværelset, glider i vand der til stor fornøjelse er pjasket ud på hele gulvet eller en af pigernes børster, der tilsyneladende er mega optur 🙂

Og mens jeg længes mod lunere dage, hvor det hele nok bare havde været en lidt større fornøjelse…. Så prøver vi, efter al kunstens magt, at nyde den her hvalpe tid, som folk siger vi skal huske….. ha ha

Læs også

8 Comments

  • Reply
    Helena Strandlund Selander
    15. november 2019 at 8:44

    Hej!
    Jag läste om er valpupplevelse… Jag miste tyvärr min bästa vän tidigare i år. Han blev bara 3 år, men pga en aggressiv cancer hade vi inget annat val än att låta honom få somna in fridfullt. Hela vår familj var förkrossade och vi skaffade genast en ny valp! För hund ska vi ju ha…
    Aldrig hade vi trott att vi, som ju är vana vid hund, skulle tycka att det där med valp är så jobbigt… men ack så fel.
    Trots att vår nya valp är samma ras och till och med systerson till vår ”gamla” hund, så är de två helt olika individer. Den här valpen biter i allt och skäller på allt. Vill aldrig sova. Gräver upp vår trädgård, öppnar dörrar och smiter in i rum för att stjäla saker han inte får ha. Lite som Marley… Det tär på tålamod, möblemang och nattsömn…
    Men så minns jag att vår ”gamla” hund hade också sina sidor och jag löste det genom att alltid behålla mitt egna lugn och genom att alltid (även när det var som värst!!!) ge honom gos & kärlek. Tänk på att de jobbigaste stunderna oftast varar max 10-15 min åt gången. Däremellan får man återhämta kraft. Vips vid 2-2,5 år så hade vi fått grannskapets snällaste, lugnaste och mest beundrade hund!! (Därav ett sånt hårt slag att förlora honom så kort därefter.)
    Vad jag vill säga är, håll ut, var lugn, så löser sig resten!
    Vill även tipsa om filmen A dogs purpose av Lasse Hallström. Men säkerställ att ha näsdukarna redo!
    Lycka till med valpen!
    Helena och busfröt Nalle

    • Reply
      Mortilmernee
      15. november 2019 at 12:57

      Kære Helena

      Tusind tak for at dele din historie…. Det var dog også frygtelig trist, at skulle tage afsked så tidligt, det er man jo sket ikke forberedt på. Dyr og kærligheden til dyr er stærkere end man forstiller sig, og smerten er hård når de skal her fra….

      Men lige nu, i det her hvalpe stadie, får man godt nok sat sine følelser på prøve…. Jeg føler vi blir 10 år ældre i løbet af det næste stykke tid. Men vi ved det naturligvis blir bedre…. Så vi hænger i…. Og håber og tror på vi også får verdens bedste hund ud af det 🙂 For han er jo ekstremt skøn :.)

  • Reply
    Carina
    15. november 2019 at 11:44

    Virkelig fint indlæg. Synes det er så vigtigt, at folk forstår, at der er meget arbejde i at få hund. Det er ikke bare en pyntepude. Selvfølgelig kan der være forskel fra race til race 😊 Vi har en Jack Russell, og han var faktisk en virkelig eksemplarisk hvalp, men vi fandt også hurtigt ud af at mental træning og noose work er næsten vigtigere end lange ture. Det gjorde ham træt på den rigtig gode måde. Men de har jo lømmel perioden, hvor de bare kan kigge på en og ligne nogen der er klar til mere, selv om man har givet den hele armen med træning, gåtur, mad osv. Der fandt vi ud af, at vi skulle lære ham at slappe af. Så nu ved han, at hvis vi siger “ligge dig ned”, så skal han tage en lur. Glæder mig til at følge med i mere af jeres hunde eventyr.

    • Reply
      Mortilmernee
      15. november 2019 at 12:53

      Hej Carina

      Det er virkelig også det jeg har kommet frem til…. For jeg kan lynhurtigt fornemme, hvordan der går nuttethed i den når jeg ligger et billede op, men virkeligheden bag, er bare en helt anden…. Og selvom jeg synes jeg havde læst og læst om at få hund, så havde jeg ikke i min vildeste fantasi forestillet mig hvor stort et arbejde der er.
      Jeg føler jeg lærer hver dag, og nogle ting virker, nogle gør ikke. SÅ ændrer han adfærd og så er det lidt forfra igen….

      Jeg ser virkelig frem til at han hører lidt mere efter, til det der tidspunkt hvor man præcis kan sige de skal ligge sig…. Og så også til han er 100% renlig, det stresser mig lidt kan jeg mærke.

      Men tak for din besked og for at læse med

      KH Louise

  • Reply
    Anne
    15. november 2019 at 14:19

    At få en hvalp er et overraskende stort arbejde, især når man ikke har prøvet det før.
    Og os, der har prøvet det flere gange, får også lige et lille stik af “Åh nej – det er jo sådan det er!”, fordi man har levet med en voksen hund i årevis og derfor har glemt hvalpetiden. Lidt på samme måde som man fra graviditet til graviditet kan glemme, hvor ondt det lige præcis det gør, når man skal føde sit barn.
    Man glemmer og så får man en ordentlig reminder, når man står i situationen igen.

    Jeg tror, at i har fået jer en livlig og klog hvalp, der gerne vil undersøge verden og også gerne vil bruge sit hoved. Du skriver om, hvor træt han er, når han kommer fra træning, så måske savner han opgaver hjemme, der kan trætte ham lidt. Gemmeleg har altid været et hit for vores hvalpe, de har brugt så meget krudt på at finde den person, som har gemt sig eller de små godbidder, som er blevet gemt rundt omkring. Start med at bruge et lille område til at gemme på og udvid så løbende. På samme måde, som vi mennesker heller ikke kan stilles ved samme aktivitet hele tiden, så har en glad og livlig hund også brug for forskellige udfordringer.

    Måske må man, når man står med en ny hvalp i huset, bare erkende, at alt det, som man plejer at kunne og gerne vil, må sættes lidt på hold og så må man lave nogle nye rutiner, så alle – især hunden – tilgodeses.
    Man lever jo lidt i en slags undtagelsestilstand, sådan er det.

    Se frem, langt lys på og hav fokus på at alt den gode tid, som i investerer i hvalpen nu og de næste mange måneder, det giver jer mulighed for mange mange år sammen med ham, hvor han vil give jer alt det, som i måske har svært ved at få øje på lige nu.

    Hos os er vi på Golden Retriever nummer 3 og ham vi har nu var noget af en prøvelse de første 3 år (OMG), jeg er glad for, at jeg har levet med hunde stort set hele mit liv, for ellers ved jeg ikke, hvad jeg havde gjort. Andet end selvfølgelig at holde ud, for jeg havde jo selv valgt, at han skulle bo hos os.

    Julentiden og alt det du gerne vil omkring det bliver nok som forventet i 2019, måske kan du tænke det lidt som om, at du er på barsel og så sætte barren derefter, man kan ikke det hele, slet ikke med en dejlig frisk hvalp om benene.

    Jeg ønsker for jer, der går på to ben, og især for ham, der løber på fire, at i finder en rigtig god måde at komme igennem hvalpetiden på. Lang lys og masser af tålmodighed.
    Tillykke med det fine lille livlig væsen.

    • Reply
      Mortilmernee
      17. november 2019 at 10:34

      Kære Anne

      tak for din besked og de gode råd. Kan godt li du beskriver det lidt som en undtagelsestilstand, for det føles ærligt sådan… og det er nok mange af de følelser, som man simpelthen ikke kunne forberede sig på. Der nogle tidspunkter på dagen, hvor jeg er tæt på at gi op… Men så er der andre tidspunkter, hvor det hele føles helt rigtigt…

      Langt lys på som du beskriver, det prøver vi

      rigtig go søndag

  • Reply
    Estrid
    15. november 2019 at 17:45

    Jeg kan fortælle, at vi herhjemme er på samme hold som dig. Både min kæreste og jeg er vokset op med hund, og jeg har altid haft et stort ansvar for mine barn- og ungdomshunde, som jeg har taget meget seriøst. Jeg passede hundene hver dag fra jeg kom hjem fra skole. Jeg gik til hundetræning og havde stort ansvar i opdragelsen, og derfor var jeg fuldstændig bekendt med, at det ville blive frygtelig omstændigt og virkelig hårdt at få en hund – men virkeligheden overgår alligevel fantasien!

    Vores lille hvalp flyttede ind for godt og vel to uger siden. Han er blid, kærlig, fræk og helt objektivt verdens bedste hund! Og det er virkelig heldigt, at han er så sød og nuttet, for det er dét, der holder os igang, når frustrationerne når os til op over ørene. For det er også langt hårdere og mere besværligt, end jeg lige forventede. Jeg vidste, at han skulle op om natten, at han ville bide i alt og alle, at han skulle trænes i at være alene hjemme, og at han ikke var renlig fra starten osv. Selve rammerne kendte jeg, men det der har overvældet mig, og som jeg ikke havde med i ligningen var, hvordan det hele ville påvirke mit humør, for jeg er SÅ træt og ofte frustreret, og det påvirker mit overskud og min tålmodighed, og så bliver alt bare lige en tand hårdere.

    Til gengæld så er det kun en fase! Og en fase der sikkert er ovre inden man ser sig om, for han vokser med lynets hast! Det har jeg det dog ambivalent med. For på den ene side er han så nuttet og dejlig nu, og jeg kan slet ikke overskue, at han skal blive en stor unghund med endnu mere krudt i røven. På den anden side siger jeg til mig selv, at når han vokser – så vokser blæren også, og det er da fedt, for det betyder at han bliver bedre til at holde på vandet!

    Men i hvert fald, så vil jeg bare fortælle, at jeg kender dit situation, og I er bestemt ikke alene om de følelser. Derfor nyder jeg virkelig alle dine hunde-indlæg og ikke mindst din ærlighed, for det giver mig en ro i sindet at vide, at jeg ikke alene om at synes, at hvalpe-livet er hårdt!

    • Reply
      Mortilmernee
      17. november 2019 at 10:38

      tusind tusind tak for din besked, du beskriver fuldstændig rammende, hvordan det er jeg også har det. For jeg møder virkelig frustration på daglig basis, og så sover han så nuttet eller kigger på mig med de sødeste øjne, og så fatter jeg ikke hvorfor jeg var så gal for 5 min siden…
      At man så lige rammer en tid på året, hvor vejret er mere end hæsligt, gør det også mindre charmerende, at man skal ud SÅ mange gange om dagen…. Jeg sys tit de første timer og morgenen, og de sidste timer på aftenen er de værste. De tidspunkter, hvor man har mindst overskud. Jeg er død træt om morgenen, og om aftenen er jeg brugt…. Så det at det lige præcis er de de tidsrum, mine grænser blir sat på spidsen, ja det er ganske enkelt pisse hårdt.
      Vi har ingen erfaring selv, så for os er det hele virkelig første gang….. Og som jeg har det nu, helt sikkert den sidste….. Men jeg håber håber at jeg ser lyset om ikke så længe, så det hele pludselig gir mening for os igen 🙂

      KH og go søndag

Leave a Reply