Som man nok fornemmer, hænger vi lidt med næbbet her hjemme for tiden. Der er lidt for mange løse ender alle steder, og det er svært sådan at hente den positive energi, som kan løfte en igennem….
Vi rammes alle af de her tidspunkter i livet, og jeg kan også fornemme ovre på instagram, at jeg langt fra er alene i den her feeling….
Sådan rent bogstaveligt føles det som om jeg går rundt med en spand over hovedet, der skygger for alt det lyse, det positive og det sjove. Smilene føles falske, luften føles tungere, vejret føles gråt, fremtiden føles tåget….
Og hver gang vi får et eller andet strå at hægte os fast på, så knækker det, og vi dumper ned på jorden igen….
Men det er den slags tider, som også styrker os som familie, ikke at jeg synes vi ikke var tætte før, men man finder virkelig ud af, hvad man betyder for hinanden, og hvor vigtige vi er for hinanden…..
Helingsprocessen for Merles arm, blir måske også længere end først antaget, og det tog virkelig pusten fra hende igår. Ingen kender fremtiden, men fra den første melding, at hun måske kunne springe i uge 7, ser udsigterne nok lidt anderledes ud lige nu. Sygehuset anbefalede at vi tilknytter hende en fys der kan følge hende tæt, så det har vi naturligvis booket os ind på, og så må vi tage det uge for uge.
Jeg nævnte i sidste uge, at gymnastikken kører i sådan en form for kurver, og ligeledes gør livet, nogle gange op, nogle gange ned og nogen gange ret meget lige ud….. Når det går lige ud, så kører hverdagen bare, uden de store udsving, når der sker gode ting føler man at det kører op, og når man blir mødt at lidt for meget modstand, så føles kurven nedadgående…. Og det er nok der, vi sådan har følt det over den sidste tid….
Weekenden brugte vi på at mødes med gode venner, og det var dejligt. Gode snakke, gode grin og et par glas rødvin…. Søndag skinnede solen, og det nød vi stort. Det er de dage, hvor solen står højt, man sådan lige kan trække vejret, helt ned i maven, og mærke, at der findes lysere dage…. Pigerne var ude i haven, for første gang i evigheder…. En snert at sæsonen der venter, mærkedes let.
I den her uge, er jeg go ved mig selv, jeg har tid ved frisøren, og jeg har købt forskellige ting, som kan pleje de trætter folder i mit ansigt. Det er virkelig nu, den slags sager skal stå sin prøve…. Jeg har hørt så meget godt Gua sha sten, som ved hjælp af massage skal sætte gang i blodcirkulationen og løsne spændingerne, og det har jeg virkelig brug for. Så nu har jeg altså erhvervet mig både en roller og en glow, så ingen undskyldinger mere, for ikke at komme igang. Jeg skal bare lige ha set et par af Emmas videoer, hvordan man helt præcist gør.
Jeg går også og venter lidt på de næste lækre montana moduler som jeg skal arbejde med, og det glæder jeg mig virkelig til, jeg trænger sådan til at bruge min kreative hjernehalvdel og blive distraheret i den gode retning. Huset er også lejet ud til endnu et shoot, som jeg vælger at tage som et stort klap på skulderen, at vores hus altså stadig kan noget lidt særligt…..
Så på den her tirsdag, hvor solen valgte at kigge ind, har jeg trods det lidt tunge sind, valgt at tage ja hatten på, og forsøge at tage lidt styring over tingene igen…. Og så håber jeg, at de næste græs strå vi hægter os på, ikke knækker….. Hvem ved, måske har vi snart en hel lille grøn plæne af nye lyse tider, hvor der er plads til drømmene igen 🙂
Ingen kommentarer