2 verdener med alle dilemmaerne omkring det at være mor, men samtidig gøre karriere, være forbrugsbevidst og spare lidt, men samtidig have stor kærlighed til smukke ting a la designisk interiør. Skriver om mad, tøj og oplevelser og med fokus på at huske at tænke på andre og ikke kun leve i sin egen verden.
Besøg blog
Hvorfra får vores børn mad, tøj og leg fra, og hvo...
Læs indlæg
Kan man forstå folk, der foretrækker vinter frem f...
MOR til tre, med et meget ærligt sind. Pseudotvillingemor, ung mor, forelsket, familieliv på godt og ondt, tidsfordriv og masser af drømme. Har en passion for mode, interiør, nybyggeri og fotografi. Elsker at være kreativ med alt hvad der handler om makeup, hår og negle. Læs gerne med i min verden <3
Jeg er en livsnyder der har brugt tiden med alt muligt og er i dag, Bachelor, Stewardesse, Aerobicinstruktør, "Vægttaber" (har tabt 20 kg) og Mor. Jeg har blogget siden marts 2011. Siden begyndelsen har jeg nydt at dele positive oplevelser med mine læsere. Jeg elsker livet, champagne, rejser, venner, og vigtigst af alt tiden med min lille familie. Konrad kom til verden i sommeren 12, så jeg skriver gerne om de små vidunderlige øjeblikke han giver mig. På bloggen vil der altid være et positivt budskab for jeg prøver altid at få det bedste ud af tingene.
Jeg håber jeg kan inspirere, og bidrage med noget positivt her fra mit lille hjørne af internettet:)
Jeg er lige blevet gift, så bloggen er gået fra frøken til frue.
Besøg blog
Se min nye baby
Læs indlæg
Fund fra en tur i naturen
Læs indlæg
Tips fra puslepladsen
Læs indlæg
De normale
Vi er en helt almindelig familie på fire, eller fem hvis vi inkluderer vores hund Nellie. Vi lever provinslivet i Solrød Strand, og hviler godt i at leve hipsterlivet "hernede" ;-)
Vi var unge og smækre da vi blev forældre for 7 år siden, og synes selv, at vi har formået at gøre det nogenlunde både som forældre for Aya og Alvin, men også hvad angår vores liv sådan helt generelt. Sebrina er uddannet sygeplejerske og har arbejdet på en barselsgang i flere år, på en neonatalafdeling, arbejdet som sonograf og arbejder nu på fertilitetsklinikken på Hvidovre Hospital. Hun har igennem årene også taget en ammeuddannelse (ja det findes) og læst på RUC. Nicolai er uddannet cand. merc. HRM og arbejder i It-virksomheden ATEA.
Bloggen her er en hobby, og det er primært Sebrina der er mest aktiv her, selvom Nicolai prøver at følge godt med...
Besøg blog
Online økologisk supermarked
Læs indlæg
Sådan rydder du hurtigt op
Læs indlæg
Aya & alvins vise ord #9
Læs indlæg
Need and love
Vores børn er fætter og kusine, og vi bor alle i København K. Vi er i gang med at finde ud af, hvad livet med børn indebærer. Hvordan er man egentlig nogens mor? Hvordan indretter man sig med børn? Hvad skal vi bruge? Mad, tøj, legetøj? Kan vi stadig gå på druk? Vi er i fuld sving med at finde ud af det hele – det skal være sjovt!
Velkommen til vores liv, hvor vi vil skrive en masse om vores børn, indretning, tøj, rejser og tips og tricks til det nye børnefamilieliv.
Jeg har fuldstændig glemt at vise jer jul hos pigerne, det må I undskylde. December flyver afsted, og jeg har simpelthen troet, at jeg havde fået vist det til jer. Men søde læsere, I gjorde mig opmærksom på, at det havde jeg altså glemt. Så her kommer jul på børneværelset.
Billederne er taget idag, i et pænt gråt og vandklædt land, så derfor den lidt grumsede belysning. Dog synes jeg alligevel det viser julen ganske godt, for det er meget betegnelsen for den her måned, for lyset og for hyggen.
jeg kan efterhånden ikke rigtig huske, hvornår vi har haft noget rigtig sne i december. Eller jo det kan jeg godt, for jeg var højgravid med Neel, og sneede inde i Odder en meget sneklædt dag i december… Men siden, der tror jeg simpelthen ikke det har været her.
Så de våde dråber på vinduerne, de blæsene lyskæder på træerne…. De er nok i virkeligheden det mere realistiske bud på dansk jul.
Jeg har taget billeder hos Merle, hos Neel og i den lille gang der er imellem deres værelser. Jeg er selv ret vild med stemningen der oppe, specielt når mørket falder på, og stjernen i vinduet samt juletræet tændes (Jesper har monteres tænd/sluk på så vi ikke overforbruger strøm ) Så kl. ca. 15.30, der har vi julelys for alle pengene. Jeg griner lidt af ham, for han har den mening, at han mener han skal i seng en halv time før i øjeblikket, det er den tid det tager at slukke alle de julede installeringer jeg har sat op…. ha ha…. Typisk mænd 🙂
Ideen med den fine sølv guirlande rundt om vinduet så jeg hos min veninde Camilla, hends yngste har det hos ham, og det synes jeg er vildt hyggeligt. I starten havde jeg faktisk lavet det nede i stuen, men vi har efterhånden fået mere og mere pynt ind, så for at det ikke skulle gå over i Gertruds jul, så har jeg altså taget lidt ned igen, og lavet lidt nyt hos pigerne.
For nogle vil her måske stadig være lidt crowded i looket, men jeg er ikke rigtig så go til at fjerne det årlige nips, til fordel for julen. Her er simpelthen bare det hele.
Håber I kan finde lidt inspiration, om ikke andet bare nyde billederne.
ha ha…. ja jeg håber ikke den overskrift gav jer 1. december klejner i den gale hals….. For det er naturligvis julekugler jeg snakker om, troede du noget andet??
Jeg har gået rundt idag, i sollyset fra mine beskidte vinduer, og nydt synet at de funklende kugler. De er altså ret ligeglade med om gulvet er støvsuget, vinduerne pudset eller om sengen er redt. De er bare skide flotte ligegyldig hvad. Og jeg gad ikke bruge min fredag på at gøre rent. Jesper er ude og hygge med nogle gutter, Merle er på overnatning med sit gymnastikhold så Neel og jeg har haft fredagen helt for os selv 🙂
Jeg ELSKER julekugler, det har I nok opdaget, allerede i slutningen af oktober begyndte jeg at købe de første, og i skrivende stund har jeg netop bestilt en mere…. Jeg tror egentlig de fleste ville mene jeg har nok, men se der kan jeg kun sige “en pige kan aldrig få kugler nok”….. Så jeg samler videre, som jeg har gjort det i mange år.
En gang troede jeg de skulle pryde mit træ, som det enste, men så kom de små babyer, katte og andre traditioner, som gjorde, at sådan blev det ikke.
Vores første katte kunne IKKE lade dem hænge, da pigerne var små var de glinsende runde spejl altså også for fristende, så jeg lod dem stå, i de smukke gamle æsker og pyntede i vinduet istedet. Med årene er også kommet hjemmelavet juleklip, flag, lametta, loppefund og alverdens hjemmebragte ferieminder, træet er meget mere nostalgisk på den her måde, og kuglerne, dem finder jeg andre fine steder til.
I år ser jeg også en sjov trend, faktisk startede den nok sidste år, men i år er den sådan helt krøbet ind i stuerne til folk. Julekugler der ligner mad. Det sys jeg er sjovt, og jeg har også selv både croissant, aubergine, bananer, pomfritter og avocadoer hængende. Men de gamle antikke, de russiske, de er nu til stadighed mine favoritter, og de har derfor også nogle lidt mere fremtrædende pladser i huset 🙂
Yes…. Nu er den her, sådan for alvor, helt inde i stuen, i alle rum…. Duften, varmen, glæden og alle lysene. Julen har ramt vores lille hus, og hvor er det dog bare fantastisk.
Vores weekend var lidt for hektisk, men det vidste vi godt på forhånd, så faktisk allerede i torsdags blev træet bragt indenfor. Vi var ude og fælde det i mandags, og nu står det så endelig i stuen.
Et af de spørgsmål jeg får aller mest på julebillederne er, hvordan pokker vores træ holder helt indtil juleaften? Og her kommer så hvad det er vi gør.
Vi fælder det altid selv, de seneste par år har vi faktisk taget det ind samme dag som vi har fældet det, og jeg synes stadig det har holdt sig ganske fint. Men i år fortalte vores juletræsmand os, at det var en rigtig go ide at lade et nyfældet træ ligge udenfor 3-4 dage før man tog det ind. Så undgår man det der med, at træet åbenbart kan gå lidt i chok, og hurtigere tabe nålene. Igen, jeg synes ærligt ikke vi har oplevet noget stort nåletab de tidligere år, men vi har i år gjort som han sagde, og lod det ligge i 4 dage før vi tog det ind.
Vores fod er også en ret stor en af slagsen, den hedder Julefod, og er designet af Ikon North, jeg googlede lidt på dem inden jeg lavede indlægget her, og jeg synes desværre ikke helt jeg kan finde ud af, om de overhovedet findes mere. Jeg bloggede om den for 4 år siden hvor vi købte den, og vi har brugt den lige siden. Den kan nemlig rumme ganske meget vand, som vores træ også får. Den første uge suger det gerne en masse, men så ebber det lidt ud, og dør…. MEN, selvom det ikke suger vand, så står det altså stadig ganske fint. Det dufter ikke af gran i stuen om 14 dage, men træet står stadig super flot. Jeg er med på, at det selvfølgelig er ALLER flottest lige nu, men det er altså stadig grønt og fint om 4 uger når juleaften omringer os, og vi skal danse rundt om det.
For os er det bare noget af det hyggeligste, træet udgør SÅ meget at hyggen for os, og det står inde i vores lille bitte stue, de næste 4 uger. Julen føles først helt rigtig når træet er her.
I år er det jo først d. 1 dec. på fredag, og allerede juleaften 3 uger senere, det var simpelthen for lidt for mig, og derfor landede julen for fuld skrue i den her weekend.
Jeg læste en artikel for et par dage siden, det var noget med, at folk der pyntet tidligt til jul er gladere. Du kan læse hvorfor lige HER hvis du har lyst. Jeg blev faktisk bare glad af at læse den.
De kommende billeder er taget her til aften, bedst som mørket havde sænket sig, måske ikke verdens skarpeste, men jeg synes julepynt er aller bedst når det er mørkt udenfor, så derfor de lidt mørkere billeder, med masser af stearinlys. Jeg håber stemningen alligevel rammer jer ude bag skærmen, at man kan fornemme julen, træet og hyggen. Det var i hvert fald mit ønske med søndagens indlæg.
Der er naturligvis også pyntet hos pigerne, men det kommer i et andet indlæg en af de nærmeste dage 🙂
Rigtig go uge til jer alle….. Min bliver skøn, på tirsdag drager jeg til København til et spændende møde…. Og med mig hjem kommer også årets adventskrans. Jeg lover at vise den frem når jeg er retur igen 🙂
I lørdags havde vi en af de dage, som vi kan leve meget længe på. DSB havde inviteret mig og min lille familie med toget til København, og i Tivoli. Vi har vidst det i et godt stykke tid, men pigerne fortalte vi det først til et par uger forinden, for jeg vidste godt, at de slet ikke kunne vente, hvis de vidste det i alt for go tid. Pigerne ELSKER at køre med tog, og de har i år fået virkelig smag for rutsjebaner og forlystelser af den lidt vildere slags, så en dag hvor de her ting var kombineret, det var kransekage med flødeskum på toppen.
Så da vi endelig kunne afsløre det, der var der stor glæde i huset, og en lille nedtællingskalender blev produceret.
I lørdags kom så endelig dagen, vi skulle med toget fra Vejle kl. 10.30, og med lyntog, det er altså en ret hurtig tur her ovre fra, godt 2 timer senere står man på hovedbanen i København. At køre med tog er på alle måder en rigtig go transport mulighed, specielt for os som familie, der er plads til hygge, afslapning og leg undervejs, ingen er stressede, ingen skal holde øje med trafikken og ingen skal lede i evigheder efter parkeringsplads når vi kommer frem.
På denne tur havde DSB gjort noget helt særligt ud af turen, der var festligt pyntet i vogn 22, vi blev modtaget på perronen af en sød DSB pige med balloner i hånden. Pigerne var vildt begejstrede…. Jeg ved godt, det ikke lige er med den på til dagligt, men lige præcis denne dag, der var det altså en fest for alle deltagende. Ikke kun for os. Undervejs var der mulighed for ansigtsmaling, der blev lavet ballondyr, der var tegneredskaber, der var tombola og det fineste var, at der var to dansende tivoli artister med, som dansede igennem vognene flere gange. De var også med til at følge os på vej til Tivoli da vi ramte hovedbanen.
Lige den her tur, den var selvfølgelig fyldt med beskæftigelse, så der var kun gang i et enkelt spil UNO undervejs, men normalt, der ville vi have hygget os med spil, haft en stund på Ipad, eller bare slappet af. Det var præcis sådan hjemturen i hvert fald så ud…. Der var energien også ved at være brugt. Så igen her må man sige, at det var dejligt bare at hoppe på et tog, istedet for at ‘en skulle til at køre den lange tur hjem i bil.
DSB kører lige nu, et super godt tilbud, Lørdage og søndage fra d. 4. november til d. 17. december kan du rejse for MAX 99,- med DSB Orange. Og for 30 kr. ekstra kan man så bestille pladsbillet, så man kan sidde sammen på vejen. Det er altså super billigt, og man kan på ingen måde køre der over til den pris….. Og så er der også plads til, at alle kan nyde turen, og deltage i hyggen på vejen frem og tilbage.
Du kan læse mere om DSB’s tilbud her i julen, og det kan du gøre lige HER. Du kan også spare 25% på Tivoli, det kan du gøre ved tilmelde dig DSB Plus, og det kan du gøre lige HER.
Efter vores helt fantastisk tur med toget ramte vi Tivoli. Merle har oplevet JUL i Tivoli ‘en gang, men hun var lille bitte og i klapvogn, så hun huskede det slet ikke. Neel havde aldrig oplevet det.
Måske husker I, at jeg har min årlige tradition med min far, hvor vi drager til København, og ofte rammer vi Jul i Tivoli sidst på dagen, så netop derfor, så har vi aldrig rigtig taget turen, både fordi pigerne var små, og fordi jeg jo lige havde været der. Men i år blev så deres første oplevelse med Tivoli i København ved juletid. I sommers fik de sådan for første gang smag for rutsjebaner af lidt vildere karakter en mariehønen og dragen og hvad de ellers hedder…. Så de havde virkelig set frem til at se, hvad Tivoli havde at byde på. Til Neels store skuffelse, så var hun lige 7 cm for kort til dæmonen, og når hun ikke kunne, så turde Merle heller ikke lige den. Heldigvis var der to andre fine rutsjebaner der inde, og der var vi med virkelig mange gange…. Vi stod ikke i kø særlig længe, og det betød, at vi simpelthen fik prøvet alt det vi havde lyst til, det var fedt. Da mørket begyndte at sænke sig, tog vi et par ture rundt i parken, og nød den smukke smukke juleopsætning, jeg elsker det, det er altså virkelig magisk det de gør for den fine “lille” have. I betragtning af, at den ligger inde midt i København, så er det altså et helt univers i sig selv. Det er kun når man er på toppen af en forlystelse, at man fornemmer, at man er inde midt i byen….
Efter et par ture rundt om søen, et lille besøg på en restaurant, æbleskiver i farten og spanske rør i hånden, var Tivoli oplevelsen ved at være forbi, vi skulle med toget hjem igen kl. 7, og det passede helt perfekt. Nu var pigerne også ved at være trætte, og vi trængte til at sidde ned og bare blive fragtet retur.
Banegården ligger jo på den anden side af vejen, så det er rigtig nemt at komme frem og tilbage…..
Sikke en dag vi havde, som jeg startede mit indlæg med, så er det en af dem vi kommer til at leve længe på, den var i den grad med til at starte julen op her hos os….. Stemningen, julemusikken alle lysene i haven…. Nu kan julen bare komme an…. Vi er klar.
Lad mig slutte af med igen at linke til DSB, som absolut gør det muligt, for os her ovre i det jyske, at nyde det smukke Tivoli og København i juletid, det er altså virkelig turen værd…..
For nogle uger siden lavede jeg et indlæg, hvor vi så på stuen gennem årene, hvor stor forandring der har været og hvor mange forskellige farver vores hus efterhånden har været igennem. Det var simpelthen så sjovt at lave det indlæg, og det gav mig naturligvis ideen til også at lave et omkring julen og træet.
Det er nemlig ret sjovt at sidde og refundere over hvordan ens jul så ud sidste år, eller forrige år. meget af pynten er somend det samme, omend rammerne er skiftet meget ud, og dermed har pynten også et helt forskelligt udtryk. Jeg køber ikke ret meget julepynt mere, kun gamle julekugler, dem har jeg en stor svaghed for, og her går jeg lidt amok, især i år faktisk. Der er kommet nye kugler med posten hver eneste uge over den sidste tid….
Idag har vi været på tur, vi har været ude og fælde dette års juletræ, og jeg synes derfor, at dette indlæg var på sin plads. I skrivende stund er jeg lidt i tvivl om, om det mon også kommer ind i den her uge, det tror jeg det gør, vi har nemlig fået til tradition, at juletræet står hos os i HELE december. I år er det bare d. 1 dec. en fredag, den weekend har vi alt for mange planer, og allerede der, er der faktisk kun 3 uger til juleaften. Så i min optik, der er det simpelthen ikke en dag for tidligt, at bringe julen til Hedensted.
Nu hvor vi var i København i weekenden, og julen i den grad har indtaget vores hovedstad, så fik jeg den helt rigtige juleånd med i bagagen, og jeg vil derfor gerne byde den velkommen her hos os…. Sådan rigtigt….
Følgende billeder er simpelthen julen gennem årene her på bloggen. Jeg har ikke helt styr på årstal for de forskellige billeder, men jeg synes bare det var så sjovt at se, så jeg det håber I også vil synes 🙂
Jeg var ret vild med vores jul sidste år, så jeg er spændt på hvordan den sådan rigtig blir i år, hvor flere af væggene har farver…. Jeg er spændt på rigtigt at komme igang med at pynte.
Hvis I har lyst til at læse indlægget om stuen gennem årene, så kan I gøre det i indlægget HER.
Endelig ramte vi juleferien alle 4…. Det var længe ventet i år synes jeg. Bevares, december har ræst afsted, men hver eneste dag har vi snakket om, hvor meget vi ser frem til den her ferie…. Neel og jeg startede juleferien i onsdags, Merle startede igår og idag kunne Jesper endelig tilslutte sig freden.
Vi havde lige lidt ekstra indkøb der skulle gøres idag, en sidste gave der skulle styr på og julemaden indkøbes (eller det sidste i hvert fald), og så skulle vi indkøbe aftensmad til de næste par dage. Vi har nemlig en plan om, at vi absolut intet skal de kommende juledage, vi skal bare hygge, lege med julegaver… måske også begynde at fjerne lidt af det der julepynt igen. Juletræet står godt nok stadig imponerende flot ( og det har altså stået 5 uger nu ) men det afgiver en lige speciel duft efterhånden, så jeg tror ikke det overlever ret meget mere end en enkelt juledag…. Men pyt, hvis det er det eneste jeg skal foretage mig, så går det nok.
Her til aften har Merle og jeg pyntet julebordet, jeg var nemlig lidt i tvivl om, hvordan jeg gerne ville have det skulle se ud i år, og derfor ville jeg lige prøve det af. Heldigvis synes jeg lige så godt om det live, som jeg gjorde oppe i mit hoved, så nu får det bare lov at blive stående til imorgen. Vi skal ikke så meget andet end at lave ris a ala mande, skrælle kartofler og rulle havregrynskugler imorgen…. Og så gætter jeg på, at pigerne kommer til at spørge et sted mellem 50 og 100 gange “hvor lang tid er der NU til gæsterne kommer”….. Det er præcis som det skal være og jeg glæder mig.
Lad mig bare sige, at roen har sænket sig, stemningen er sat….. Nu kan den juleferie bare komme an.
Indlægget her var i første omgang for at ønske jer alle en rigtig glædelig jul, og sige TAK fordi I gider læse med her på bloggen, og følge med i vores gøren og laden. Jeg nyder hver gang jeg sætter mig foran computeren, for at dele et eller andet i vores liv med jer, og jeg glædes altid over den dejlige modtagelse jeg får.
Må I alle få en uforglemmelig aften imorgen, forhåbentlig i selskab med dem i holder af, fyldt med kærlighed og julestemning.
Jeg vil slutte af med billeder af vores kommende julebord, måske I kan bruge det til lidt inspiration.
Jeg sidder her, sådan sidste på søndagen…. Har haft en lille mini ferie i den her uge…. Så rent mentalt, der er jeg altså lidt gået på juleferie, i hvert fald har min hjerne en smule svært ved lige at indstille sig på 3 dages arbejde mere, får det sådan rigtigt kan kaldes juleferie… Det skal nok gå, tiden flyver afsted den her måned….
Men inden vi sådan rammer julen for alvor, og inden julepynten allerede er på retur igen, så tænkte jeg, at jeg lige ville vise et par billeder af pigernes julepyntede førstesal…. Her på billederne kan det godt se en anelse bart ud, men jeg sværger, sådan føles det altså ikke at være her. Vi havde besøg af vores skønne venner i sidste uge, og det første de siger er “hold nu op, og jeg synes at vi har meget, her er jo virkelig meget, det fornemmer jeg slet ikke på dine billeder”…. Og sådan lyder det altid. Vi bor altså ret småt, og derfor vil selv det mindste, føles meget større her i vores hus…. Og selvom jeg på Instagram til tider kan vise nogle vinkler, hvor det syner at der ikke er så meget “larm” rundt om det givne foto… Så er det altså sjældent tilfældet….
Anyway, et børneværelser skal selvfølgelig også være julet, men samtidig skal der altså være plads til at lege, så i år har de fået deres eget juletræ ude i gangen, også har jeg vi pyntet i vinduerne, og lidt op mod deres smukke tapet vægge. Det synes de selv er vildt hyggeligt, og jeg må også indrømme, at jeg er ret vild med det.
De første billeder her er fra Merles værelser, det er hende der har jungletapeten, og hos Neel er det skønne mørke skov med alle de farvede dyr. To meget forskellige tapeter, men vanvittig fine, og helt perfekte til vores piger, og deres ønsker for deres rum.
Den hæklede luftballon med applikationer hos Neel, den strikkede snemand og det syede hjerte med applikationer hos Merle er lavet af AK_Design_dk på instagram, Anne Katrine laver nogle helt fantastiske ting i den her stil, og jeg er meget begejstret for det, så jeg vil gerne sende hende mine varmeste anbefalinger…. Det er håndværk at meget høj kvalitet, og vores piger er meget glade for de ting der er lavet til dem.
Jeg tror også vi lige skal nå at bage en sidste gang inden jul….. Vi havde den skønne bageweekend i forbindelse med første søndag i advent, og så har vi bagt peppernødder sidste weekend, men jeg må sandt at sige indrømme, at alle kager altså allerede er væk… Og man behøver altså hjemmebag på juleaften…. Mangler du lidt inspiration til sjove kager i absolut børnehøjde, så smut lige forbi indlægget her…. Det kan altså anbefales
Jeg tror også vi lige skal nå at bage en sidste gang inden jul….. Vi havde den skønne bageweekend i forbindelse med første søndag i advent, og så har vi bagt peppernødder sidste weekend, men jeg indrømme, at alle kager allerede er væk… Og man behøver altså hjemmebag på juleaften…. Mangler du lidt inspiration til sjove kager i absolut børnehøjde, så smut lige forbi indlægget her…. Det kan altså anbefales…. Vi skal igang igen, det er helt sikkert.
Ellers venter juleferien jo lige om hjørnet, og vi glæder os simpelthen så meget…. Vi har efterhånden styr på de fleste af gaverne, træet har allerede stået her længe, så nu venter kun de gode stunder med lækker mad og samvær med dem vi holder af….
Et lille bitte juleeventyr inde midt i et storcenter…. Det er simpelthen sådan en go ide….
I den her måned bliver børn trukket med rundt i butikker efter alle de der praktiske gøremål som vi stakkels forældre har i sådan en måned, den er stressende den her december, jeg indrømmer det blankt.
Det er derfor, at sådan et storcenter som Koldings er rigtig rigtig smart…. For nogen gange, så vil man bare gerne nå en hel masse på ‘en dag. Man vil gerne nå julegaverne, eller i hvert fald en del af dem, man vil gerne lige nå at nyde en god bid mad, måske vil man gerne se en film i biografen eller måske vil man bare gerne ud og sondere terrænet…. Mulighederne er mange.
For os var det en god ide at tage en eftermiddag i centeret, bevares, der er naturligvis mange mennesker her nede, for der er …. Indrømmet… faktisk super hyggeligt i det her center… Hvis du ikke helt forstår den her sætning, så kan du læse indlægget lige HER.
For at vende tilbage til det der juleeventyr, så tænker jeg bare, at jeg vil flashe en lille portion fotos. Det er nemlig sådan, at inde midt i centeret, der findes et lille - eller faktisk ok stort - juleunivers, der er karussel, der er balloner, der julemand og alfer og rensdyr der flyver rundt i luften, og så er der sådan en skøn funktion, at man helt gratis kan genere kunstig sne…. Det er i sandhed en succes. Hver gang vi kom forbi, så skulle der trykkes ind på telefonen og lade “sneen” falde….
Mulighederne her i centeret er vilde, der findes et utal at butikker, jeg ved faktisk ikke hvor mange, men det er MANGE…. du kan finde hele deres smukke julekatalog lige HER ….. Og de har altså åben til kl. 22.00 alle dage frem til jul.
Der findes også mange hyggelig aktiviteter for børn i ugens løb, så hvis…. eller lad mig sige NÅR man lige har brug for at trække vejret og holde en pause, så kan det passende gøres på et at de mange tidspunkter, hvor der er aktiviteter for børnene, programmet for de kan du se her under
Igår tilbragte vi en frostklar og solrig lørdag i Tivoli Friheden i Århus, det er nemlig sådan, at vi er så heldige her ovre i det jyske, at det smukke gamle Tivoli har valgt i år, at åbne for Jul i Friheden for aller første gang nogensinde.
Jeg blev ret så glad da jeg hørte det, for det har vi virkelig manglet og savnet her ovre hos os. Det var i friheden jeg i sin tid prøvede min første rutchebane med loop, jeg husker det tydeligt, det var en tur jeg var på med fritidsklubben, og vi var 3-4 tøser der prøvede den igen og igen og igen. Det var et kærligt gensyn at se den igen igår. Jeg kunne dog se, at der er sket mange fornyelser i parken siden den gang, der er kommet sjove og fine attraktioner for både børn og lidt ældre, så der er bestemt noget for enhver smag. Dog skal jeg lige gøre opmærksom på, at nogle af forlystelserne holder lukket her i julemåneden. Hvilke kan du du læse ovre på Frihedens hjemmeside. Der er mange ting der er åbne, men man skal helt klart besøge Tivoli på den her tid af året for at opleve den hyggelige julestemning der er der inde. Specielt når mørket falder på, kan du virkelig mærke hvordan julen, lysene og stemningen indfinder sig.
Noget andet og ret lækkert i det her tiltag er, at Kødbyens Mad og Marked har fundet sin vej derud, det var virkelig lækkert med alle de forskellige spisemuligheder. Det er så hyggeligt at gå fra bod til bod og fristes af alle de mange og lækre muligheder. Man skal dog lige være obs på, at det også er ret populært lige her, så man skal lige affinde sig med en smule ventetid ved de forskellige boder, i hvert fald omkring spisetid.
Åbningstiderne for parken og de over 300.000 julelys spækket med stemning:
Hverdagene d. 21., 22., 23. samt d. 27., 28., 29. og 30. alle kl. 13-21
Jeg kan kun sige, frem med flyverdragterne og nyd en skøn eftermiddag ude i den 112 år gamle og nostalgiske Park, der i år har åbnet for en virkelig stemningsfuld julestue.
Når det kommer til julekalender på TV, så har vi nogle lidt atypiske piger, de har faktisk stadig ikke set en eneste julekalender fra start til slut. Vi har prøvet hvert eneste år, men det har ikke rigtig fanget dem. Og så kommer de bare altid på et tidspunkt hvor de enten er blevet puttet, eller ikke lige er nået hjem til genudsendelsen. I hvert fald så er det bare aldrig rigtig lykkedes at få det set. Vi starter ret positivit ud, men inden uge 1 er gået, så er de ganske enkelt faldet fra igen.
Jeg var ellers helt sikker på, at i hvert fald Merle ville gå meget op i det når hun ramte skoletiden, alle hendes veninder har set julekalender på både den ene og den anden kanal, og har haft den fysiske kalender hvor de åbner låger hver dag. Men nej, det har stadig ikke fanget hendes opmærksomhed sådan fast. Så var der gymnastisk eller en legeaftale, og så faldt hun fra.
Mine forældre har også gentagne gange forsøgt at få dem til at se de gamle Nissebanden varianter, som man jo selv top elskede, eller Prinsesse Mia Maja og Prins Valentin og Anton der altid revnede sine bukser. De gode gamle klassikere. Men man må bare erkende, at tiden nok desværre er løbet fra dem, tempoet er simpelthen for langsomt, og vores børn, de gider dem simpelthen ikke.
I år blev jeg glad, der blev jeg nemlig gjort opmærksom på, at Viaplay, som den første streamingtjeneste i Norden, har valgt at lave en julekalender hvor man kan streame et nyt afsnit hver dag. “Det store eksperiment” hedder den, og den har Kurt Ravn og Motor Mille på rollelisten, ikke den “rigtige” Mortor Mille, men hende der er inden i… Hvis man kan sige det sådan….
Det her koncept er jeg vild med, vores børn i dag er af en tid hvor streamning tjenester er en helt fast del af deres hverdag, og så er jeg vild med, at vi kan se afsnittet præcis på det tidspunkt på dagen, som der passer os. Det synes jeg er top smart.
Noget andet som er lidt smart…. som jeg lige hvisker til jer her….. Man kan nemlig downloade Viaplay , og så kan du have den første måned som en gratis prøveperiode. Og hvis du ikke synes den var noget for dig, så kan man blot afmelde sig igen…. Så bare et tip, man kan se julekalenderen i hele december, helt gratis…. 🙂
Du kan se en trailer til julekalenderen lige her.
Gennem 24 afsnit følger vi to børn, som netop har vundet Nordens mest prestigefyldte opfinderkonkurrence for børn. Som en del af prisen, får de sammen med en overdommer muligheden for at besøge en rigtig opfinder, nemlig ingen andre end professor Primus, den første vinder af konkurrencen. Professoren er desværre blevet en mislykkede størrelse, da han ikke har haft succes siden han vandt konkurrencen, og han bliver derfor syg af jalousi over at se børnenes kreativitet og låser dem inde i sit laboratorium. Det store spørgsmål er - vil de kommer hjem til deres familier før jul? Den eneste vej ud er ved at udføre professorens vanskelige eksperimenter. Hver dag skal de forsøger at løse
et nyt eksperiment, lykkedes de med at udføre eksperimentet, åbner der en dør, som forhåbentlig vil føre dem ud i friheden.