Jeg har fuldstændig glemt at vise jer jul hos pigerne, det må I undskylde. December flyver afsted, og jeg har simpelthen troet, at jeg havde fået vist det til jer. Men søde læsere, I gjorde mig opmærksom på, at det havde jeg altså glemt. Så her kommer jul på børneværelset.

Billederne er taget idag, i et pænt gråt og vandklædt land, så derfor den lidt grumsede belysning. Dog synes jeg alligevel det viser julen ganske godt, for det er meget betegnelsen for den her måned, for lyset og for hyggen.

jeg kan efterhånden ikke rigtig huske, hvornår vi har haft noget rigtig sne i december. Eller jo det kan jeg godt, for jeg var højgravid med Neel, og sneede inde i Odder en meget sneklædt dag i december… Men siden, der tror jeg simpelthen ikke det har været her.

Så de våde dråber på vinduerne, de blæsene lyskæder på træerne…. De er nok i virkeligheden det mere realistiske bud på dansk jul.

Jeg har taget billeder hos Merle, hos Neel og i den lille gang der er imellem deres værelser. Jeg er selv ret vild med stemningen der oppe, specielt når mørket falder på, og stjernen i vinduet samt juletræet tændes (Jesper har monteres tænd/sluk på så vi ikke overforbruger strøm ) Så kl. ca. 15.30, der har vi julelys for alle pengene. Jeg griner lidt af ham, for han har den mening, at han mener han skal i seng en halv time før i øjeblikket, det er den tid det tager at slukke alle de julede installeringer jeg har sat op…. ha ha…. Typisk mænd 🙂

Ideen med den fine sølv guirlande rundt om vinduet så jeg hos min veninde Camilla, hends yngste har det hos ham, og det synes jeg er vildt hyggeligt. I starten havde jeg faktisk lavet det nede i stuen, men vi har efterhånden fået mere og mere pynt ind, så for at det ikke skulle gå over i Gertruds jul, så har jeg altså taget lidt ned igen, og lavet lidt nyt hos pigerne.

For nogle vil her måske stadig være lidt crowded i looket, men jeg er ikke rigtig så go til at fjerne det årlige nips, til fordel for julen. Her er simpelthen bare det hele.

Håber I kan finde lidt inspiration, om ikke andet bare nyde billederne.

Rigtig dejlig aften til jer.

Sponsoreret af Playmobil

Som barn havde jeg Playmobil som mit absolutte yndlingslegetøj, det var næsten det eneste jeg ønskede mig år efter år. Jeg havde virkelig meget, og jeg passede på det. Jeg pakkede det ned i poser når jeg var færdig med en leg, i samme poser som det var købt. Således blev det aldrig blandet med andre poser/pakker. Mine to bedste veninder, altså vores nabo og vores genbo, de havde lige så meget som mig, der var derfor også skrevet navn under fødderne på alle vores dyr og alle vores dukker…. Måske kan I huske mit indlæg hvor jeg skrev om den ene af de her veninder, hvor vi pludselig stod og blev nostalgiske over mine pigers playmobil. Hvis ikke, så kan I læse det lige HER.

I og med jeg har passet så godt på mit playmobil, så har jeg været lidt øm over at give det videre til pigerne, Jesper har grinet af mig, og jeg kan ikke rigtig forklare det, men jeg havde lidt svært ved bare at lade dem rode det hele sammen. For et par år siden gav jeg efter, og idag ligger det i en stor blanding i bedrollers under Neels seng, når det ikke er fremme til leg.

Til mit store held gjorde det dog, at de virkelig fik øjnene op for playmobil, og sidste år ønskede specielt Neel sig rigtig meget af det. Efter hun så fik både slot og stald til Jul og fødselsdag sidste år, så har Merles også tilføjet det til hendes ønskeseddel. Merle er lige blevet 9 her i efteråret, så for os er det bare helt fantastisk, at hun stadig gider at lege, det er derfor også med stor glæde, at vi gerne fortsat køber legetøj til hende. Jo længere vi kan forlænge barndommen, jo bedre. Jeg kan se på veninderne, at nogle af dem næsten er færdige med at ønske sig legetøj, og jeg ved godt, at det sikkert er et spørgsmål om tid. Men tag nu fx den her lørdag, pigerne og jeg har været alene hjemme, og jeg har stort set ikke set dem fra middag til aftensmad, de har leget og leget og leget. Og hvor er jeg bare taknemmelig for, at vi stadig er der.

Pigerne er så heldige, at de her op til jul, har modtaget gaver fra Playmobil, det føltes faktisk lidt som juleaften for mig også, da pakkerne ankom den anden dag…. Gud hvor det her legetøj bare er fantastisk…. Jeg glæder mig som et lille barn til at samle og lege med pigerne i alle juledagene…. Det er nemlig sådan, at de først får de her ting til jul…. Jeg kan derfor ikke vise jer de udpakkede varianter endnu, men jeg håber I kan fornemme de fine kasser alligevel.

Playmobil har i år fået argenturet på “sådan tæmmer du din drage”, hvilket jeres unger måske allerede har opdaget på reklamer i tv. Min Neel havde i hvert fald, hun har allerede fortalt mig rigtig mange gange, at hun altså ønsker sig den der drage med et horn og en viking der styrer den, “og den er blå mor”…. Det får jeg virkelig ofte at vide, så jeg er ret sikker på, at de her kasser bliver helt vilde for hende at pakke op. Merle er lidt mere pige ish i sine ønsker, sådan har det altid været, hun ønsker sig derfor noget bryllupstema, og de lyserøde kasser er derfor til hende.

Alle kasser er pakket ned i store papkasser, og hygger sig nu i kælderen…. Det som ikke behøvede at blive gemt væk, det var den fine julekalender med hestetema, sådan en har begge tøser nemlig også fået. De har lige fået dem idag, og glæden var STOR…. De har allerede fået en fin plads på værelset, alle numre er lokaliseret og forventningen til d. 1 december er stor….

Vil du se mere til dragetemaet, bryllupstemaet, eller de andre lækre sager Playmobil har at byde på, så kig forbi Playmobil.

Okay…. MOR er stolt…..

Kan I huske, at Merle havde et lille fotojob i foråret, det var for Sandnes Garn. Jeg skrev om det i indlægget HER. Jeg har nu fået alle billederne af Merle, som min yndlings fotograf Sisse Langfeldt har taget, Sisse går under imagesbylangfeldt på Instagram, og jeg elsker at følge hende. Både hendes fotos, men også når hun i vinterhalvåret forlader Danmark, og tager mod smukke Australien. Sisse har fotograferet mine piger tidligere, og nu også Merle til det her efterårskatalog for Sandnes Garn. Jeg elsker Sisses arbejde, og så er jeg også bare ret vild med hende som mennesker, det er altid super hyggeligt at være i hendes selskab, og så er hun fantastisk til at fange børnene i gode stunder og få dem til at føles sig helt trykke foran et kamera.

Jeg er simpelthen så stolt af Merle, hun var skøn på den dag, og billederne er bare så lækre af hende. Hun var selv (meget forståeligt) ret vild med den her stil, og jeg har derfor forsøgt at shoppe lidt mere i den retning, når vi har købt tøj siden hen.

Jeg får nogle gange kommentar på instagram, at deres børn f….. skulle ha penge for at gå klædt som mine piger…. Hvor til jeg bare svarer, at heldigvis er børn forskellige, for mine piger ELSKER det tøj de går i. De elsker at de ikke ligner de andre i klassen, og jeg ved, at mange af Merles veninder synes hun har den fineste garderobe. Vi bruger det nemlig, alt det fine de har. Det hænger ikke bare i skabet og bliver taget frem når vi går en tur på stranden. Nej, det bliver virkelig brugt, også bare her hjemme på en søndag…. Og jeg er sikker på, at de folk som står bag de forskellige designs, har lige præcis det ønske for deres styles, at de bliver brugt.

Jeg er med på, at vi nok ikke sender de dyreste rober afsted når de fx er på tur i skolen, eller når jeg ved solen står højest og mooncars tages i brug. Men i det store hele, så får vi altså brugt det fine tøj pigerne har, også i hverdagen.

Men indlægget her skal ikke handle om hvad vores piger går klædt i til daglig, det skal faktisk bare handle om Merle, og de smukke fotos jeg har fået af hende. Jeg har udvalgt de her 10 (der var 150 at vælge imellem) Så det var vanskeligt at begrænse sig….

Hvad synes I, er det ikke okay at være en stolt MOR.

Torsdag d. 12 oktober fyldte Merle 9 år, vanen tro, går vi gerne all in på de her fødselsdage. Sidste år holdt vi pigefødselsdagen 2 dage før vi fløj til Florida, og jeg må sige, at være i USA i oktober måned, det skaber altså virkelig mange sjove ideer omkring halloween og fejringen af det. I Danmark har vi taget det til os, men på INGEN måde i nærheden af, hvordan de gør det OVER THERE…. Kæft det er vildt, og jeg ELSKER det. Jesper og jeg talte meget om, om vi kunne skabe den der uhyggelige stemning her hjemme. Men altså, vi kunne godt se, at med det ambitionsniveau vi har, der kunne vi slet slet ikke slæbe det med hjem, som vi gerne ville. Og måske, er de alligevel også for små endnu, til sådan en rigtig uhyggelig fest.

Men siden har vi spekuleret og tænkt, hvordan vi så kunne skabe en fødselsdag, hvor vi integrerede halloween, men på den hyggelige måde.

Vi besluttede derfor, at vi i år ville indkøbe græskar til dem alle, og selvfølgelig også redskaber til at skære dem ud. Men altså, jeg fik så den gode ide, at det kunne være hyggeligt, hvis de ALLE SAMMEN kunne stå i vinduet og lyse når forældrene kom og hentede. Men de er 17 unge damer i alt, og så stor en vindueskarm har vi heller ikke. Heldigvis er jeg gift med den mest kreative tømrer man kan forestille sig, og han kreerede selvfølgelig lige nogle hylder, som kunne stå der på dagen.

YES, temaet var i hus, nu kunne jeg så begynde at spekulere i pyntningen. Siden sidste fødselsdag har vi haft stor oprydning i kælderen, alle de smukke skinnende helium balloner var derfor prikket i stykker og smidt ud. Det var ok, for så kunne vi også prøve noget lidt nyt.

I New York var vi inde i den vildeste butik med balloner, masker og ALT hvad hjertet kan begære af skøre påfund. USA’s svar på ærlige Bent, eller hvad pokker den hed den spøg og skæmt biks der fandtes en gang.

Her kunne jeg stort set ha købet DET HELE… Det gjorde jeg ikke, men den store smukke sølvmåne, som prydede over bordet, den er købt der ovre.

Resten har jeg simpelthen fundet i henholdsvis CTI Party, som jeg bloggede om lige her, flying Tiger og Søstrene Grene. På nær lige det lille fyrværkeri i fødselsdagskagen, det har jeg simpelthen fundet i Brugsen. (det hele gir mening når I har set billederne)

Men lad mig vende tilbage til græskar temaet…. Det har nok hidtil været den mest succesfulde fødselsdag vi nogensinde har holdt. Det er første gang, hvor jeg ikke sådan har små skulet til klokken for at se, hvor længe der mon var tilbage. I år, der tænkte jeg konstant “ÅH GID VI HAVDE HAFT EN TIME MERE”. De skønne tøser gik op i det med liv og sjæl, og de lavede de sejeste græskar. Hvad vi ikke helt havde gennemtænkt var, at de gerne ville have ret meget hjælp. Så på det tidspunkt, hvor vi sådan tænkte, at her kunne vi lige nappe lidt aftensmad og drikke en kop kaffe, der følte jeg mig istedet som en multikvinde med 17 arme stikkende i alle retninger. Mit navn er aldrig blevet sagt så mange gange på så kort tid. Jeg håber og tror på, at vi nåede hele vejen rundt, alle nåede i hvert fald i hus, og alle græskar stod og lyste i vinduet 15 min før de blev hentet…. YES……

Vi havde faktisk også lejet en slushice maskine og en candyfloss maskine, så når man sådan lige sad og ventede på hjælp fra mig, så stod de ovre ved Jesper og fik serveret fra en af de her to maskiner.

Pigerne var så glade, og så søde, vi havde sådan en skøn aften. Merle var det gladeste fødselsdagsbarn man kan forestille sig.

Et mindre minus er så, at vi brugte et sted mellem 3 og 4 timer på oprydning efter de var taget hjem. Det har vi ALDRIG gjort før. Her var SÅ SÅ beskidt. Der var græskar snask over alt, og confetti der var indsmurt i det…. candyfloss maskinen havde også efterladt sådan et lag af sukker rundt om sig, som naturligvis også skulle vaskes ned.

Da klokken ramte midnat var i vi klar til at gå i seng…. Fuldstændig færdige…. Men glade….. Jeg vil bare sige, hvis man har mod på at kaste sig over sådan en arrangement til en børnefødselsdag, så GØR det…. Børnene elskede det.

Igår, fredag d. 13, fyldte Jesper så år. Alt loftspynten lod vi derfor sidde fra dagen før. Familien kom til middag om aftenen. Både for at fejre ham, men også Merle. De var der jo ikke på dagen sammen med alle pigerne.

Jeg havde derfor gemt 2 confetti kanoner, en med flag og en med guld…. Hvis der er noget vi ikke går ned på, så er det pynt og stemning…… Folk omkring os forventer det, og det er jeg 100% selv skyld i…. Men heldigvis ELSKER jeg at gøre det…. jeg vil dog også godt indrømme, at jeg er glad for, vi kun skal gøre det 2 gange om året 🙂 Nu er Neel jo også startet i skole, og hun skal naturligvis fejres præcis på samme måde. Dog er de kun 10 piger i hendes klasse, så volumen af børn, den er lidt mindre på de her dage. Og hun har fødselsdag i januar, så det her med græskar, det bliver ikke lige aktuelt for hende…. Men så finder vi på noget andet sjovt til den årstid.

Jeg vil slutte indlægget med en masse dejlige stemningsbilleder fra de seneste to dage…. Hvis I har undret jer over, hvor jeg mon har været i den her uge. Så kan I nok godt regne det ud nu…. Vi har simpelthen fejret, pyntet og festet….. Og nu er vi en lille smule trætte 🙂

Rigtig dejlig weekend til jer….

PS - Hvis I skulle ha lyst til at læse en lille artikel hos Børn i byen, så er det altså lige HER, hvor jeg giver tips til indretning af børneværelser 🙂

Sponsoreret af Ellos

Den her uge har fyldt utrolig meget for mig rent mentalt, i forhold til Neels opstarte, klassesammensætning osv. Og det er nok først nu, at det sådan rigtig går op for mig, at jeg sådan helt officielt kan sige, at jeg har 2 skolebørn.

En i 0. klasse og en i 3. klasse…. Jeg forstår det overhovedet ikke, specielt når jeg ser mig i spejlet, og det jeg ser er en ung kvinde i 20’erne, der ikke har ændret sig overhovedet…. NOOOTTTT…. Who am I kidding, jeg kan selvfølgelig godt se, at der står en moden kvinde sidst i 30’erne, men der hvor jeg aller mest kan se det, det er på mine unge damers lange ben og arme. I løbet af sommeren, som desværre har vist sig at være lidt for efterårsagtig til min smag, der har Neel pludselig indtaget Merles jeans fra sidste sæson, og Merle, ja hende måtte vi så købe nye til…. Jeg ved ikke hvad det er med de ben, de gror altså bare helt vildt, og fødderne også, det er et nr. eller 2 hver sæson… Så ikke noget med at man lige genbruger næste år, det er simpelthen umuligt. I pigernes sfo har de også mooncars, og det til stor glæde kan jeg godt fortælle jer…. Og jeg ELSKER når mine piger har en go dag og rigtig har leget og rørt sig, men jeg bliver naturligvis også en smule ærgelig over, når jeg meget ofte får busker hjem med huller på knæ og slidte skosnuder…. Men sådan er det jo at være barn, og det skal de have lov til…. Men jeg er derfor af den overbevisning, at jeg ikke bruger hverken 4 eller 500 på de bukser som jeg sender dem afsted i, så godt går det alligevel ikke her i hytten i Hedensted.

Heldigvis for pigerne, så mærker de jo ikke den her slags, de konstaterer bare “hov mor, de her bukser er da vidst blevet for korte” og inden de ser sig om, ja så ligger der altså en passende længde i skabet igen… Det er sådan noget vi mødre bare har styr på.

Jeg har fået øje på jeans fra Ellos til denne sæsonstart, de er rigtig fine. Dem som Merle har på, dem har jeg købt både til hende og til Neel, prisen er rigtig fin synes jeg, og kvaliteten er go. Lige præcis den model, den finder I her .

Som jeg også har antydet tidligere, så har vi haft lidt for meget regn, og ifølge DMI og alle de andre vejrapps jeg har downloadet (håber snart jeg finder en der siger noget om sol)… så skal der altså komme endnu mere regn i den kommende fremtid, og her har jeg så købt den lækreste regnjakke til Merle. Den er mørkeblå, fordi hun bare er vild med Mørkeblå, hvilket også ses på hendes skoletaske…. Men den findes altså også i både gul og lyserød, hvis man nu har en pige, der er lidt mere til de tøsede farver. Den er go pga længden, den går godt ned over numsen. Når man rammer hendes alder, så gider man nemlig ikke rigtig det der med regnbukser mere, så i de fleste tilfælde, så går gummistøvler og en lang regnjakke heldigvis også an.

Neels kjole er også fra Ellos, og den emmer af sol, sommer og citrusduften i Italien…. Jeg forelskede mig i den på stedet, den findes også i et andet mønster, med citroner over det hele, og så er den faktisk på tilbud lige NU. Jeg købte den til ære for første skoledag, og hun har boet i den lige siden…. I hvert fald når vi har været indendørs, da den jo er lidt sommeragtig…. Vi købte også en bluse med citroner på, mest af alt fordi, at vi bare elsker citroner (se fotos af begge nederst i indlægget)…..

I det hele taget har de bare meget fint hos Ellos KIDS …. Jeg kan anbefale jer at kigge forbi. Vi bruger også meget at købe undertøj her fra, de har fine undertrøjer i neutrale farver, hvilket jeg er blevet rigtig glad for. De ses nemlig ikke igennem det man har på yderst. Og det kan jeg godt li. Underbukserne er der så lidt mere skrald på, fx er Merle ret vild med dem med ananas, dem kan du finde lige HER.

Afslutningsvis må jeg bare konstatere, at det der med, at skrue tiden tilbage, og få små babyer igen…. det kan man jo ikke, så jeg følger selvfølgelig bare med i livet og accepterer, at vores piger er ved at være store piger…. Men jeg nyder nu stadig den der stund, hvor specielt Neel putter sig ind til mig, og bare har brug for tryghed, en bamse og et kram…. Og Merle, der spørger ind til verden, og ord på engelsk…. Om hvem ham Donald Trump er og om vi kan se hans skyskraber når vi skal til New York. Jo Jo, tiden har ændret sig, pigerne vokser…. Jeg skal nok få styr på det rent følelsesmæssigt, det sker bare ikke i helt samme tempo som hos pigerne 🙂

Dejligste søndag til jer alle.

Citrus kærlighed for alle pengene…. Jeg har linket til begge lidt længere oppe i indlægget 🙂 Men fine er de bare, ik???

Reklame da vi var inviteret af Bobles.dk

Igår havde vi en helt forrygende aften under teltdugen til årets forestilling med Flying Superkids i Århus.

I år har dette en helt særlig plads i hjertet på Merle. Sidste år så vi dem kort tid før hun startede til prøvetræning på aspirantholdet i springgymnastik. Hun havde ingen ide om, om hun havde modet, evnerne og koncentrationen til at blive udtaget, men da hun havde set de her børn, der fik hun virkelig skubbet til motivation på det som vi havde fået hende tilmeldt. Heldet var med hende, og mens vi var i Florida i efterårsferien, der fik vi den glædelige nyhed, at hun var blevet optaget. Hun har derfor lige siden, trænet med aspirantholdet om søndag og på lokalt gymnastik hold om tirsdagen, samt lavet hjemmetræning tæt på hver eneste dag. Det er et krav, at man tager det seriøst, så det har vi gjort. I starten må jeg indrømme, at jeg synes der var høje krav til små unge mennesker, men da vi hentede hende hjem efter en hel træningsweekend, og fik lov til at se en forsmag på deres opvisning, der stod både Jesper og jeg, dybt rørte og MEGET stolte. Der var sgu mening med det her, vores Merle var bare blevet SÅ dygtig. Hun har virkelig fået lyst og mod på det nu, og hun har rykket sit helt vildt det senestes år. Imorgen starter prøvetræningen igen (man skal optages hvert år)…. Og hun glæder sig helt vildt.

Jeg er med på, at det træning hun har, det er ingenting i forhold til de her seje superkids, hold nu op hvor er de dygtige, glade og drøn motiverende for børn at opleve…. Hvor er det sejt at se dem, den glæde og gejst de har, sammenholdet og selvfølgelig de oplevelser der følger med. Der er ingen tvivl, det er HÅRDT arbejde at være superkid, men jeg tror, hvis du spørg dem, at de synes det er det hele værd.

Mine piger, specielt Merle naturligvis, er i hvert fald meget optaget af det her, og vi var SÅ glade da vi blev inviteret.

Pladsen foran teltet åbner 2 timer før forestillingen, der er masser af aktiviter for børn, hoppepuder, trampoliner, airtrack, stand fra trafikskolen og så selvfølgelig et stort legeområde fra Bobles. I år har de fokus på deres nye bogstaver, de har lavet hele alfabetet i Bobles vidunderlige udfordringsskum, og jeg så virkelig hvordan børn byggede tårne og løbebaner af de fine bogstaver. Vores piger byggede tårne her, og lavede udfordringsbaner, men selvfølgelig skulle de også prøve hoppeborgene og trampolinerne….

Forestillingen er delt op i 2, hvor der er 20 minutters pause imellem, numrene er super fine, specielt for børn. Det bedste ved det er, at alle pladser nede foran er til børn, og der er ingen nummerede pladser, det er først til mølle. Dog tænker jeg, at man ser ganske ok hele teltet rundt. Så man behøver ikke at blæse ind som de første.

Forestillingens program kan du se lige HER, de kører helt frem til november, så der er masser af mulighed for at se dem. Hvis du har børn der går til gymnastik, så kan jeg specielt anbefale at bruge en aften på det her show, vi nød det virkelig.

I reference til mit indlæg igår, så vil jeg selvfølgelig først sige jer tusind tak for alle jeres kommentarer på indlægget. Hvor dejligt at høre, at jeg ikke er den eneste som synes den her facon er lidt speciel. Og samtidig også at høre, at det faktisk går godt selvom vores børn ikke altid kommer fra start med den vante tryghed. Bare de er forberedt på det, og ved de har os, forældre, i “hånden” undervejs.

Hvor om alt er, så vil jeg naturligvis gerne berette hvordan vores første skoledag så opleves denne gang. Det var med en helt anden ro i maven vi drog afsted…. Naturligvis med sommerfugle, men på den positive måde. Jeg var også ret godt klar over, at jeg sikkert ville blive rørt, og det blev jeg selvfølgelig også.

Merle skulle møde allerede kl. 8.00, så hende fik vi stille og roligt afleveret først, for så at vende retur, tage de obligatoriske billeder, snakke lidt om det hele og bevæge os mod skolen omkring 8.45.

Her bliver vi modtaget på sportspladsen af de 3 børnehaveklasselærere samt pædagoger. Hedensted skole har været under ombygning det meste af sidste skoleår, og står endelig næsten færdig, det synes de vi skulle se. Vi gik derfor i en lang række, ind igennem skolen. Her ventede så det mest rørende. Der stod alle eleverne langs hele gangen igennem skolen med hver sit flag, og ønskede de små velkommen…. Det var simpelthen SÅ fint…. Jeg har ingen ide om hvordan skolen rent faktisk så ud, for øjeblikket med alle flagende rørte mig så dybt, og jeg nød hele vejen igennem alle børnene. Da Merle pludselig stod der også, der måtte jeg godt nok knibe en tåre….

Ovre i klassen stod der navneskilte på bordene, og Neel fandt hurtigt sit sted. Ved siden af sad de to veninder, alt var godt….. I en time fik vi forældre lov til at være med, og så skulle der vinkes farvel til os. En smule betuttet, men stolt og hurtigt på farten igen…. Sådan foregik det, og kl. 14.00 hentede jeg den gladeste, stolte lille pige.

I eftermiddags sad vi og kiggede på de fine bøger og hæfter hun har fået med hjem. Merle havde to skønne veninder med hjem også, hverdagen ruller fra day one…. Og det er ganske ok.

Jeg er glad, og rolig omkring det nye der skal til at starte…. Vi er her, vi støtter og vi griber hende så snart der er brug for det. Der vil komme op og nedture, store og små stunder…. En helt ny epoke er begyndt….

Puha…. Sikke en søndag morgen…. formiddag…. weekend i det hele taget. Både Jesper og jeg har haft ondt i maven hele weekenden på Neels vegne.

Idag, i eftermiddags, der var der nemlig meldt ud, at vi på forældreintra ville få Neels årgang sendt ud. Altså hvilken klasse hun skulle gå i, og med hvem.

Jeg har aldrig skrevet om det før, men idag kan jeg mærke, at jeg godt vil åbne op for den oplevelse vi havde da Merle startede for 3 år siden. Det var en helt forfærdelig første skoledag for hende, og for os, og den første uge er jeg ikke helt sikker på hvordan vi overhovedet kom igennem…..

På den skole vores børn går, der ved man på forhånd INTET om, hvem man kommer til at gå i klasse med de næste mange mange år. Det får man først at vide den aller første dag. Eller det gjorde man i hvert fald den gang, i år fik vi så en melding på forældre intra her dagen før. Og hvordan de gjorde sidste år, det har jeg ikke helt styr på.

Men den gang, der foregik det således, at hele den kommende 0 årgang sidder på gulvet i en stor sal, og så starter en lærer til den første klasse ellers med at læse en klasse op. Når deres navn er blevet råbt op, så går de op til læreren, og når klassen er fuldendt, så går man ud af salen og over i den klasse man så skal være. Da jeg blev opmærksom på det var sådan det skulle foregå, der fik jeg en stor knude i maven.

Vi stod der, ude i siden, og så Merle sidde inde i midten på det her gulv, hun sad selvfølgelig sammen med sine veninder, og de sad spændte og ventede….. Det viser sig så, at ALLE Merles veninder har rejst sig op, og er gået ud af salen da den sidste klasse, som Merle skal gå i, bliver råbt op. At stå der som forældre, og se lille Merles ansigt, da hendes veninder ‘en efter ‘en gik ud af salen, det gjorde SÅ ONDT….. Der var ikke ‘en eneste pige fra hendes børnehave tilbage i klassen hun skulle gå i. Merle legede godt nok meget med drenge den gang, og dem var der nogle stykker af, men alligevel, ikke ‘en pige var der tilbage. Hun så meget betuttet ud, og da vi kom over i klassen med hende, så vender hun sig rundt og kigger på Jesper og mig “Mor, jeg tror jeg skal til at finde nogle nye veninder”….. Jeg kunne slet ikke være i det, gud hvor var det dog forfærdeligt…… Efter første time møder vi de andre forældre ude på gangen, forældre til de piger som Merle plejede at lege med, de var glade og højt talenede, for deres børn var jo kommet sammen…. mange kommenterede dog “det var da mærkeligt med Merle hva?”…. Og ja, det var sgu godt nok mærkeligt….. Jesper og jeg tog selvfølgelig lyn hurtigt action på det, og i løbet af ugen, der lykkedes det også, at flytte hende ind i en anden klasse, hvor der i det mindste var et par stykker hun kendte….. Vi fortalte ingenting til hende i løbet af ugen, forsøgte kun at skabe positiv stemning for hende, og ikke gøre hende opmærksom på, at der måske var mulighed for hun blev flyttet.

Men da vi fik endeligt besked, at fra fredag morgen kunne hun flyttes til 0.C, der fik hun det at vide af en lærer henne på skolen…. Jesper og jeg står ved siden af, og det første Merle gør, det er at hun falder den her lærer om halsen og siger grædende “tusind tusind tak”……. Her går det op for os, hvor MEGET det alligevel havde fyldt i hende, hvor meget hun hele ugen selv havde forsøgt at holde humøret højt, men hvor meget hun virkelig gerne ville ind og være sammen med de piger hun alligevel kendte i forvejen.

Her i byen starter man i brobygning ca. 3 måneder før sommerferien, og man skulle jo mene, at de her opdager de relationer vores børn har med sig, og som de skaber i løbet af perioden på tværs af børnehaverne….. Men i Merles tilfælde, der havde de simpelthen glemt at kigge på hendes pigerelationer, og derfor endte det som det gjorde. Nogen forældre ville måske have tænkt, det klarer mit barn i stiv arm, så lærer hun nogle nye at kende. Og det kan sikkert også godt være, at alt var gået godt med tiden. Men vi er vel alle enige om, at vi på vores barns vegne, bare ønsker at første skoledag skal være en succes. At det super glade og stolte barn man går afsted med, også er et lykkeligt barn man har med hjem. Og det havde vi ikke…. Hun var ikke glad, før ugen efter, hvor hun startede i den anden klasse, og havde nogen hun kendte.

Vi har naturligvis i Neels brobygningstid, gjort meget opmærksomme på, at vi ikke ønskede sammen seance opstå igen, at vi rent faktisk meget gerne ville opleve en positiv første skoledag, og opleve et glad og lykkelidt barn, som kan bruge sit krudt på at studere alle de nye indtryk…. Men med sin sikkerhed på sidelinjen, i en eller to af de veninder hun nu har haft i næsten 4 år.

Idag kom den så…. den der BIB lyd på telefonen, at der var klasselister på forældreintra….. Jeg tager min telefon, og kan bare mærke mit hjerte hopper og banker, shit…. Det her fylder virkelig meget for mig kan jeg mærke. Jeg gik og støvsugede, og så beskeden bibbe der på bordet. Jeg smed den straks fra mig, og åbner den med bævrende hænder….

Jeg læser og læser navnene i A, og B og først i slutning af C står Neel, og heldigvis i samme klasse, der står veninderne….. Og så græd jeg, løb grædende ud til Jesper, som blev næsten lige så rørt. VI måtte nykke om hvem af os der skulle fortælle det til Neel, for vi havde ikke styr på følelserne nogen af os….. Hun blev naturligvis glad “det var lige som jeg ønskede mig” siger hun, “og hvad klasse skal jeg så gå i?” spørg hun…. Og det kunne vi så også fortælle.

Nu sidder vi så her, med en slags feststemning i huset, god aftensmad vi netop har afsluttet, og et barn der sover med skoletasken ved siden af sig…. Vi glæder os allesammen helt vildt til imorgen. Desværre sidder der nok nogle, som ikke har det så sjovt, som har et barn der er ked af det, og som ikke glæder sig til imorgen. Nogle forældre der nu skal til at bøvle med pædagoger og lærere, om at få deres barn flyttet sammen med en fast veninde eller kammerat. PUHA det er svært, og jeg har ingen ide om hvordan det foregår på andre skoler. Men det her, det har i hvert fald givet mavepine i vores lille husstand her i weekenden…. Og jeg vil også tillade mig at være glad den her gang, for vi synes ærlig talt vi har taget vores tørn på det her emne.

Kære læsere, jeg antager, at der både er mødre til skolebørn og lærere der læser med her, hvordan foregår det på jeres skoler, kan det virkelig passe, at man gør det på den her måde…. At man på ingen måde kan forberede børnene på de klasser de skal i lidt før? Jeg håber i hvert fald ikke, at der er nogen der holder sig til den metode, hvor man sidder og ser sine veninder gå ud af døren en efter en….. Jeg synes simpelthen det fjerner AL glæde ved den første skoledag….

Jeg er ikke oven ud begejstret for den her skole i forvejen, og vi rumsterer også med tanker for fremtiden rent skolemæssigt, men lige nu, der synes vi også det er svært at flytte pigerne ud af deres forholdsvis trygge rammer….. De tanker må der blive plads til en anden dag….

Men jeg er spændt på at høre responsen fra jer….

Weekenden går på hæld, men hvor har den dog været skøn….. Den startede ikke så godt, eller det vil sige, i torsdags lå jeg underdrejet af migræne, måtte trække stikket fra arbejde og gå mentalt i hi….. Åh hvor det dræner med den slags hovedpiner… Desværre har jeg fået flere med årene, ved ikke om det er noget med alderen der driller…..

Fredag begyndte det dog at lette, og mens den store tunge dyne langsomt blev løftet af mit hoved, så begyndte jeg også at se frem mod weekenden. Den startede nemlig fredag aften i selskab med vores dejlige venner, og yderligere fik jeg en mail fredag, at Merle var blevet valgt til hendes første lille photoshoot. Jeg havde selvfølgelig spurgt hende inden jeg havde tilmeldt hende. Neel var også tilmeldt, men hun blev ikke valgt…. Hun var dog med på dagen alligevel, hvor hun hyggede sig med de andre børn på stedet.

Billederne skal bruges til Sandnes Garn AW17, deres katalog fotos er først tilgængelige i efteråret, så jeg kan derfor ikke vise så meget, og ikke så tæt på…. Men man kan sagtens fornemme den lækre lækre strik og de utrolig smukke børn der skulle bruges…. Det var en helt fantastisk location vi var på. En kæmpe stor firelænget gård, med de helt rigtige smukke gamle detaljer bevaret. Nogle også i forfald, men stadig på den smukkeste måde. Stedet var åbenbart også kendt for et stort og smukt julemarked som holdes årligt, det er jeg så helt sikker på, at jeg må besøge til jul. Det var helt fantastisk….

De mange billeder herunder er bare mine, taget på afstand af det hele, fotografen var intet mindre end den skønne Sisse Langfeldt , Sisse har før fotograferet mine piger, det er de smukkeste billeder der nogensinde er taget af pigerne, og jeg indrømmer blankt, det var bestemt også en af de ting der talte for, at jeg gerne ville have pigerne med på det her shoot, for billederne, dem får jeg selvfølgelig på et tidspunkt.

Stylisten på shootet var dygtige Maria Aras Hansson , det var helt vildt hvordan hun lige tryllede med Merle, jeg var så vild med det look hun lavede på hende….. Det var ren magi hvis du spørg mig, jeg er vild med den slags. Og Merle havde en fantastisk oplevelse med det, og hun var helt tosset med stilen de lavede på hende…. Så jeg lovede at hendes efterårsgarderobe skal ligge i tråd med det her….. Hvis nogen kender en vidunderlig strikkedame der kunne have lyst til at strikke lidt for mig, så sig endelig til….

Apropos det her med drømmene om at leve på sådan en gård, så er det virkelig noget vi har talt en del om her hjemme på det seneste. Mine mange gåture ud langs markene, min trang til store vidder omkring mig, og min helt store passion for smukke blomster. Det harmonerer i virkeligheden ikke helt vildt med, at jeg også super gerne ville bo midt inde i København. Men det er som om, at den drøm efterhånden visner lidt…. Ikke fordi jeg ikke elsker København, for det gør jeg…. VIRKELIG….. Men jeg tror godt, at jeg, i hvert fald lige nu, godt kan nøjes med at besøge den fra tid til anden….. I mit daglige virke, der tror jeg faktisk, at jeg trives bedst, med vidde og plads omkring mig. Måske en gang, når pigerne er fløjet fra reden, og måske flytter til en stor by, så kan det være vi rykker med…. Men vi er begyndt at drømme lidt om det andet, og snakke mere om det….

Økonomisk er jeg også ret sikker på, at vi har lidt lettere ved at realisere den drøm, end den med at bo i fx København eller Århus. Det tror jeg ærlig talt aldrig vi sådan rigtig kunne få råd til….. Men en gård, hvor Jesper kunne bruge alle hans evner…. Der kunne vi nok meget bedre få realiseret det vi gerne ville.

Lige nu er det drømme, som vi synes er dejlige at have, og som vi elsker at gå og snakke om når vi går ture ude i naturen…. Og den slags, de er dejlige at have….

Men mens vi stadig bor i vores lille hvide hytte midt i Hedensted, så nyder vi også det, fx sådan en dag som idag, hvor solen står højt på himlen, det lille bassin er hevet frem og jeg har plukket en buket i haven….. Mine forældre er kommet til aftensmad og lige nu nyder vi en is kaffe mens jeg kreerer et lille indlæg…..

Håber I alle har haft en vidunderlig weekend

Mens regnen idag har slået alle de smukke valmuer ned, som jeg skrev om igår, så har pigerne og jeg været på rigtig tøsetur til Århus.

Jeg har skrevet om hende før, den smukke Christina, som er en del af frisør teamet hos Organic Way i Århus. Christina har klippet mig for 3 gang idag, og jeg må bare sige, det er ikke ofte jeg sådan vender tilbage til samme frisør igen og igen. Men Christina kan et eller andet med mit hår, som jeg ALDRIG før har oplevet. Hun kan tørre det, og glatte det, så jeg rent faktisk har lyst til at gå hjem uden hat på, og ikke nødvendigvis tage et bad og vaske hår som det første. Det har jeg ALDRIG prøvet før. Siden min fødsel af Neel, der har mit hår desværre været fuldstændig ødelagt. Det begyndte i min barsel, og stod på længe. Jeg tabte hår og tabte hår, og det blev bare mere og mere mystisk. Til sidst var det så tyndt, at jeg ikke længere kunne have det løst, og siden har ingen rigtig set mig med løst hår…. Jeg er stadig der, hvor jeg er rigtig ked af den måde det er på, det er så tyndt og fint, og vejrudsigten skal bare tænke på fugt eller støvregn, så krøller og kruser det som ingen har set mage….. Det er virkelig træls, men hvor om alt er, så kan jeg INTET gøre ved det….. Men Christina er optimist, hun tror på det kommer igen, i hvert fald sådan nogenlunde, så hun har altså en helt fast plan for, hvordan det skal behandles. Og hvad jeg må få gjort ved det…. Så ca. hvert halve år, der bliver det klippet og de udgroede striber får nyt liv, og så skal jeg imellemtiden sørge for at pleje og pleje….. Med tiden skulle der så gerne komme lidt mere længde på, og dermed også lidt tyngde, således jeg måske igen en gang, kan gå med håret løst….. man har da lov at håbe i hvert fald.

Anyway, jeg var som sagt ikke alene idag, pigerne var med. Vi har haft booket tiden i en go måneds tid, og hvor havde de dog glædet sig. Indtil nu er det kun mig der har klippet deres spidser. De har aldrig før været rigtigt til frisør. Så alene det at komme med mig, og se hvad der blev gjort ved mig, det synes de var vildt spændende. Merle var pænt optaget af processen da mine vipper blev farvet, og Neel synes bare jeg så mega sjov ud med sølvpapir i håret…..

Mens farven skulle virke i mit, så blev det deres tur. Neels hår filtrer helt vildt, så jeg havde virkelig set frem til, at få hende klippet på en måde, hvor det forhåbentlig kan blive lidt nemmere at håndtere. Merles hår er endelig blevet lidt længere og også mere kraftigt, men spidserne trængte bare sådan til at blive klippet godt igennem, så det rent faktisk KAN blive rigtig langt. Der blev klippet 4-5 cm af dem begge, og de var helt okay med det…. Christina var fantastisk til at sludre og snakke med dem undervejs. Her hjemme stamper Neel dagligt i gulvet når håret skal reddes, men her, der sad hun bare og snakkede og hyggede og synes det hele var en fest. Heller ikke Merle var bekymret for det stykke der blev klippet af. Og resten af dagen har hun konstant været forbi spejlet for at beundre sit nye bløde hår….. De er lykkelig begge to, og forældrene lige så….

Selve processen tog mellem 3-4 timer, hvilket selvfølelig er et pænt stykke tid for sådan to unge damer. Men de var simpelthen så søde at have med, og virkelig optagede af det hele, så jeg tror slet ikke de opdagede, hvor længe vi faktisk var der. Vi havde sådan en hyggelig dag, og der blev snakket godt om oplevelsen på vej hjem.

Da vi ramte Vejle havde jeg en lille overraskelse til dem, de har nemlig begge ønsket sig et hamster i et stykke tid, så Jesper og jeg havde sagt, at hvis de ville købe et hamster, så måtte de sælge noget legetøj først, og så kunne de bruge pengene på et hamster. Det tog de meget alvorligt, så i weekenden havde de fundet en masse lego frem, som de godt ville sælge, og inden søndagen var omme, så var det sørme også solgt….. Så vi havde besluttet, at hvis de nu havde opført sig pænt her oppe i Århus, så ville jeg overraske med at de måtte købe hamster når vi kom hjem.

Så det gjorde vi….. De fik lov at købe et lille kinesisk dværghamster hver….. Jeg tror den her dag bliver svær at stikke lige foreløbig, frisør og hamster….. Så fuck at det regnede og blæste hele dagen, det kan ingen af os huske imorgen…. Men oplevelserne, dem har vi inde i hjertet 🙂 Tak for den slags dage….. Hvor er de dog dejlige 🙂

Mine varmeste anbefalinger til Christina og Frisør Organic Way….. Forkæl dig selv med et besøg her til…. Det fortyder du ikke 🙂