Haveweekend….
Min weekend startede faktisk rigtig træls, jeg startede nemlig med at være syg….. Sådan rigtig øv med ondt i kroppen, ondt i hovedet og ondt i halsen….. Begge tøserne er også blevet snottede, så her råbes i kor “velkommen efterår”….. Man ved det bare, lige så snart de kolde vinde og den våde regn kommer snigende, så kommer forkølelse, feber og snot også. De 2 går hånd i hånd….
Men fredag og lørdag var lidt udenfor reglen, en eller anden lun vind havde sneget sig op over Danmark, og præsenterede derfor en dejlig sensommerweekend. Vi var enige om, at det nok blev sidste weekend hvor man sådan kunne lege ude uden en hel masse overtøj. Så weekenden blev afsat til havedage.
Jesper fik sat mit længe ønskede og fine kastaniehegn op, et par træer blev flyttet, en muldvarpe fik vi forhåbentlig jaget væk og vores fine skagenstakit foran huset er blevet frisket op med ny farve. Så i betragtning af en halv sløj familie, så nåede vi faktisk en hel del….
Mine søde forældre kom lørdag eftermiddag forbi med grill til bålet, og jeg synes weekenden alligevel blev ganske rar….. Nu mangler jeg bare at drive den der sygdom helt ud af kroppen….















Sikke en skøn have I har! 🙂