• 2verdener
  • Frk Vilstrup
  • MamaMaruska
  • De normale
  • Need and love
  • Mor til Mernee
  • ···
Haveweekend....

Et rum med en helt særlig ro…..

På instagram kører der en lille leg, med hvilket rum der er ens yndlingsrum. Jeg føler mit yndlingsrum kræver et lille blogindlæg.

Vores køkkenalrum er helt klart mig yndlingsrum her i huset. Det har undergået mange forvandlinger i vores 7 år i huset. En væg er væltet, møbler er blevet skiftet ud og flere forskellige tapeter har været ind over. Men lige gyldig hvor mange ting her har været, så har rummet altid skabt en helt særlig ro. Det er husets kerne, husets midte, og hvis vi var blevet udtaget til “danmarks skønneste hjem”, så var det også her mit røde spot skulle have ligget. Man har udkig til køkken, udkig til stuen, udkig til haven og udkig til pigernes leg i næsten hele underetagen.

Vi er nået til det tidspunkt med pigerne, hvor man faktisk godt kan sidde og slappe lidt af efter maden. Jesper og jeg kan godt sidde her og sludre om dagens hændelser mens pigerne leger dagens sidste lege….

I disse dage er jeg på min 2. praktik uge hos den skønne webshop Lærkeoglillebror, og den her webshop, den er kravlet helt ind under huden på mig. Jeg omgiver mig dagligt med de sødeste mennesker og meget lækre varer. Butikken er i en spændende udvikling, og jeg føler jeg er en del af det hele…. Men som det er med alt nyt, så er det også meget overvældende….. Min rolige stund i dette rum, den værdsætter jeg derfor meget i disse dage. Jeg har mange tanker og indtryk der skal “fordøjes”, og hvor kan det næsten gøres bedre….

Jeg håber i andre også har sådan et skønt rum i Jeres hjem.

   

9 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Haveweekend....