En ny lyserød væg….
I weekenden fik jeg igen lyst til at prøve noget nyt….. Og jeg er, som bekendt, vild med at lege med vægge….
Jeg var omme i vores lokale malerforretning, og fik som altid fin fin service. De er heldigvis meget tålmodige når jeg kommer. Ofte har jeg særlige ønsker, og også derfor, jeg aldrig går der fra med en farvekode. Den her lyserøde er ganske særlig. Jeg var nemlig meget OBS på, at det ikke måtte ligne en babylyserød, eller noget til et børneværelse. Den skulle være kølig, og gerne gengere over i noget peach/lilla nuance. Jeg synes virkelig det er gået fint.
Lørdag formiddag blev således brugt med en spand lyserød maling, en pensel og en rulle….. Og jeg er vild med det.
Jeg synes det passer så fint i vores nye køkken, og det står godt til de mange lækre grønne planter vi har fået. Jeg elsker at planter er så moderne igen….. Og jeg elsker, at det er planter der stort set passer sig selv. De kræver næsten ingen vand, forandrer sig ikke alverden, og alligevel er de bare SÅ fine….
Jeg er næsten altid vild med tidens trends, og jeg gider derfor ikke at sige, at det her er det fineste jeg længe har set…. for om et halvt år, så ser det sikkert ikke sådan her ud…. Men lige nu, der er jeg ret tilfreds, og det er da ganske heldigt 🙂






















Hej, så fin farve væg 🙂 Kunne man lokke farvekoden ud af dig? jeg synes selv at det er svært at finde den rette lyserøde nuance.