Hvem har stjålet min sommerferie?…. Venligst returner den…. TAK !!!

IMG_8293

Da jeg d. 1 juli gik på sommerferie, var jeg naturligvis godt klar over, at ugerne ville suse afsted hurtigere end lynets hastighed. Men sådan lige nu, hvor jeg sidder i min første uge tilbage på job, så føles det fuldstændig som om, at der er noget der nåede at stjæle den foran næsen for mig….. Eller næsten i hvert fald.

Jeg har jo dejlige minder inde i hovedet, skønne dage i Skagen, vores impulsive kærlighedstur til Paris, min fødselsdag og alle de rare stunder vi havde sammen.

I weekenden gik vi allesammen sådan lidt underligt rundt, forsøgte krampagtigt at holde fast i feriestemningen, men det der med, at hverdagen sad og lurede lige foran, det var svært at ignorere. Men vi forsøgte at fortsætte de hyggelige aftener med boller foran fjernsynet og en Disney klassiker på tv. Pigerne fortsatte stemningen helt frem til sent søndag aften…. Jesper og jeg, not so much.

I den her uge virker SFO’en og børnehaven stadig ret tomme, og idag på min fridag, har jeg også beholdt pigerne hjemme, de er dødtrætte. Et vækkeur der ringede kl. 6 mandag, var en stor omvæltning til de morgener hvor de pludselig kunne sove til 8… Så lige nu, hvor skolen ikke er startet endnu, så trækker vi stikket idag, fordi vi kan…..

Jeg ligger faktisk også stadig selv under dynen, vi har alle 3 indtaget morgenmad her i sengen, pigerne har Ipad, og jeg blogger lidt til jer.

Jeg ved godt, at allerede i næste uge, så er man i gang igen for fulde gardiner….. Men den her modsætning man møder, lige efter ferie, det er den jeg altid kæmper lidt med.

Specielt i weekenden ramte den mig, jeg var rastløs, ked af det og bed af mine nærmeste…. Jeg ved det udemærket godt, men det er den side af mig selv, jeg bare ved jeg har….. Og det er derfor, at vi har skabt en hverdag, hvor det opstår mindst muligt.

Jeg læser også rundt omkring, at jeg ikke er alene om det, der var mange der sad i weekenden, og planlagde ferie igen, nogle allerede i uge 42, andre for sommerferien næste år. Sådan er vi mennesker, i hvert fald mange af os. Vi har brug for en lille gulerod ude i horisonten, dem som giver os drivet……. At have noget at se frem til, det er faktisk ofte en stor del af selve oplevelsen…. Det impulsive er guld værd, men at glæde sig til noget, det skal man ikke kimse af. Jeg er i hvert fald af den støbning, at jeg har brug for det……

Håber I allesammen har haft en super dejlig sommerferie…..  Nu må blogverdenen gerne opstå igen…. Jeg glæder mig til at læse en masse dejlige indlæg om folks ferie og planer for efteråret.

IMG_8221

IMG_8257

IMG_8268

Læs også

8 Comments

  • Reply
    Anja
    3. august 2016 at 13:42

    Åh er så med dig, syntes også det har været umenneskelig hårdt at starte igen.

    Et helt andet spørgmål, hvor er den fine væglampe ved sofaen fra?

    • Reply
      Louise
      4. august 2016 at 7:28

      Hej Anja

      Ja det er virkelig en hård nyser at komme igang. Men havde jeg jo lige “lært” en helt anden hverdag at kende…. Lampen er fra restart milano.

  • Reply
    Sabrina
    3. august 2016 at 23:00

    Hørt herfra også. Jeg kan slet ikke komme op i gear og det skal jeg, for det bliver lige straks travlt.

    • Reply
      Louise
      4. august 2016 at 7:30

      Hej Sabrina

      Ja man skal jo ligesom bare igang igen…. Dag 2 synes jeg var helt forfærdelig. Jeg satser på uge 2 bliver lidt nemmere at have med at gøre 🙂

  • Reply
    Landlivsmor
    3. august 2016 at 23:05

    Vi er blandt dem, der i slutningen af vores sommerferie har planlagt næste ferie – uge 42. Det følger der snart et indlæg om på min blog.

    • Reply
      Louise
      4. august 2016 at 7:29

      Lige præcis….. Sådan er det også her, vi har ferie planlagt både i efteråret, og så er snakker vi meget om hvordan sommeren 2017 skal udformes…. Feriesnakke er det bedste 🙂 Rigtig go tur til jer i efteråret.

  • Reply
    Nina
    4. august 2016 at 8:33

    Hvor er jeres fine sofabord fra? 🙂

    • Reply
      Louise
      4. august 2016 at 8:34

      Det er fra Via cph

Leave a Reply