Florida dreams.... - Mor til Mernee

Florida dreams….

 

img_0717

Så sidder man her, ca halvandet døgn efter vi er landet i Billund, total jetlagget og fuldstændig rundt på gulvet. Vi landede tirsdag aften, og startede på arbejde igen onsdag morgen. Vi var begge enige om, at vi ikke skulle bruge en fridag på at sove…. Men…. Set i bakspejlet, så havde det nok alligevel været en go ide. Det var lidt som om, at ferien bare sluttede mandag morgen i Miami, for man vidste, at der ventede en hjemrejse på ca 30 timer og så ellers bare direkte på arbejde. Her havde det nok været en go ide, at man lige havde haft en dag til at lade ferien bundfælde sig, indtrykkene lande og nappe en lur eller to….

Det må vi så bruge weekenden på, den er i hvert fald virkelig ønsket nu…..

Anyway…. Sådan er det jo når man rejser langt væk, jeg har prøvet det mange gange, og jeg vidste jo at det ville blive sådan, men jeg har bare aldrig lige prøvet det med børn før, så det var nu alligevel lidt hårdere end først antaget med det lange stræk. Man har jo først mulighed for selv at slappe af, når man ved barnet er vel installeret med sin skærm foran sig, eller sover.

Vi har dog haft VERDENS FEDESTE TUR….. 16 dage med sol, lidt skyer, 30 grader, opvarmet pool og sindssygt mange fede oplevelser…. Dagene er fløjet afsted. Vi har regnet ud, at vi ca. har kørt 4000 km og gået mellem 85-95 km på de her dage, så vi har altså virkelig bevæget os…. På trods af de mange amerikanske burgere, donuts og pandekager jeg har kørt ind, så har jeg ikke taget på overhovedet, for vi har virkelig rørt os.

På instagram har man været med os hele vejen. Jeg har mit rejse #mortilmerneetravels , hvor jeg har forsøgt at ligge rejsen ind i kronologisk rækkefølge, for på den måde kan vi altid finde tilbage til vores rejser og hvornår vi oplevede hvad. Jeg er vild med det # og jeg glæder mig til at udvidde det fremadrettet.

Hvis du har lyst til at se masser af billeder fra vores tur, så tjek over på min instagram @mortilmernee – her vil du kunne se en masse billeder og inspiration til hvad man kan opleve i smukke, frodige og skønne Florida. Jeg tænker ikke jeg vil ligge alle de billeder ind i indlægget her, da jeg er ret sikker på, at ingen af jer ville nå i bund med dem alligevel…. ha ha….

I forhold til at lave en decideret guide på Florida, så synes jeg det er super svært, jeg er blevet spurgt om det flere gange undervejs, og har tænkt en del over det. Men jeg synes ikke jeg vil lave en, da ens behov og ønsker for oplevelser er VILDT forskellige, og mulighederne er så mange. Men jeg kan skrive hvad vi selv har set, og så kan man jo selv vurdere, om det lyder som noget for en.

Mange spurgte hvor vi boede. Vi var så heldige, at mine forældre har et hold venner som har hus ca 35 min væk fra Orlando, det havde vi lejet, og havde derfor base her. Det var i et forholdsvis lukket boligområde, med flere tilhørende pools. Den pool vi brugte var opvarmet, så det føltes nærmest som at tage en lunt brusebad hver gang man hoppede i. Det var fantastisk.

Vi har altid været meget vilde med at opleve og se, vi trives derfor ikke med en solseng på ryggen alt for længe af gangen. Hjemmefra havde vi planlagt en masse oplevelsesdage. Men selvfølgelig med plads til afslapning ind imellem. Det er de færreste der kan magte to parker to dage i træk, det er simpelthen for meget at fordøje på så kort tid.

Både Merle og Jesper fyldte også år derovre, så det skulle der også tages højde for. Merles fødselsdag fejrede vi i Disneyworld, som nok må siges at været toppen af poppen. Jeg bliver også en smule nostalgisk lige omkring dette. Jeg fyldte nemlig selv 9 år på min første USA tur, og også denne dag blev fejret i Disneyland, som så ligger i Californien. Historien gentager sig, og jeg er lykkelig for, at vores piger nu har sat fusserne på amerikansk grund for første gang.

I ved Paris ligger mit hjerte nær, men USA, det er mit hjertebarn…. Jeg har altid drømt at bo derovre…. Duften, klimaet, omgivelserne, folket… Jeg elsker det bare, højere end ord kan beskrive.

Men som sagt, vores første forlystelsespark var Disneyworld, og efterfølgende besøgte vi Universal Studios, Gatorland, Epcot center, vi kørte en dag ned til Key West og vi besøgte Miami på vejen hjem. Udover dette mødtes vi med nogle venner til middag og så var vi ellers ude og spise de fleste dage. Inden vi fik set os om, så var 16 dage gået og det var tid til at pakke kufferten igen.

Mange ting har forandret sig siden jeg sidst var i staterne, utrolig meget man skal sætte sig ind i rent praktisk. Både for at komme ind i landet, men i særdeleshed også for at besøge parkerne. Der er Apps som du kan booke tider på til forlystelser og til at møde de forskellige dyr, prinsesser etc. Sådan var det ikke i “gamle” dage, der gik de bare rundt i parkerne og man gik i kø til de ting man ville prøve, når man kom forbi dem. Idag er den slags helt umuligt, hvis ikke du booker dig tider eller opgraderer til fastpass, så recikerer du at stå i kø i både 2,3 og 4 timer til de mest populære forlystelser. Det er bestemt noget man skal forholde sig til og sætte sig ind i inden man besøger dem. Vi brugte den første halve dag i Disney på at være irriterede og triste, indtil vi ligesom fik styr på tingene….. Det er bestemt ærgerligt, og et råd jeg hermed giver videre.

Hvis du har andre spørgsmål, så skriv dem endelig til mig, jeg vil gerne forsøge at svare så godt jeg kan, men bare husk, at den her ferie er opbygget udelukkende på vores behov og ønsker, og er derfor på ingen måde en fast rettesnor til hvad der ville matche for dig….

Turen her var en gave fra mine forældre til os, min far fyldte 70 sidste år, så istedet for det store skrud af en fest, så havde de inviteret os med herover. USA har som bekendt en stor plads i mit og min families hjerte, og derfor ville mine forældre utrolig gerne invitere os med derover og præsentere pigerne for det, nu hvor de har fået en alder, hvor de begge forstår lidt mere af hvad de oplever.

Om ca 2 1/2-3 år fylder både jeg, min mand og min mor rundt. Så vi drømmer om at lave endnu en tur til den tid…. Og helt ærlig, hvis det skal blive en realitet, så skal man også begynde at spare sammen allerede nu, for det er virkelig en dyr oplevelse, hvis man  gerne vil opleve en del af det som USA har at byde på…..

Naturligvis skal I ikke snydes for fotos, en “mindre” fotostream kommer derfor her under….. Håber I kan se hvor fantastisk der bare var ;.)

img_0388 img_0390 img_0394 img_0423 img_0448 img_0460 img_0477 img_0478 img_0483 img_0493 img_0537 img_0543 img_0557 img_0585 img_0598 img_0610 img_0667 img_0676 img_0677 img_0715 img_0723 img_0737 img_0816 img_0819 img_0820

 

Læs også

2 Comments

  • Reply
    Lene Johanneson
    23. marts 2017 at 19:18

    Det ser super lækkert ud. Har du en ide om hvad det har kostet i alt for jeres familie på 4? Vi skal afsted om et år og er gået igang med at spare op. Tænker 50.000kr ca. Eller er det for lidt? Vi vil udelukke bo i mobilehome.

    • Reply
      Louise
      24. marts 2017 at 15:02

      Florida er helt fantastisk, det kan I kun glæde jer til.

      I forhold til beløb, så er det selvfølgelig rigtig svært, alt efter hvor mange steder man vil hen, og hvor mange parker man gerne vil besøge. Jeg vil gætte på at vores tur nok ca har kostet omkring de 60.000, og vi boede også billigt. Så de 50.000 i tænker på, er nok i hvert fald ikke for lidt.

Leave a Reply