New York med børn….
De værste New York Blues har efterhånden lagt sig, og jeg er nu klar til at præsentere jer for mit New York indlæg. Det bliver nok langt, i hvert fald foto mæssigt, men jeg synes ikke jeg ville dele det op i 2, når det nu alligevel er samme by vi har befundet os i.
Mange siger ofte til os, “ej jeres piger er bare SÅ gode, forstår slet ikke hvordan I sådan kan rejse til storbyer med dem, det gad vores bare overhovedet ikke”. Men jeg tror altså folk ville blive overrasket over deres børn, hvis de turde kaste sig ud i det… Måske er vi heldige, jeg ved det ikke, men vi oplever bare, at siden vi lavede vores første rejse opgave for Takeoffer, hvor turen gik til Berlin. Der har vi altså været en del afsted på den her måde med pigerne, og jeg kan kun sige, det giver os SÅ meget som familie, på oplevelsekontoen og i samværet på sådan en ferie.
New York er bare fantastisk, jeg har faktisk svært ved helt præcis at sætte ord på, hvad det er den her by kan, for man skal simpelthen stå der for at forstå, hvor vild en storby den faktisk er. Bygninger er vanvittig høje, støjniveauet ret højt 24 timer i døgnet, indtrykkene vælter ned over dig fra første skridt ud af hotellet og man er selvfølgelig obs på sine børn, hele tiden. Men det er så storslående, vanvittig og fantastisk på samme tid, der findes ingen lige med her by.
Når det så er sagt, så falder man bare ind i det ret hurtigt. Støjen/indtrykkene er bare en del af det, og man ligger pludselig slet ikke mærke til det mere.
Vi bookede turen i starten af året, brugte igen en del aftener på at finde et sted hvor vi gerne ville bo, det er selvfølgelig svært ud fra nettet, fotografier er taknemmelige, men vi havde en ide om, at vi gerne ville bo meget centralt, og vi havde også en limit på max 1.100 pr nat. På den måde begrænsedes vores muligheder alligevel en anelse.
Efter en del kiggeri faldt hotellet på St. James Hotel. Vi bookede fly og hotel via momondo. Vi havde en del søgninger for at finde et tidspunkt hvor fly billeterne ikke var alt for dyre, og derfor besluttede vi også at ligge den her ferie udenfor sommerferien. Der vil altid være delte meninger om at tage sin børn ud af skolen. Men vi er af den fulde overbevisning, at der også er SÅ meget at lære ved at opleve verden, så det vil vi foretrække at gøre mange gange fremover.
Turen blev lagt i kurv, fly og hotel…. Tjek… Betal…. I februar bookede vi derfor hotel og fly, dette kostede ca. 21.000. Det synes vi var virkelig billigt for fly, 8 overnatninger og med en placering 300 meter fra Time Square.
Da vi fredag d. 1 september ankom til hotellet ved 21.00 tiden lokal tid, der rammes jeg af den vildeste følelse. Vi stiger praktisk talt ud af taxaen og kigger direkte ned på TIme Square. Nok havde vi læst, at vi boede meget tæt på, men jeg havde virkelig ikke troet, at det var SÅ tæt på. Det var så fedt et sted, vi var helt høje…. På trods af, at klokken faktisk var 3 om natten for os, så måtte vi lliiiiige ned og mærke stemningen. Her triller tårene ned at mine kinder for første gang…. Jeg er “hjemme”, duften, lyden, storheden…. USA…. JEG ER HER….. Bare det at skrive det lige nu, det giver at jag i brystet…. Jeg savner det så inderligt…..
Vores værelse var ikke nogen luksus, der var to senge, et ganske ok badeværelse, skabe, kommoder og et tv. Der manglede som sådan ikke noget, men det var en anelse slidt…. Og man fornemmede selvfølgelig godt, at det var placeringen man betalte for. Stadigvæk synes vi, at det var en helt fair pris vi betalte for det her sted. Personalet var rigtig søde, der var rengøring på værelset hver dag, og vi havde alt hvad vi kunne drømme om omkring os.
Hjemmefra havde vi som sådan ikke nogen fast plan for nogen af dagene, det eneste vi havde booket, det var billetter til Musicalen “The Lion King”. Her var vi ikke gået på kompromis, vi havde hjemmefra holdt øje med åbningen af salget for efteråret, og vi sad klar til at bestille første række på øverste balkon. Det er dyre billetter, lige gyldigt hvor man sidder, men vi valgte at ofre lidt mere, for at være sikkre på, at pigerne virkelig fik noget ud af den her oplevelse. Og det skal siges, det var helt klar pengene værd at sidde hvor vi gjorde. Det var en kæmpe stor, fantastisk og overvældende oplevelse for dem. Vi gik der fra med en helt høj fornemmelse alle 4…. Vores pladser var på første række på øverste balkon. På den måde havde vi udsyn over hele scenen under hele forestillingen.
Men ellers havde vi selvfølgelig ønsket om at opleve Udsigten fra Top of the Rock - Rockefeller center. Som vi var blevet anbefalet hjemmefra. Udsigten her fra er mindst lige så storslående som fra Empire State Building, og så er køen knap så lang og prisen ca. det halve. Det kan varmt anbefales her fra. Så skulle vi gå over Brooklyn Bridge, vi skulle se Flatiron Building, Empire State Building, World Trade One og mindepladsen var fra World trade center, vi skulle vandre rundt på High Line, besøge Greenwich Village og finde de berømte trapper til lejligheden som Carrie Bradshaw (sex in the city) boede i. Bygninge fra venner, i det hele taget mærke stemning i det her område. Vi skulle på 5th avenue, vi skulle se Trump Tower, vi ville se Frihedsgudinden og vi ville sejle rundt om Manhatten.
Frihedsgudinden valgte vi så ikke at tage helt over til, det er ret dyrt, så her valgte vi at prioritere at sejle med Circle Line i istedet. Det er en færge man stiger på ved Hudson River, og som sejer hele vejen rundt om Manhatten, ind under broerne, rundt om Frihedsgudinden og tilbage igen. Turen varer ca. 2 timer, og er virkelig virkelig en flot tur. Du sejler ret tæt forbi frihedsgudinden, hvilket var ok fint for os, og det at opleve Manhatten ude fra vand, det er så vildt. Her fornemmer man hvor stort og overvældende byen i virkeligheden er. Guiden på båden var også meget spændende at høre på, han havde 100% styr på sin historie, på bygningerne og på alt hvad der sker og vil ske på Manhatten. Det var meget inspirerende at lytte på ham mens man kiggede ind på det fuldstændig vilde syn.
Vi havde også købt metro kort til alle de dage vi var der, det var fint når benene blev trætte, eller når vi ville lidt længere væk end hvad godt var. Jeg vil tro vi ikke har gået under 10 km. hver dag, og så har vi også været med metroen næsten hver dag, det kan godt betale sig at købe kort til hele den periode man er der, for så kan man bare hoppe af op hvor man lyster. I new York kan du som sådan gå til rigtig mange ting, men afstandende mellem hver ting er alligevel ret lang… Så det kan altså godt betale sig at have muligheden for at tage metro på nogle af turene, specielt når man har små børn med.
Vi havde også et par dage hvor vejret ikke helt artede sig, her valgte vi at besøge national geographic museum og Guggenheim, Vi var også forbi The Met, men her valgte vi dog ikke at gå ind. Vejret var blevet bedre udenfor, så vi gik en tur i den lille zoo i Central Park istedet.
I Central Park nød vi også en frokost et par gange, og ligeledes vandrede vi ellers bare rundt og nød New York. Vi elskede at vi havde så mange dage der ovre, hvilket gjorde, at vi ikke havde travlt, vi kunne opleve alt det vi ville, og i lige præcis det tempo der passede os. Skæbnen ville desværre, at jeg røg ned med influenza der ovre, hvilket naturligvis satte lidt af en dæmper på de værste dage. Men apotekerne i USA har nogle lidt stærkere sager, og jeg indtog alt hvad jeg kunne, for at komme med ud HVER dag. Og det var jeg…. Det betyder også, at jeg her små 2 uger efter hjemkomst, stadig er voldsomt sløj…. Men altså, hvem ligger sig på et hotel værelse i New York…. Jeg gjorde altså IKKE…..
Jeg håber indlægget her har givet jer blod på tanden for at opleve New York, også med jeres børn. Tro mig, de vil synes det er helt vildt fantastisk. Vores piger var meget meget betagede af den her by, og deres små munde stod praktisk talt ikke stille i alle de dage vi var der. De spurgte og kommenterede på alt, de ville vide og vide og vide og de slugte det råt. Vi snakker stadig om det til aftensmaden “husker du det mor, ej kan du huske det far” og “det vi så der det var helt vildt” osv osv…. De har virkelig taget det med storm….. Hjemmefra havde vi set tegnefilmen Løvernes konge, så de havde styr på selve historien, for de forstår jo ikke det engelske sprog endnu, men det betød heldigvis, at de var helt med på hele handlingen. Vi havde set små klip fra filmen “Poppers pingviner” så pigerne kunne se pingvinerne suse rundt inde i Guggenheim, vi havde set klip fra “nat på musset” hvor alle de udstillede ting bliver levende på National Geographic, vi havde set små klip og snakket meget om World Trade og vi havde også set youtube fra Flyet der nødlandede på Hudson River. På den måde gjorde de ting vi så, meget mere indtryk på børnene og vi snakkede om mange mange ting undervejs.
Afslutningsvis kan jeg kun sige, at New York tog os med storm….. Og jeg håber indlægget her, også har givet dig lysten til at opleve byen. Hvis der er spørgsmål til vores tur, til noget af det vi har set eller til det at rejse med børn, så tøv ikke med at skrive til mig.





























Hvor ser det skønt ud Louise!! Jeg får så meget lyst til at opleve det med min familie. Vi var i London i sommers, og det gav blod på tanden til flere storbyferier 🙂
God weekend ❤️