Drømmen om et nyt badeværelse….

Indlægget er sponsoreret af Ifö

ifi_badrum_vinkel

For nogle måneder siden skrev jeg det HER indlæg omkring Ifö og deres smukke ny serie Ifö Spira. Den gang drømte jeg om nyt badeværelse på første salen, og det gør jeg faktisk stadig.

For ca. 2 år siden lavede vi vores lille badeværelse i stueetagen om, det er et badeværelse på ca. 3-4 kvm, så ikke så meget at gøre godt med, jeg synes dog vores resultat blev rigtig fint, og vi er stadig glade for det. Men vi har endnu et toilet i huset. Jeg siger toilet, fordi vi på første salen kun har toilet og håndvask, der er ikke plads til bruser.

Badeværelset blev lavet i forbindelse med, at vi for 11 år siden lagde nyt tag på huset. Jesper byggede her en kvist på, som der så kunne være det lille bitte toilet i. Efter 10 år kan man bare godt se, at det ikke er helt up to date længere. Selve toilettet har grimme rander, kan godt finde på at stå og løbe, og håndvasken – med hylder og forhæng under – er bare heller ikke pænt længere, der er rust og kalk rigtig mange steder, og det ser virkelig trælst ud. Sagt pænt – så trænger det virkelig til en overhaling.

Vi har længe talt om hvad vi skulle lave om der oppe, og det først er nu, hvor jeg er blevet gjort opmærksom på den nye fine Spira serie, at jeg begynder at se en løsning der kunne blive aktuel. Og som samtig er sig meget miljø bevidst. Hvilket er vigtigt for os.

Idag står toilettet på gulvet, det fylder alt for meget, jeg vil derfor rigtig gerne have et lille væghængt toilet, for på den måde at skabe en smule mere gulvplads der oppe. I og med at toilettet er på 1. salen – hvor kun pigerne har værelser – så bliver det slet ikke brugt så ofte som det i stueetagen. Det bliver derfor også hurtigere grimt, fordi man simpelthen glemmer det lidt, ikke får trukket op (altså jo når man har været der) men ikke når det bare står. Og det er her de der grimme rander af kalk og skidt bare danner sig.

Men med Ifö Clean kan man simpelthen undgå ovenstående problem. Ifö anbefaler at man passer på sit toilet og sørger for at rengøre det mindst en gang om ugen. Der findes hurtigt bakterier i sådan et miljø, så det skal man selvfølgelig sørge for at holde rent. Men når man nu gerne vil rengøre så ofte, så slider det hurtigt på glasuren. Men det er her Ifö Clean kommer på banen. Ifö har nemlig produceret en rengøringsvenlig glasur, som lukker de bitte bitte små porer i glasuren, og på den måde gør den ekstra hård og modstandsdygtig overfor skidt og kalk, og dermed mindsker du ligeledes forbruget af hårde rengøringsmidler. Ifö har været på banen i mere end 70 år, og de har gennem alle årene fået mere og mere fokus på verden og miljøet.

På væggen vil jeg også gerne bare have en lille væghængt håndvask, og så ikke så meget mere. På den måde vil der igen opstå plads under vasken, og give mere luft omkring gulvet.

Idag kan man næsten ikke være der, for rummet er VIRKELIG lille, nok ca 1 1/2 kvm, ikke mere i hvert fald, måske endda mindre, så I kan godt se, at vi er en lille smule udfordret. Om lidt er pigerne teenagere, og fylder ganske enkelt mere, de får flere og flere veninder med hjem, og som det er idag, så får de faktisk problemer med rigtigt at kunne være der. Og når nu det er så lille, og man idag ved, hvordan vi bruger det toilet, så er det nemmere at være bevidst om hvilke valg af toilet og håndvask der gode at tage, Ifö Spira må være valget. Nu skal der bare lige spares lidt op til det.

Lad mig afslutningsvis bare sige, at det vigtigt at tage stilling til vores natur og til vores forbrug. Det er derfor en rigtig god ide, at vælge med omhu når man skal ud og vælge fx et toilet eller en håndvask. Det er vigtig at vælge noget som kan holde i mange år, og som er produceret med den rette bagtanke. På den måde er du også med til at passe på vores verden, men samtidig også med til at passe på dit eget forbrug.

Ifö Spira har et klassisk og tidløst design, det er det sikre og virkelig gode valg du tager her. Jeg er ikke mere i tvivl, er du?

spira-art-serie

pb_ifo_toro_0181

pb_ifo_toro_0418

pb_ifo_toro_0049_3

pb_ifo_toro_0095

pb_ifo_toro_0125

pb_ifo_toro_0263

pb_ifo_toro_0322

Læs også

No Comments

    Leave a Reply