Hovden, vi skal ses igen.... - Mor til Mernee

Hovden, vi skal ses igen….

Indeholder reklame da vi var inviteret på pressetur

Søndag aften, vi er hjemme igen, med en snert at tristhed over os…. Hvor blev de her 4 fantastiske dage lige af, de fløj, hurtigere end jeg synes vi nåede at fornemme….

Hovden tog os med storm, og jeg greb fast i en sætning som Jesper sagde flere gange “aldrig har jeg oplevet sneen så perfekt før”, og det er altså store ord fra en garvet skifyr som ham…. Hovden var virkelig perfekt, ikke for stort, ikke for småt, og på den her tid af sæsonen, ej heller særlig crowded af mennesker, der var go plads, ofte faktisk pister hvor vi var helt alene. Det var en super fed fornemmelse, at stå der, højt oppe, og bare fornemme fjeldene, sneen, udsigten og især den sidste dag, hvordan solen skabte det smukkeste udsyn over Hovden.

Jeg var ikke den hurtigste på de der ski, og jeg bliver det heller aldrig, men jeg NYDER virkelig udsigten der oppe fra, og det brugte jeg også lidt som undskyldning, for den langsomme fart jeg havde på. Jeg skulle jo have det hele med.

Vi har virkelig haft en go tur til Norge, pigerne er blevet endnu dygtigere på skiene. Det her med skiferie, det er krøbet helt og aldelels ind under huden på os alle. Jeg kommer aldrig til at drøne ned at pisterne, men jeg vil til en hver tid altid med, for jeg vil se mine 3, se dem drøne afsted og jeg vil være med på toppen, hvor udsigten er breathtaking, luften er klar og tankerne frie. At sidde der oppe, spise madpakker på en sten, mens man bare griner og har det sjovt sammen, det er svært at sammenligne med noget som helst andet.

Som jeg nævnte i mit sidste indlæg, så havde vi en helt særlig oplevelse til gode den sidste dag, en tur med kanefart rundt i smukke Hovden, for til slut at spise middag på restaurant Furumo, et super hyggeligt spisested midt i den lille by. Pigerne fik pizza, Jesper og jeg fik hjemmelavede burgere. Rigtig norsk stemning, som varmt kan anbefales, hvis man har lyst til at bevæge sig lidt ud i byen.

Turen rundt med hestevognen var en smule kølig, så hvis man skal det, så husk at tage det varme tøj på, vi var iført skitøj, og så var der varme uldtæpper til rådighed i vognen, og det varme skitøj, det skal man altså huske, ellers bliver det koldt. Når det så er sagt, så var det en rigtig fin tur, små klokker på vognen, som den eneste lyd, udover den knasende sne under hestenes hove. Det var en helt særlig oplevelse. Det er utroligt den ro der findes helt der oppe i fjeldene, svært at beskrive, men stilhed som jeg ikke før har oplevet.

Jeg ser virkelig for mig, at vi kommer tilbage her til. Gerne så hurtigt som muligt.

Hovden havde alt at byde på, udover det som jeg har nævnt i mine indlæg, så findes der faktisk også badeland og skøjtebane, disse nåede vi desværre ikke, da vi prioriterede de 3 dage på skiene, men en anden gang, der skal vi have flere dage her oppe, så vi også kan nå de andre ting. Det er trods alt hårdt for de små ben, at stå på ski fra morgen til aften, og så er det helt perfekt, at der også er andre aktiviteter man kan kaste sig over.

Lørdag aften sejlede vi retur med Colorline, en meget mere behagelig sejltur denne gang, ingen søsyge, til gengæld var vi på besøg i buffeten 3 gange på vejen hjem, deres dessert udvalg var ganske enkelt så lækkert, at vi måtte forbi den 2 gange 🙂

Men som sagt, nu er vi hjemme, med dejlige minder, og masser af drømme om flere skiferier i fremtiden, det er det pokkers ved det, man får kun lyst til mere…

Hovden, Hovden Alpinsenter og Hovden Resort får mine og min families aller varmeste anbefalinger.

 

Læs også

No Comments

    Leave a Reply