Nye detaljer i stue etagen.

af Mortilmernee
Små genfundne franske detaljer fra Ezpace.dk og en vase arvet fra min mormor

Det går ikke helt i det tempo jeg plejer forandre i, men det handler både om leveringstider og åbningstider, og dem har jeg desværre svært ved at forandre på. Men det positive i det er, at jeg bedre end normalt, får mærket efter hvor det er jeg gerne vil hen af, og hvilke ting jeg virkelig gerne vil købe og hvilke jeg kan undvære. Der er faktisk stor forskel på impulskøb og hjertekøb, og det kan jeg virkelig mærke denne gang.

Jeg har solgt for ret mange penge over de sidste uger, hvilket naturligvis giver mit et ok råderum at arbejde videre med, og ting som har stået et stykke tid og rumsteret på ønskelisten, har jeg givet mig selv lov til at købe. Et af de køb er bla. det smukke nye sofabord af Sebastian Herkner. Bordet er lavet af jadegrønt genbrugsglas. Det står i stuen og harmonerer så lækkert sammen med det vi havde i forvejen, og som jeg stadig er rigtig glad for. Lige ledes har jeg købt to nye lamper, som ikke er kommet endnu.

Udover det, har jeg købt en fantatisk kommode til spisestuen. Min mands kommentar til den var, “hey skat, de der talende porcelæns figurerer i Skønheden og udyret, de har glemt deres kommode her hos os”.

Han synes 100% den ligner noget der er taget ud af en Disney tegnefilm. Egentlig kan jeg godt give ham ret, men da jeg så den, der var det bare kærlighed ved første blik. Og da den stod her, kunne intet være mere rigtigt.

Både kommoden og det grønne marmor bord er købt i et nyt eventyr af en butik i Århus, butikken hedder Les Coulisses, jeg tænker det er det fineste vi nogensinde har haft her i det jyske. Gud hvor er der dog fantastisk. Jeg kan godt afsløre, at de fleste af mine solgte kroner, de ligger nu i kassen hos dem.

Den ny malede væg i stuen er også tørret helt op nu, den er malet med kalkmaling fra Jotun, og farven hedder Antik Grå. Det var ret hårdt for armen at male hele væggen to gange med pensel, men resultatet er det hele værd…. På et eller andet tidspunkt, når jeg gider, så tror jeg at jeg tager hele stuen med. Men malingen er lidt dyr, og det ER ret hårdt at male på den måde, så jeg gider ikke lige nu.

I stuen har jeg også købt en ny lounge stol fra Skagerak, den er så smuk med sine naturlige nuancer, og den passer virkelig godt til den nye sofa, som vi får i starten af maj.

Så der sker ret mange ting i øjeblikket, og jeg elsker det. Jeg elsker det i hvert fald nu, hvor jeg føler jeg er kommet på rette kurs, og hvor jeg bare lader tankene flyve og indretter efter dem. Selvfølgelig spørger jeg også lidt mine veninder til råds, men den tråd jeg for et par uger siden havde tabt, den føler jeg ret meget, at jeg har styr på igen….

Nu glæder jeg mig egentlig til at høre hvad I synes, og selvfølgelig også til at vise mere…. Om et par dage kommer lamperne, så kan jeg vise jer det, men hele stuen føles nok først helt rigtig, når sofaen kommer. For det er lidt svært rent visuelt at arbejde med en stor brun velour drøm, når man nu ved, at der kommer noget helt andet ind lige om lidt 🙂






Læs også

8 kommentarer

Tonje 16. april 2019 - 12:10

Hei!

Så fint og lyst!

Blandet du vann i kalkmalingen fra Jotun? Jeg har selv nylig malt med kalkmaling fra Pure & Original og blandet i ca 20% vann, men er ikke helt fornøyd. Jeg likte godt finishen deres. Mvh

Besvar
Mortilmernee 17. april 2019 - 20:29

Kære Tonje

nej ingen vand i, jeg brugte den helt som den var. Det var hårdt synes jeg, men al besværen værd. Så ser vi om jeg nogensinde får lavet hele stuen 🙂

Dejlig påske til jer

Besvar
cathy 17. april 2019 - 4:53

Lovely new look (though I admit I always liked your yellow/gold chair). And I LOVE the dresser! It’s fantastic to see how you’ve mixed in the French provincial with the clean lines of your other furniture. I’m fairly new to your blog, but have gone through most of your archived posts. I keep spotting the floral pillow on the grey chair. Do you remember where it’s from (and if it might still be available)? If you made it yourself, do you have any information on the fabric? Thanks. Always enjoy your posts and your incredible photography.

Besvar
Mortilmernee 17. april 2019 - 20:28

Thank you so much, so happy you came by, and like my posts, really, welcome from the bottom of my heart.

I hope you will like our new way for decor as well.

The pillow is made by Elineengenhandmade, you will find her shop on instagram under the same name 🙂

have a lovely day

Regards from Louise

Besvar
Ida-Maj 18. april 2019 - 22:29

Hej!
Hvor sælger du mon ud henne – hvis nu man er interesseret i at købe nogle af dine fine ting 😉

Besvar
Mortilmernee 20. april 2019 - 8:32

hejsa, det gør jeg på min salgs profil mortilmernee_salg på instagram

Besvar
Rie 16. januar 2020 - 12:21

Hvilken farve er der i spisestuen – den er lidt beige og Dusty rose ? Det er super fint.
Vh Rie

Besvar
Mortilmernee 17. januar 2020 - 12:10

Hej Rie

Jeg kan ikke huske farvekoden, men jeg har den i flere indlæg under malede vægge 🙂

Besvar

Skriv en kommentar