Opgraderet udemiljø til den kommende sæson :-)

Annonce for IKEA


Vores udemiljø har altid haft stor betydning for os. Godt nok siger jeg stadig, at jeg sagtens kunne leve i en lejlighed midt i en storby, men jeg bliver også ældre. 40 faktisk lige om lidt, og jeg mærker derfor også, hvordan der ikke skal være ret mange varmegrader udendørs, før vi trækker der ud. Og hvor meget jeg år efter år virkelig værdsætter haven og det den kan.

Vi har arbejdet meget med haven i de år vi har boet her, delt den op i to miljøer, for at skabe den her form for kolonihave stil, og samtidig med masser af rum til at være der. De seneste år har det også været vigtigt, at airtracken kunne være der.

Og med føromtalte lange springbane i haven og i takt med at pigerne bliver større, har det også skabt en større og større tilgang af “små” veninder der kommer med hjem. Og også her er et udemiljø guld værd.

For nogle år siden byggede min mand vores shelter, som vi er meget glade for, men de madrasser vi i sin tid købte der til, var ikke beregnet til udendørs brug, og vi har derfor ikke rigtig fået brugt det, som vi ønskede.

I år har det så fået hele turen, jeg har brugt de sidste smukke dage på, at shine haven fuldstændig op. Naturligvis har min mand været involveret i bedene, den evige kamp med skvalderkål og alt det der skal klippes ned. Men da først tingene begyndte at springe rigtigt ud, så kunne jeg ikke styre mig længere, i forhold til at få rigtigt gang i det hele.

Jeg har de seneste år ønsket mig, at vi kunne have et møbelsæt nede i haven. De sidste år har vi flyttet sættet oppe fra terrassen, hver gang vi skulle sidde nede i haven, alt efter hvor solen/skyggen var. Men med det helt fantastiske nye sæt fra IKEA, har jeg nu fået skabt det dejligste miljø lige midt i haven. Sættet er i bambus, og det vejer ingenting. Det betyder, at vi kan flyttet det rundt som det passer os, og ligeledes kan pigerne og deres veninder.

De laver maaaaaaange opvisninger ude i haven, og det er så fedt, at vi nu har stole og en bænk, der kan flyttes rundt efter velbefindende, samtidig med, at det bare ser vildt lækkert ud.

Til shelteret har vi købt nye hynder, med en overfladebehandling der gør, at det kan holde til ret meget. Hynderne i møblerne er ligeledes meget udendørs venlige, de kan vendes, og derfor bruges på begge sider, de kan lynes af og vaskes og så sidder man bare super godt i dem.

Alle “pyntepuderne” i shelteret og møblerne, som også er fra IKEA, skal vi naturligvis tage ind og ud, men det gider jeg også godt, når vi nu har fået det så pænt.

Bænken i samme lækre bambus serie har vi sat oppe på terrassen, hvor jeg forudser mange mange dejlige stunder i den kommende sæson, jeg har i hvert fald allerede siddet der en del. Og ligeledes har pigerne.

De smukke krukker er også fra IKEA, og er med til at skabe ude miljø og hygge nede omkring shelteret.

Den store lækre parasol er faktisk også fra IKEA. Den er ikke sådan liiige at flytte rundt på, til gengæld er den ret stabil, hvilket er pænt praktisk, når den nu gerne skal stå der nede midt i haven. Hvis vi får en sommer, der bare tilnærmelsesvis ligner den forgangne, så får vi i hvert fald ret meget brug for at slå den op….

Åh jeg er vild med det her altså, med den hygge vi nu har fået her ude, med alle de mulighederne sådan et havemøbelsæt har givet os i haven, både for os, og når vi har gæster og i stor stil også til vores tøser og alle de fine damer de har med sig hjem.

Den kommende sæson kan bare komme an, jeg er klar på alle parametre, og haven er nu også fuldstændig klar, i hvert fald på møbelfronten. Vi mangler stadig at plante tomater og agurker i drivhuset, men så længe termometret har en tendens til at snige sig mod frysepunktet, så tør jeg altså ikke, men stauderne vælter op af jorden, og træerne står i fuldt flor.

Det gør mig godt kan jeg mærke, inde i min krop. Jeg havde virkelig brug for det her vejr, for noget der gjorde mig glad…. Og for det det her miljø udendørs, som lysnede mit sind, mere end I aner.

Det hele kan findes under IKEAS sommernyheder, jeg kan varmt anbefale jer at kigge forbi.













Læs også

No Comments

    Leave a Reply