Hvornår peakede mit liv….

En overskrift jeg har gået og funderet over den seneste tid, jeg har berørt det før, men det der med at fylde 40, det er på mange måder, faktisk ret skelsættende for mig.

Er jeg halvvejs i livet nu, er jeg over halvvejs, har jeg haft mine bedste moments? Eller venter der noget endnu større der ude?

Mit billede på instagram, som også er lige herunder, må nok siges at være der, hvor mit liv sådan rigtigt peakede aller første gang. Jeg var ca 14 år, besøgte USA, som til dags dato stadig er mit aller mest elskede land, og så lige der, midt på turen, mødte vi selveste holdet fra Beverly Hills 90210. Og med en vis reunion på Zulu om et par dage, er jeg naturligvis også nødt til at berøre dette senere i indlægget.

Men hvornår peakede det ellers, der er mange skelsættende oplevelser gennem livet, men hvilke skiller sig alligevel ud mere end andre….. De første barneår suste jo bare afsted, ubekymrede, som en barnetilværelse helst skal….. Og så lige der, året efter min konfirmation, oplevede jeg det her Beverly Hills vilde moment….. Hvor vi fik lov at være statister for en dag.

Et par år tidligere fik jeg faktisk at vide, at jeg skulle være storesøster…. Det var også stort…. Desværre blev jeg det aldrig, og nok også derfor, den oplevelse stadig er arkiveret i sådan en slags – følelsesladet grød – fordi jeg også husker, at jeg havde det svært med at skulle dele mine forældre. Men stadig den dag idag, ville jeg så så gerne ha haft en bror eller en søster….. Men det var åbenbart ikke meningen, at det skulle gå således, så det har jeg naturligvis forliget mig med, og ligeledes har mine forældre. Men det var en svær tid, fordi det faktisk var meget højt ønsket.

At rejse med rygsæk i Østen står også som et stort peaking moment. Min den gang bedste veninde og jeg drog afsted 3 måneder, hvor vi var gennem Vietnam, Thailand, Malaysia, Singapore og Indonesien. Jeg så idag et opslag på instagram, hvor en mor var glad over at kunne facetime og få updates fra hendes datter på daglig basis – hun er på en lign tur. Men den gang, der var der kun internet cafeer, der kunne sende en mail, med flere ugers mellemrum. Friheden føltes nok større, og afstandende længere, end de gør idag. Men jeg er nu glad for, hvis vores beslutter at gøre den slags, at de har muligheden for at sende en lille snap – oftere end jeg selv gjorde…. Det var kæmpe stort for mig, den gang – at drage så langt væk på egne ben…. Jeg synes vi var pisse seje…..

Tiden i gymnasiet, med fester, kærlighed og studenterhuen står ikke som de helt store peaking moments for mig, for der var jeg ulykkeligt forelsket – I ham jeg er gift med idag…. Det har jeg berørt før, at jeg i de dage hvor jeg blev student, bekendte ham min kærlighed, hvortil jeg blev blankt afvist…. Ha ha….. Han blev klogere….. Så også derfor, at det næste store peaking moment skal være, da vi 2 år senere fandt hinanden sådan rigtigt, det har jeg øvrigt skrevet meget mere om lige HER.

At blive forældre var også et af de moments der overgår det meste….. I det hele taget at opnå en positiv graviditetstest ovenpå flere års ønske og fertilitetsbehandlinger, var det fuldstændig vanvittigt da de to streger – nærmere betegnet MERLE, meldte sin ankomst. At vi skulle beriges med endnu et vidunder – nemlig Neel – 2 år senere, det findes nok ikke større…. Og set i lyset af min egen sorg over aldrig at være blevet nogens søster, så gav det mig en ubetinget lykke, at vores piger har fået hinanden, og at mine forældre, blev bedsteforældre til 2 skønne børnebørn.

Fra jeg var ca 25-35 kæmpede jeg med mit sind, det ved de fleste af jer godt, for jeg har berørt det mange gange…. Og det er præcis det, det har gjort, at jeg meget bevidst er gået efter et arbejdsliv, der kan omfavne mine udfordringer for at eksistere ude på arbejdsmarkedet på 37 timer. Det ville mine tanker bare ikke acceptere, og det var med til at knække filmen fuldstændig….. Så da jeg i løbet af de sidste år, kunne se, at den form mit arbejde havde taget, pludselig gav mig mulighed for at bidrage mere og mere til vores liv og vores økonomi, samtidig med, at jeg faktisk eksisterede som menneske, mor og hustru, det må også siges at være et meget stort øjeblik….. Og da jeg i februar i år, tog skridtet, og blev 100% selvstændig – peakede det virkelig. Det kildrer stadig i maven, og jeg har også søvnløse nætter over fremtiden, men min hverdag, hvor jeg er herre i den, og jeg føler jeg er der hvor jeg trives aller bedst, det må sige at være lykken for mig og også for dem jeg elsker.

Når vi rejser peaker jeg virkelig….. Jeg har svært ved at sætte ord på den frihedsfølelse det skaber i kroppen, når man er væk….. Det handler måske også om det nærvær man får, på en helt anden måde, når følelsen af frihed og ferie kryber ind i kroppen og bringer os rundt i verden….. Jeg drømmer også om, at vi en gang trækker stikket og flytter til et andet land….. Men nu må vi se, drømme er gode at have, og lige nu, er vi også helt godt tilfreds med den tilværelse vi har skabt os. Men jeg ligger ikke skjul på, at vi helst har en ferie i udsigt, når vi afslutter en, for vi prioriterer det højt, og har altid gjort det.

At fylde 40, kan I nok efterhånden læse, var ikke sådan en peaking følelse som står alene hen….. JO, altså at være i Paris med familien, og stå om aftenen foran et blinkende Eiffeltårn, det peakede sgu…. Det gjorde det, og jeg kunne ikke ha ønsket mig en bedre destination for min dag…. Men selve tallet, det skal jeg lære at omfavne, det skal jeg virkelig…..

Det næste peaking moment, ja vi må se….. Vi pakker kufferterne igen om små 8 uger, det glæder jeg mig voldsomt meget til…. Og så har vi nogle andre tanker vi leger lidt med, det bliver måske, det næste sådan ægte peaking moment….. Det må fremtiden vise….. Idag havde jeg bare brug for at nedfælde lidt af de moments, som står aller skarpest for mig…..

Måske har I lyst til at dele et par af jeres peaking moments med mig??


Og så skal vi altså til det, den der reunion som Beverly Hills har annonceret, shit den har jeg det ærlig talt stramt med. Jeg kan ikke komme i tanke om en serie, jeg har elsket højere end den, i hvert fald de første mange sæsoner, de seneste, dem skulle de ikke ha lavet….. Men de første, de var jo banebrydende for SÅ mange ting i min opvækst, og udgangspunkt i mange gode samtaler teenager og forældre imellem. Mit værelse var klistret til med plakater af Brandon og Dylan og så ville jeg give alt for at ha været Brenda…… Men da jeg så, at de nu er gået sammen igen, da må jeg blankt indrømme min første tanke var “det kan kun blive en fiasko”….. Jeg har så læst flere anmeldelser der udtaler, at hvis de har udtænkt plottet rigtigt, så kan det faktisk godt gå hen og blive ganske godt….. Jeg har mine tvivl. Sådan lidt “KLOVN” agtigt, hvor de skal “spille” sig selv.!!!

Alene deres udseende, de er jo generation plastik – som jeg ved ikke hvad – og selvom jeg ELSKER USA, så elsker jeg ikke deres tilgang til plastik looket, alle min elskede barndoms- og ungdoms idoler ligner efterhånden noget der er løgn. Selv selveste Carrie Bradshaw ser forkert ud……

De har nok bare endnu sværere ved at acceptere alderen end mig…. Det er i hvert fald helt sikkert, den vej stepper jeg aldrig ud af….. Jo et løft af mine meget tunge øjenlåg, det gad jeg faktisk godt, og et skrab af min næse, som jeg altid har hadet, men jeg vil hellere rejse – og med alderen har jeg nu lært, at omfavne mit udseende mere end jeg gjorde for 20 år siden…..

Botox og ansigtsløft, der får en til at ligner et hamster der lige er trådt ud af den vildeste modvind med kinderne fyldt af majs…. Det er ikke liiige mig.

Men jeg skal naturligvis se det. Og jeg går ind til det med åbent sind, og så glæder jeg mig til at se, hvordan det hele er grebet an. Jeg håber af hele mit hjerte, at det bliver en succes….. Meeeeeen, jeg har mine tvivl.

Skal I se det???

Billede lånt på google

Læs også

No Comments

    Leave a Reply