2 verdener med alle dilemmaerne omkring det at være mor, men samtidig gøre karriere, være forbrugsbevidst og spare lidt, men samtidig have stor kærlighed til smukke ting a la designisk interiør. Skriver om mad, tøj og oplevelser og med fokus på at huske at tænke på andre og ikke kun leve i sin egen verden.
Besøg blog
Hvorfra får vores børn mad, tøj og leg fra, og hvo...
Læs indlæg
Kan man forstå folk, der foretrækker vinter frem f...
MOR til tre, med et meget ærligt sind. Pseudotvillingemor, ung mor, forelsket, familieliv på godt og ondt, tidsfordriv og masser af drømme. Har en passion for mode, interiør, nybyggeri og fotografi. Elsker at være kreativ med alt hvad der handler om makeup, hår og negle. Læs gerne med i min verden <3
Jeg er en livsnyder der har brugt tiden med alt muligt og er i dag, Bachelor, Stewardesse, Aerobicinstruktør, "Vægttaber" (har tabt 20 kg) og Mor. Jeg har blogget siden marts 2011. Siden begyndelsen har jeg nydt at dele positive oplevelser med mine læsere. Jeg elsker livet, champagne, rejser, venner, og vigtigst af alt tiden med min lille familie. Konrad kom til verden i sommeren 12, så jeg skriver gerne om de små vidunderlige øjeblikke han giver mig. På bloggen vil der altid være et positivt budskab for jeg prøver altid at få det bedste ud af tingene.
Jeg håber jeg kan inspirere, og bidrage med noget positivt her fra mit lille hjørne af internettet:)
Jeg er lige blevet gift, så bloggen er gået fra frøken til frue.
Besøg blog
Se min nye baby
Læs indlæg
Fund fra en tur i naturen
Læs indlæg
Tips fra puslepladsen
Læs indlæg
De normale
Vi er en helt almindelig familie på fire, eller fem hvis vi inkluderer vores hund Nellie. Vi lever provinslivet i Solrød Strand, og hviler godt i at leve hipsterlivet "hernede" ;-)
Vi var unge og smækre da vi blev forældre for 7 år siden, og synes selv, at vi har formået at gøre det nogenlunde både som forældre for Aya og Alvin, men også hvad angår vores liv sådan helt generelt. Sebrina er uddannet sygeplejerske og har arbejdet på en barselsgang i flere år, på en neonatalafdeling, arbejdet som sonograf og arbejder nu på fertilitetsklinikken på Hvidovre Hospital. Hun har igennem årene også taget en ammeuddannelse (ja det findes) og læst på RUC. Nicolai er uddannet cand. merc. HRM og arbejder i It-virksomheden ATEA.
Bloggen her er en hobby, og det er primært Sebrina der er mest aktiv her, selvom Nicolai prøver at følge godt med...
Besøg blog
De anderledes julegaver
Læs indlæg
Online økologisk supermarked
Læs indlæg
Sådan rydder du hurtigt op
Læs indlæg
Need and love
Vores børn er fætter og kusine, og vi bor alle i København K. Vi er i gang med at finde ud af, hvad livet med børn indebærer. Hvordan er man egentlig nogens mor? Hvordan indretter man sig med børn? Hvad skal vi bruge? Mad, tøj, legetøj? Kan vi stadig gå på druk? Vi er i fuld sving med at finde ud af det hele – det skal være sjovt!
Velkommen til vores liv, hvor vi vil skrive en masse om vores børn, indretning, tøj, rejser og tips og tricks til det nye børnefamilieliv.
Jeg har fuldstændig glemt at vise jer jul hos pigerne, det må I undskylde. December flyver afsted, og jeg har simpelthen troet, at jeg havde fået vist det til jer. Men søde læsere, I gjorde mig opmærksom på, at det havde jeg altså glemt. Så her kommer jul på børneværelset.
Billederne er taget idag, i et pænt gråt og vandklædt land, så derfor den lidt grumsede belysning. Dog synes jeg alligevel det viser julen ganske godt, for det er meget betegnelsen for den her måned, for lyset og for hyggen.
jeg kan efterhånden ikke rigtig huske, hvornår vi har haft noget rigtig sne i december. Eller jo det kan jeg godt, for jeg var højgravid med Neel, og sneede inde i Odder en meget sneklædt dag i december… Men siden, der tror jeg simpelthen ikke det har været her.
Så de våde dråber på vinduerne, de blæsene lyskæder på træerne…. De er nok i virkeligheden det mere realistiske bud på dansk jul.
Jeg har taget billeder hos Merle, hos Neel og i den lille gang der er imellem deres værelser. Jeg er selv ret vild med stemningen der oppe, specielt når mørket falder på, og stjernen i vinduet samt juletræet tændes (Jesper har monteres tænd/sluk på så vi ikke overforbruger strøm ) Så kl. ca. 15.30, der har vi julelys for alle pengene. Jeg griner lidt af ham, for han har den mening, at han mener han skal i seng en halv time før i øjeblikket, det er den tid det tager at slukke alle de julede installeringer jeg har sat op…. ha ha…. Typisk mænd 🙂
Ideen med den fine sølv guirlande rundt om vinduet så jeg hos min veninde Camilla, hends yngste har det hos ham, og det synes jeg er vildt hyggeligt. I starten havde jeg faktisk lavet det nede i stuen, men vi har efterhånden fået mere og mere pynt ind, så for at det ikke skulle gå over i Gertruds jul, så har jeg altså taget lidt ned igen, og lavet lidt nyt hos pigerne.
For nogle vil her måske stadig være lidt crowded i looket, men jeg er ikke rigtig så go til at fjerne det årlige nips, til fordel for julen. Her er simpelthen bare det hele.
Håber I kan finde lidt inspiration, om ikke andet bare nyde billederne.
Okay, vores nisse er flyttet ind, og han er nok startet lidt vildt ud, heldigvis ved jeg, at vores piger ville være præcis lige så glade for en blyant og et viskelæder til penalhuset, de har ikke sådan den der vilde forventning til, at næste søndag står der igen en pænt stor kasse ved nissedøren. Og det gør der heller ikke.
Vi besluttede simpelthen bare, at de skulle have den her drageserie nu, istedet for juleaften, på den måde ville den nemlig få meget mere koncentreret legetid, da den ikke ligesom skulle konkurrere med andre gaver. Vi modtog en masse fine sager fra Playmobil for nogle uger siden, du kan se det lige HER.
Og jeg skal love for, at der var stor glæde imorgen….. Vores nisse hedder NES, det gør den fordi, det er sådan Neel tror man staver til Nisse. Det synes jeg simpelthen er så sødt. På alle hendes tegninger af nisser står der så fint nedenunder “Nesfar” Nesmor” “Nes” (Neel) og “Nes”(Merle), da hun ikke helt har styr på lille- og storesøster på børneskrift endnu.
Nes havde derfor skrevet et lille brev, at han havde besluttet de skulle starte ud med ‘en stor fælles pakke idag, i anledning af 1. søndag i advent.
Neel har helt styr på hvad de hedder, hun har set serien på Netflix mange gange, “ejjj en katapult” råbte hun, da hun nåede til den kasse. “hvordan ved du hvad det er?” spurgte Merle dybt forundret, hun anede i hvert fald ikke hvad det hed….. Det er så sjovt, som børn adopterer begreber efter noget de ser. Hun havde også helt styr på hvem der var Astrid, Tandløs og Hikke…. Måske I har set det på min story.
Jeg må ærligt indrømme, at jeg altså ikke kender helt så meget til den her serie på netflix, men man ved, når børnene har tjek på navnene, så er det et hit.
Hele formiddagen blev brugt på at samle, og lege…. Der gik 3-4 timer før vi overhovedet var i kontakt med dem igen, bortset lige fra når der skulle samles noget. Nogle gange skal der voksen kræfter til at presse samlingerne sammen, men ellers vil de helst klare det selv….
Vores søndag morgen lignede til forveksling d. 25 december, store kasser, indpakningspapir, børn der samler og leger…. Det er så hyggeligt i den her måned, jeg forstår slet ikke, at der allerede nu, kun er 3 uger til vi sidder ved julebordet og med levende lys på træet….
Hvis dit barn også har forelsket sig i den her serie, og ønsker den til jul, så kan jeg fortælle, at der findes 7 kasser i den her serie, og de er fordelt således:
Bersærk øen, koster - 938 kr.
Dragos Skib - 338 kr.
Gobber med katapult - 98 kr.
Hikke og Tandløs - 263 kr.
Astrid og Stormflugt - 203 kr.
Drago og Thunderclaw - 203 kr.
Eret og ildsættet - 150 kr.
Alle kasser indholder de fineste detaljer, dragen tandløs kan lyse, der er faldlem i Bersærk øen, der kan kastes med sten i katapulten og så er der alverdens lækre detaljer med i det hele….. Jeg behøves vidst ikke sige det, men jeg ER bare fan af playmobil. Mine piger er meget begejstrede, så det kan virkelig anbefales.
Hvis I vil læse mere om serien, så kan i gøre det lige HER.
Min søde blogveninde Michala har også blogget om serien, hvis I har lyst kan I se hendes indlæg om det lige HER.
Følgende billeder er fra vores 1. søndag i advent, fyldt med drager, julehygge og leg….. Håber jeres søndag også har været lige som I ønskede.
I lørdags havde vi en af de dage, som vi kan leve meget længe på. DSB havde inviteret mig og min lille familie med toget til København, og i Tivoli. Vi har vidst det i et godt stykke tid, men pigerne fortalte vi det først til et par uger forinden, for jeg vidste godt, at de slet ikke kunne vente, hvis de vidste det i alt for go tid. Pigerne ELSKER at køre med tog, og de har i år fået virkelig smag for rutsjebaner og forlystelser af den lidt vildere slags, så en dag hvor de her ting var kombineret, det var kransekage med flødeskum på toppen.
Så da vi endelig kunne afsløre det, der var der stor glæde i huset, og en lille nedtællingskalender blev produceret.
I lørdags kom så endelig dagen, vi skulle med toget fra Vejle kl. 10.30, og med lyntog, det er altså en ret hurtig tur her ovre fra, godt 2 timer senere står man på hovedbanen i København. At køre med tog er på alle måder en rigtig go transport mulighed, specielt for os som familie, der er plads til hygge, afslapning og leg undervejs, ingen er stressede, ingen skal holde øje med trafikken og ingen skal lede i evigheder efter parkeringsplads når vi kommer frem.
På denne tur havde DSB gjort noget helt særligt ud af turen, der var festligt pyntet i vogn 22, vi blev modtaget på perronen af en sød DSB pige med balloner i hånden. Pigerne var vildt begejstrede…. Jeg ved godt, det ikke lige er med den på til dagligt, men lige præcis denne dag, der var det altså en fest for alle deltagende. Ikke kun for os. Undervejs var der mulighed for ansigtsmaling, der blev lavet ballondyr, der var tegneredskaber, der var tombola og det fineste var, at der var to dansende tivoli artister med, som dansede igennem vognene flere gange. De var også med til at følge os på vej til Tivoli da vi ramte hovedbanen.
Lige den her tur, den var selvfølgelig fyldt med beskæftigelse, så der var kun gang i et enkelt spil UNO undervejs, men normalt, der ville vi have hygget os med spil, haft en stund på Ipad, eller bare slappet af. Det var præcis sådan hjemturen i hvert fald så ud…. Der var energien også ved at være brugt. Så igen her må man sige, at det var dejligt bare at hoppe på et tog, istedet for at ‘en skulle til at køre den lange tur hjem i bil.
DSB kører lige nu, et super godt tilbud, Lørdage og søndage fra d. 4. november til d. 17. december kan du rejse for MAX 99,- med DSB Orange. Og for 30 kr. ekstra kan man så bestille pladsbillet, så man kan sidde sammen på vejen. Det er altså super billigt, og man kan på ingen måde køre der over til den pris….. Og så er der også plads til, at alle kan nyde turen, og deltage i hyggen på vejen frem og tilbage.
Du kan læse mere om DSB’s tilbud her i julen, og det kan du gøre lige HER. Du kan også spare 25% på Tivoli, det kan du gøre ved tilmelde dig DSB Plus, og det kan du gøre lige HER.
Efter vores helt fantastisk tur med toget ramte vi Tivoli. Merle har oplevet JUL i Tivoli ‘en gang, men hun var lille bitte og i klapvogn, så hun huskede det slet ikke. Neel havde aldrig oplevet det.
Måske husker I, at jeg har min årlige tradition med min far, hvor vi drager til København, og ofte rammer vi Jul i Tivoli sidst på dagen, så netop derfor, så har vi aldrig rigtig taget turen, både fordi pigerne var små, og fordi jeg jo lige havde været der. Men i år blev så deres første oplevelse med Tivoli i København ved juletid. I sommers fik de sådan for første gang smag for rutsjebaner af lidt vildere karakter en mariehønen og dragen og hvad de ellers hedder…. Så de havde virkelig set frem til at se, hvad Tivoli havde at byde på. Til Neels store skuffelse, så var hun lige 7 cm for kort til dæmonen, og når hun ikke kunne, så turde Merle heller ikke lige den. Heldigvis var der to andre fine rutsjebaner der inde, og der var vi med virkelig mange gange…. Vi stod ikke i kø særlig længe, og det betød, at vi simpelthen fik prøvet alt det vi havde lyst til, det var fedt. Da mørket begyndte at sænke sig, tog vi et par ture rundt i parken, og nød den smukke smukke juleopsætning, jeg elsker det, det er altså virkelig magisk det de gør for den fine “lille” have. I betragtning af, at den ligger inde midt i København, så er det altså et helt univers i sig selv. Det er kun når man er på toppen af en forlystelse, at man fornemmer, at man er inde midt i byen….
Efter et par ture rundt om søen, et lille besøg på en restaurant, æbleskiver i farten og spanske rør i hånden, var Tivoli oplevelsen ved at være forbi, vi skulle med toget hjem igen kl. 7, og det passede helt perfekt. Nu var pigerne også ved at være trætte, og vi trængte til at sidde ned og bare blive fragtet retur.
Banegården ligger jo på den anden side af vejen, så det er rigtig nemt at komme frem og tilbage…..
Sikke en dag vi havde, som jeg startede mit indlæg med, så er det en af dem vi kommer til at leve længe på, den var i den grad med til at starte julen op her hos os….. Stemningen, julemusikken alle lysene i haven…. Nu kan julen bare komme an…. Vi er klar.
Lad mig slutte af med igen at linke til DSB, som absolut gør det muligt, for os her ovre i det jyske, at nyde det smukke Tivoli og København i juletid, det er altså virkelig turen værd…..
Som barn havde jeg Playmobil som mit absolutte yndlingslegetøj, det var næsten det eneste jeg ønskede mig år efter år. Jeg havde virkelig meget, og jeg passede på det. Jeg pakkede det ned i poser når jeg var færdig med en leg, i samme poser som det var købt. Således blev det aldrig blandet med andre poser/pakker. Mine to bedste veninder, altså vores nabo og vores genbo, de havde lige så meget som mig, der var derfor også skrevet navn under fødderne på alle vores dyr og alle vores dukker…. Måske kan I huske mit indlæg hvor jeg skrev om den ene af de her veninder, hvor vi pludselig stod og blev nostalgiske over mine pigers playmobil. Hvis ikke, så kan I læse det lige HER.
I og med jeg har passet så godt på mit playmobil, så har jeg været lidt øm over at give det videre til pigerne, Jesper har grinet af mig, og jeg kan ikke rigtig forklare det, men jeg havde lidt svært ved bare at lade dem rode det hele sammen. For et par år siden gav jeg efter, og idag ligger det i en stor blanding i bedrollers under Neels seng, når det ikke er fremme til leg.
Til mit store held gjorde det dog, at de virkelig fik øjnene op for playmobil, og sidste år ønskede specielt Neel sig rigtig meget af det. Efter hun så fik både slot og stald til Jul og fødselsdag sidste år, så har Merles også tilføjet det til hendes ønskeseddel. Merle er lige blevet 9 her i efteråret, så for os er det bare helt fantastisk, at hun stadig gider at lege, det er derfor også med stor glæde, at vi gerne fortsat køber legetøj til hende. Jo længere vi kan forlænge barndommen, jo bedre. Jeg kan se på veninderne, at nogle af dem næsten er færdige med at ønske sig legetøj, og jeg ved godt, at det sikkert er et spørgsmål om tid. Men tag nu fx den her lørdag, pigerne og jeg har været alene hjemme, og jeg har stort set ikke set dem fra middag til aftensmad, de har leget og leget og leget. Og hvor er jeg bare taknemmelig for, at vi stadig er der.
Pigerne er så heldige, at de her op til jul, har modtaget gaver fra Playmobil, det føltes faktisk lidt som juleaften for mig også, da pakkerne ankom den anden dag…. Gud hvor det her legetøj bare er fantastisk…. Jeg glæder mig som et lille barn til at samle og lege med pigerne i alle juledagene…. Det er nemlig sådan, at de først får de her ting til jul…. Jeg kan derfor ikke vise jer de udpakkede varianter endnu, men jeg håber I kan fornemme de fine kasser alligevel.
Playmobil har i år fået argenturet på “sådan tæmmer du din drage”, hvilket jeres unger måske allerede har opdaget på reklamer i tv. Min Neel havde i hvert fald, hun har allerede fortalt mig rigtig mange gange, at hun altså ønsker sig den der drage med et horn og en viking der styrer den, “og den er blå mor”…. Det får jeg virkelig ofte at vide, så jeg er ret sikker på, at de her kasser bliver helt vilde for hende at pakke op. Merle er lidt mere pige ish i sine ønsker, sådan har det altid været, hun ønsker sig derfor noget bryllupstema, og de lyserøde kasser er derfor til hende.
Alle kasser er pakket ned i store papkasser, og hygger sig nu i kælderen…. Det som ikke behøvede at blive gemt væk, det var den fine julekalender med hestetema, sådan en har begge tøser nemlig også fået. De har lige fået dem idag, og glæden var STOR…. De har allerede fået en fin plads på værelset, alle numre er lokaliseret og forventningen til d. 1 december er stor….
Vil du se mere til dragetemaet, bryllupstemaet, eller de andre lækre sager Playmobil har at byde på, så kig forbi Playmobil.
Så blev jeg klar til at præsentere jer for pigernes nye skriveborde. Vi har gået lidt til og fra projektet den sidste uges tid, fordi vi simpelthen havde rigeligt at se til, og fordi den bestilte linoleum lige skulle komme hjem.
Da vi for et års tid siden malede vores bordplade i køkkenet sort, der gjorde vi det egentlig mest fordi, at vi lige skulle prøve af, om vi havde lyst til linoleum. Jeg er vild med den sorte matte overflade, men var i tvivl om, om det bare var en fix ide. Nu må jeg bare erkende, at vi stadig elsker den sorte matte bordplade, og jeg får stadig rigtig mange spørgsmål både på mail og i indlægget her, med hvilken maling vi har brugt. Så nu skal den måske alligevel snart have et lag…. Så er det bare, hvilken farve??? Det er en helt anden historie….
Anyway, da vi skulle lave pigernes nye skriveborde, der ville jeg alligevel godt have linoleum på fra starten. Både fordi min tanke er, at det må være ret slidstærkt, men også fordi det fungerer som skriveunderlag på hele bordpladen. Og så er jeg bare vild med den lækre mørkegrønne tavle farve.
Jeg søgte lidt rundt på nettet, og fandt Christinas DIY omkring hvordan man kunne montere det. Det er en rigtig god forklaring og beskrivelse du finder der, så det tænker jeg slet ikke jeg behøver forklare jer her.
Jeg behøvede som end heller ikke vise den til Jesper, det havde han helt styr på. Han brugte gulvlim og en spartel, hvor jeg tror Christina har brugt nogle redskaber, som nok er lidt mere tilgængelige i en almindelig husstand. Omend resultaterne er meget lig hinanden, så hvis I kaster jer over det, så skal I altså kigge forbi hendes indlæg.
Selve pladen hos os er en 18 mm krydsfiner, og den grønne linoleum er bestilt hos Minet, vores lokale maler- og gulvbutik. Det kan dog også bestilles flere steder online. Man skal bare være opmærksom på, at linoleum skal være gennemfarvet, ellers ses det når det monteres på en plade uden kanter.
I væggen sidder meget kraftige vinkler/hyldeknægte, pladen kan dermed bære uden ben…. Det kræver dog en murstensvæg for at det kan holde.
Som skuffer har vi købt de fineste finerkasser fra trævarefabrikernes udsalg, og vi har valgt dem med hjul, fordi pigerne på den måde kan rulle dem væk når de har veninder, og gerne vil sidde flere og tegne. Eller når der skal gøres rent. Jeg synes de er meget fine, og passer rigtig godt sammen som helhed med bordpladen.
Merles bordplade måler ca. 60*150 og Neels måler ca. 60*180. Både plader og linoleum er lidt til den dyre side, men jeg synes det er et rigtig godt valg og en god investering, da jeg satser på den kan holde mange år frem…..
Følgende er bare masser af billeder fra begge pigers nye borde 🙂 Hvad synes I??
For lige præcis en uge siden, stod pigerne og jeg tidligt op, og drog mod København. Dagen havde et formål, et pokkers godt et af slagsen.
Vi skulle nemlig besøge FN-byen, holde møde med UNICEF og H&M. Og hvorfor skulle vi så det, tænker du måske, og hvorfor står pigerne i et halloween kostume her mit i UNICEFs kontor? Jo det skal jeg fortælle dig, det havde nemlig et meget vigtig formål.
Lad mig starte med at fortælle nogle ganske få omend skræmmende fakta:
16.000 børn under 5 år dør hver dag
58 mio børn kommer ikke i skole
Hver 4 kvinder bliver gift som barn (det vil sige, under 18 år)
30 mio børn lever på flugt
168 mio børn arbejder
500 mio børn lever i fattigdom
Hvert 3. barn bliver slet ikke registreret
Alene de her fakta, var virkelig en øjenåbner for mig. Børn skal slet ikke opleve den her slags, børn skal ikke være på flugt, arbejde hele dagen, spise helt forkert og aldrig lege. Børn skal være børn. Der sker ca. 300 naturkatastrofer om året, ja du læste rigtigt, og kun ganske få af dem rammer medierne. Og oven i det, så kan vi ligge de store områder og lande hvor krig driver mange mio mennesker på flugt.
På dagens møde blev vi præsenteret for rigtig fin viden, små film og gode snakke. Alt sammen holdt på et niveau, hvor også pigerne kunne forstå, uden at blive alt for bange. Vi fik også en rundvisning på UNICEFS kontor. Vi sluttede af i deres showroom, hvor vi blev præsenteret for de redskaber, som VI ALLE kan hjælpe med at samle sammen til.
Her er store kufferter fyldt med legetøj. I ‘en stor legetøjskasse er der legetøj til 50 børn. Kasserne findes i forskellige aldersgrupper, så der er tænkt på alle. I kassen findes bla. også de sødeste hånddukker, som mange børn har meget glæde af. Børn i katastroferamte områder får igennem leg, simpelthen muligheden for at glemme at være bange, og begynder at grine igen. DET er da guld værd.
Ditte fra UNICEF viste pigerne det armbånd, hvor man måler om børnene er underernærede, og i så fald, hvilken kategori de ligger indenfor, vi fik lov til at smage på det vigtige og næringsrige jordnøddesmør, vi fik set de piller, som bare med ‘en pille, kan rense 5 liter vand.
Mine piger var meget optagede af det her, de spurgte og spurgte og snakkede meget undervejs. På vej hjem i bilen drøftede vi en del af den viden de havde fået, og dagen efter gik de begge i skole, med den fineste agenda, at de skulle fortælle deres skolekammarater, hvor vigtigt det er hjælpe andre børn i verden.
H&M kommer ind i billedet, fordi de har stablet et fantastisk koncept på benene. H&M har samarbejde med UNICEF mange gange. Jeg lod mig fortælle, at de selv henvender sig for at hjælpe. Det er simpelthen en del af deres måde at arbejde på. At de skal hjælpe hvor der hjælpes kan, og børn i verden, skal have lov til at være børn.
Fra idag d. 5 oktober og frem til d. 22 oktober sælges de mest “u”hyggelige halloween kostumer i 55 udvalgte butikker. De sælges også online, men støtten gives kun videre ved salg i butikkerne. (Altså ikke online). Og for hvert salg af dem, der donerer H&M 10 kr. til UNICEFs arbejde med at give disse udsatte børn en mulighed for at lege. Og hvis man har lyst til at give en ekstra donation, så er dette også muligt at gøre igennem H&Ms Club-App.
Der findes i alt 12 kostumer, de ligger i prisklassen 99 kr. - 199 kr. Og som sagt, her går 10 kr. fra hvert eneste salg, til UNICEFs arbejde med udsatte børn.
Følgende fakta er også fra vores dag hos UNICEF. De fortæller klar og tydeligt, hvorfor, at leg ikke bare er leg. Leg er vigtig for hele barnets eksistens:
De første leveår har en enorm betydning for barnets fremtid. Det lille barn har brug for kærlighed, mad og leg for at kunne udvikle de færdigheder, som det skal bruge for at klare sig i livet.
Men i verdens fattigste lande får næsten 43 procent af børn under 5 år ikke den ernæring, omsorg og stimulering gennem leg, som de har brug for.
Børn, der er ramt af krig eller en katastrofe, er særligt udsatte. De lever ofte på flugt eller under primitive vilkår, hvor deres muligheder for leg og stimulering er meget begrænsede.
Leg er vigtigt for alle børn, for dine børn og for mine børn. Børns leg er med til at udvikle i meget højrere grad end man tror. Jeg ser det så tydeligt her hjemme, de dage hvor pigerne har haft gang i seje, kreative lege, hvor Ipadden fuldstændig har været glemt, hvor deres små hovedet bare har været på “arbejde” i at tænke kreativt, det er de dage, hvor øjnene lyser aller mest, hvor glæden er størst og hvor man virkelig mærker, at de er børn. Mine piger har den sjoveste fantasi, selv den mindste lille dims kan forvandles til leg. Selv mens vi sad til mødet i torsdags, pludselig er Merles serviet forvandlet til sådan en flip flap, og Neel er igang med at vælge hvor mange gange den skal flippe. Her var der nok gået lidt for meget voksensnak i mødet, og den kreative børnehjerne satte ind. Børn skal lege, det skal de bare. Det er simpelthen så vigtig for dem.
For 10 kr. kan et barn få en tegneblok og en pakke farver, for 10 kr. kan 3 børn få et sjippetov, for 10 kr. kan der købers 5 pakker jordnøddesmør og sådan kan jeg blive ved.
Den her dag gjorde virkelig indtryk på mig, og jeg lover jer, at jeg har doneret via app’en. Tænk at 10 kr. kan gøre SÅ STOR en forskel for SÅ mange børn, det er imponerende. Tusind tak for H&M for at lave sådan en støttekampagne og Tusind tak til UNICEF for deres helt fantastiske arbejde.
Jeg håber at jeg med dagens indlæg, også har givet jer et større indblik i, hvor mange børn her i verden, der faktisk behøver hjælp, og at vi, med så lidt, kan hjælpe SÅ mange. Så hvis du nu alligevel skal købe Halloween kostume til børnene, så gør det lige i H&M’s butikker, så støtter du et pokkers godt formål.
De sidste uger har foregået i lidt højt gear, i forhold til vores normale hverdag. Der har været mange spændende blogopgaver, hvoraf den ene kommer til udgivelse her på bloggen imorgen, og så er der ekstra travlt i min administrative stilling i øjeblikket. I den her uge har jeg faktisk dobbelt så mange timer som normalt, og det kan ligeledes mærkes her i hjemmet. Fx ser jeg slet ikke Jesper i den her uge, han har sport de to dage hvor jeg er hjemme, og så har jeg aften arbejde både igår og imorgen, hvilket vil sige, at vi sådan ca. ses på fredag…. Det er meget atypisk for os at køre i sådan et tempo, men så længe vi ved, at perioden er kort og efterårsferien er der lige om lidt, så går det hele alligevel.
Idag havde jeg heldigvis fri, så da pigerne kom hjem fra skole, der havde jeg lovet dem, at vi skulle hygge med efterårssyslerier. I lørdags var vi ude og samle kastanjer, så da de kom hjem idag, der tog vi ud for at vælge garn til spindelvæv.
Regnen har pisket ned hele dagen, så indkøbene blev hurtigt gjort, stearinlysene tændt og musikken tændt på ipadden. Således sad vi og hyggede og i flere timer om spisebordet. Fik roen helt ned i maven og snakkede om skolen, vores kreativiteter og hvad vi ellers havde på hjertet.
Neel gik lige til og fra en serie på Nickelodeon, hun er tilsyneladende også nu kommet her til, hvor det pt helst er den kanal der duer…. Der sker virkelig noget når man kommer i skole. Sprog, attitude og adfærd ændres lynhurtigt, ens lille børnehavebarn forsvinder hurtigere end man turde tænke på.
Heldigvis har vi stadig en meget tæt stund både morgen og aften, hvor det der ekstra hårde kram er tiltrængt, og hvor der bare lige er brug for at sidde og være….
Idag havde vi tid til alt det de ønskede… Imorgen er der disco i SFO’en og jeg er på arbejde igen…. Men på den her måde trækker vi nogen gange lige stikket, og lader op til resten af ugen.
I næste uge fylder Merle år, så der bliver der i den grad drøn på igen…. Men det kommer der alt sammen også mere om, vi har som altid hovedet fyldt med sjove ideer.
Følgende billeder er fra dagen idag…. Håber I andre også har lyst og tid til den her slags hygge i nær fremtid… Om ikke andet, så i efterårsferien.
Om pigernes bluser kan jeg oplyse, at de er fra Hundred Pieces, og Merles kan findes lige HER og Neels lige HER. Hjemmefutterne er som altid fra skønne Bisgaard.
Nedfaldne æbler, disede morgener og varm lav efterårssol, det er ca sådan dagene ser ud nu….. Striktrøjerne er fundet frem og man putter sig under tæpper i sofaen.
Vores weekend har stået i familiens tegn, ingen planer fredag… Vi har to unge damer som er blevet ret optaget af “vild med dans” så det så vi. Lørdagen stod på dejlig lang gåtur langs Vejle Fjord og en tur til Tyskland efter forsyninger. Aftenen sluttede vi af med middag hos mine forældre.
Idag startede stille og roligt, fugten lå tæt i luften, og energien skulle sådan kick startes lidt. Jeg gik derfor en lang tur med mine gåtøser her fra byen, og eftermiddagen gik med at samle æbler til aftenens æblekage. Idag starter nemlig ny drama serie på DR 1, og det glæder vi os til.
Vi ELSKER æblekage her i huset, og nogen gange, så gider vi ærlig talt ikke lige skrælle dem først, koge osv osv… I og med vi spiser det hele året rundt, så er nedfaldne æbler heller ikke helt vildt tilgængelige altid. Så da vi en dag skulle servere det til mange, der faldt det mig ind, at vi måske kunne prøve en lidt nemmere løsning. Den er på ingen måde særlig hjemmelavet, men det smager stort set lige så godt.
I alle supermarkeder, der kan man nemlig købe æblegrød, vi køber gerne den billige variant fra Rema eller fakta, den erstatter vi så med den hjemmelavede æble”grød”. Knuste makroner i bunden, den hjemmeBRAGTE æblegrød og flødeskum på toppen. Det betyder, at man har gammeldags æblekage på sådan ca. 10 min…. Bare lige et tip, hvis man efter mit indlæg, også sidder og savler efter æblekage, så kan du altså saaaaaagtens lige nå at handle ind til det.
Håber I alle har haft en dejlig weekend, fyldt med sol og efterårssmil…..
Pigerne er iført deres nye vinterstøvler fra Bisgaard, som jeg er nødt til også lige at nævne, de er simpelthen SÅ lækre. Foret er varmt og blødt og de er bare så pæne i model og farve. Pigerne spørg næsten hver morgen om de snart må begynde at bruge dem, men vi venter nu alligevel lidt med de der varme støvler, ellers får de det alt for koldt når kulden rigtigt sætter ind. Men idag fik de lov, også fordi, jeg gerne lige ville vise dem til jer…. Og sende mine aller varmeste anbefalinger efter dem. Deres lækre udvalg af vinterstøvler kan du se lige HER og forhandlere i DK kan du finde lige HER.
Kjolerner er fra Bobo Choses, og kan findes lige HER.
De værste New York Blues har efterhånden lagt sig, og jeg er nu klar til at præsentere jer for mit New York indlæg. Det bliver nok langt, i hvert fald foto mæssigt, men jeg synes ikke jeg ville dele det op i 2, når det nu alligevel er samme by vi har befundet os i.
Mange siger ofte til os, “ej jeres piger er bare SÅ gode, forstår slet ikke hvordan I sådan kan rejse til storbyer med dem, det gad vores bare overhovedet ikke”. Men jeg tror altså folk ville blive overrasket over deres børn, hvis de turde kaste sig ud i det… Måske er vi heldige, jeg ved det ikke, men vi oplever bare, at siden vi lavede vores første rejse opgave for Takeoffer, hvor turen gik til Berlin. Der har vi altså været en del afsted på den her måde med pigerne, og jeg kan kun sige, det giver os SÅ meget som familie, på oplevelsekontoen og i samværet på sådan en ferie.
New York er bare fantastisk, jeg har faktisk svært ved helt præcis at sætte ord på, hvad det er den her by kan, for man skal simpelthen stå der for at forstå, hvor vild en storby den faktisk er. Bygninger er vanvittig høje, støjniveauet ret højt 24 timer i døgnet, indtrykkene vælter ned over dig fra første skridt ud af hotellet og man er selvfølgelig obs på sine børn, hele tiden. Men det er så storslående, vanvittig og fantastisk på samme tid, der findes ingen lige med her by.
Når det så er sagt, så falder man bare ind i det ret hurtigt. Støjen/indtrykkene er bare en del af det, og man ligger pludselig slet ikke mærke til det mere.
Vi bookede turen i starten af året, brugte igen en del aftener på at finde et sted hvor vi gerne ville bo, det er selvfølgelig svært ud fra nettet, fotografier er taknemmelige, men vi havde en ide om, at vi gerne ville bo meget centralt, og vi havde også en limit på max 1.100 pr nat. På den måde begrænsedes vores muligheder alligevel en anelse.
Efter en del kiggeri faldt hotellet på St. James Hotel. Vi bookede fly og hotel via momondo. Vi havde en del søgninger for at finde et tidspunkt hvor fly billeterne ikke var alt for dyre, og derfor besluttede vi også at ligge den her ferie udenfor sommerferien. Der vil altid være delte meninger om at tage sin børn ud af skolen. Men vi er af den fulde overbevisning, at der også er SÅ meget at lære ved at opleve verden, så det vil vi foretrække at gøre mange gange fremover.
Turen blev lagt i kurv, fly og hotel…. Tjek… Betal…. I februar bookede vi derfor hotel og fly, dette kostede ca. 21.000. Det synes vi var virkelig billigt for fly, 8 overnatninger og med en placering 300 meter fra Time Square.
Da vi fredag d. 1 september ankom til hotellet ved 21.00 tiden lokal tid, der rammes jeg af den vildeste følelse. Vi stiger praktisk talt ud af taxaen og kigger direkte ned på TIme Square. Nok havde vi læst, at vi boede meget tæt på, men jeg havde virkelig ikke troet, at det var SÅ tæt på. Det var så fedt et sted, vi var helt høje…. På trods af, at klokken faktisk var 3 om natten for os, så måtte vi lliiiiige ned og mærke stemningen. Her triller tårene ned at mine kinder for første gang…. Jeg er “hjemme”, duften, lyden, storheden…. USA…. JEG ER HER….. Bare det at skrive det lige nu, det giver at jag i brystet…. Jeg savner det så inderligt…..
Vores værelse var ikke nogen luksus, der var to senge, et ganske ok badeværelse, skabe, kommoder og et tv. Der manglede som sådan ikke noget, men det var en anelse slidt…. Og man fornemmede selvfølgelig godt, at det var placeringen man betalte for. Stadigvæk synes vi, at det var en helt fair pris vi betalte for det her sted. Personalet var rigtig søde, der var rengøring på værelset hver dag, og vi havde alt hvad vi kunne drømme om omkring os.
Hjemmefra havde vi som sådan ikke nogen fast plan for nogen af dagene, det eneste vi havde booket, det var billetter til Musicalen “The Lion King”. Her var vi ikke gået på kompromis, vi havde hjemmefra holdt øje med åbningen af salget for efteråret, og vi sad klar til at bestille første række på øverste balkon. Det er dyre billetter, lige gyldigt hvor man sidder, men vi valgte at ofre lidt mere, for at være sikkre på, at pigerne virkelig fik noget ud af den her oplevelse. Og det skal siges, det var helt klar pengene værd at sidde hvor vi gjorde. Det var en kæmpe stor, fantastisk og overvældende oplevelse for dem. Vi gik der fra med en helt høj fornemmelse alle 4…. Vores pladser var på første række på øverste balkon. På den måde havde vi udsyn over hele scenen under hele forestillingen.
Men ellers havde vi selvfølgelig ønsket om at opleve Udsigten fra Top of the Rock - Rockefeller center. Som vi var blevet anbefalet hjemmefra. Udsigten her fra er mindst lige så storslående som fra Empire State Building, og så er køen knap så lang og prisen ca. det halve. Det kan varmt anbefales her fra. Så skulle vi gå over Brooklyn Bridge, vi skulle se Flatiron Building, Empire State Building, World Trade One og mindepladsen var fra World trade center, vi skulle vandre rundt på High Line, besøge Greenwich Village og finde de berømte trapper til lejligheden som Carrie Bradshaw (sex in the city) boede i. Bygninge fra venner, i det hele taget mærke stemning i det her område. Vi skulle på 5th avenue, vi skulle se Trump Tower, vi ville se Frihedsgudinden og vi ville sejle rundt om Manhatten.
Frihedsgudinden valgte vi så ikke at tage helt over til, det er ret dyrt, så her valgte vi at prioritere at sejle med Circle Line i istedet. Det er en færge man stiger på ved Hudson River, og som sejer hele vejen rundt om Manhatten, ind under broerne, rundt om Frihedsgudinden og tilbage igen. Turen varer ca. 2 timer, og er virkelig virkelig en flot tur. Du sejler ret tæt forbi frihedsgudinden, hvilket var ok fint for os, og det at opleve Manhatten ude fra vand, det er så vildt. Her fornemmer man hvor stort og overvældende byen i virkeligheden er. Guiden på båden var også meget spændende at høre på, han havde 100% styr på sin historie, på bygningerne og på alt hvad der sker og vil ske på Manhatten. Det var meget inspirerende at lytte på ham mens man kiggede ind på det fuldstændig vilde syn.
Vi havde også købt metro kort til alle de dage vi var der, det var fint når benene blev trætte, eller når vi ville lidt længere væk end hvad godt var. Jeg vil tro vi ikke har gået under 10 km. hver dag, og så har vi også været med metroen næsten hver dag, det kan godt betale sig at købe kort til hele den periode man er der, for så kan man bare hoppe af op hvor man lyster. I new York kan du som sådan gå til rigtig mange ting, men afstandende mellem hver ting er alligevel ret lang… Så det kan altså godt betale sig at have muligheden for at tage metro på nogle af turene, specielt når man har små børn med.
Vi havde også et par dage hvor vejret ikke helt artede sig, her valgte vi at besøge national geographic museum og Guggenheim, Vi var også forbi The Met, men her valgte vi dog ikke at gå ind. Vejret var blevet bedre udenfor, så vi gik en tur i den lille zoo i Central Park istedet.
I Central Park nød vi også en frokost et par gange, og ligeledes vandrede vi ellers bare rundt og nød New York. Vi elskede at vi havde så mange dage der ovre, hvilket gjorde, at vi ikke havde travlt, vi kunne opleve alt det vi ville, og i lige præcis det tempo der passede os. Skæbnen ville desværre, at jeg røg ned med influenza der ovre, hvilket naturligvis satte lidt af en dæmper på de værste dage. Men apotekerne i USA har nogle lidt stærkere sager, og jeg indtog alt hvad jeg kunne, for at komme med ud HVER dag. Og det var jeg…. Det betyder også, at jeg her små 2 uger efter hjemkomst, stadig er voldsomt sløj…. Men altså, hvem ligger sig på et hotel værelse i New York…. Jeg gjorde altså IKKE…..
Jeg håber indlægget her har givet jer blod på tanden for at opleve New York, også med jeres børn. Tro mig, de vil synes det er helt vildt fantastisk. Vores piger var meget meget betagede af den her by, og deres små munde stod praktisk talt ikke stille i alle de dage vi var der. De spurgte og kommenterede på alt, de ville vide og vide og vide og de slugte det råt. Vi snakker stadig om det til aftensmaden “husker du det mor, ej kan du huske det far” og “det vi så der det var helt vildt” osv osv…. De har virkelig taget det med storm….. Hjemmefra havde vi set tegnefilmen Løvernes konge, så de havde styr på selve historien, for de forstår jo ikke det engelske sprog endnu, men det betød heldigvis, at de var helt med på hele handlingen. Vi havde set små klip fra filmen “Poppers pingviner” så pigerne kunne se pingvinerne suse rundt inde i Guggenheim, vi havde set klip fra “nat på musset” hvor alle de udstillede ting bliver levende på National Geographic, vi havde set små klip og snakket meget om World Trade og vi havde også set youtube fra Flyet der nødlandede på Hudson River. På den måde gjorde de ting vi så, meget mere indtryk på børnene og vi snakkede om mange mange ting undervejs.
Afslutningsvis kan jeg kun sige, at New York tog os med storm….. Og jeg håber indlægget her, også har givet dig lysten til at opleve byen. Hvis der er spørgsmål til vores tur, til noget af det vi har set eller til det at rejse med børn, så tøv ikke med at skrive til mig.
Den her weekend har været en smule hæsblæsende, men på den gode måde…. Næsten…. Fredag startede nemlig hos tandlægen, hvor jeg fik lavet det der føromtalte hul. I fredags anbefaler tandlægen mig faktisk yderligere, at få fjernet en af mine visdomstænder i overmunden. Efter stor respons på instagram, fornemmer jeg heldigvis, at det ikke er et særlig voldsomt indgreb, hverken økonomisk eller fysisk…. Så det tror jeg altså jeg gør, da den driller mig en del…. tusind tak for jer, og alle jeres råd.
Anyway, da det var overstået, kunne vi nyde en fredag aften med god mad hos venner her i Hedensted. Men det blev ikke så sen en aften, da lørdagen startede ret tidligt.
Vi var nemlig inviteret til forpremiere på Biler 3, og det var i Falkoner biografen i København. Vi var inviteret af Duracell, hvilket billederne nok viser ret tydeligt. I hvert fald var der duracell kaniner i et væk til det her event. Der var sågar en udklædt som kanin på stedet. Lige her, er mine piger dog ikke til at snyde længere, det første Neel udbrød var nemlig “mor, han er altså dårlig klædt ud ham der, man kan jo se hans rigtige hals”…. Så ham ville hun altså ikke fotograferes med, heldigvis var der mange små søde børn, som ikke helt er kommet her til endnu, og som synes det var en fest at han var der. Merle ville faktisk gerne gi ham et kram, jeg ved ikke hvad det er med hende, men hun elsker altså de der store udklædte omvandrende bamser. Selv ulvis i Bilka får stadig et kram fra tid til anden 🙂
Nå, men vi pakkede bilen tidligt lørdag morgen, og drog mod København, når vi nu var her, så ville vi også gerne få lidt mere ud af dagen, jeg havde derfor lavet en aftale med fineste Freja Troelsen, som er begyndt at gøre det en del i at fotografere børn. Jeg er vild med hendes billeder, redigering og farverne, så da muligheden nu bød sig, og hun havde tid, så fik vi sat en aftale på plads. Vi mødtes på Nytorv i København, og bevægede os sådan set bare lidt rundt, Freja fangede de gode stunder, samtidig med, at vi naturligvis fik sludret lidt…. Men Freja, you know…. Vi blir jo aldrig færdige, så jeg kommer snart igen 🙂 Billederne har jeg ikke fået endnu, så det er kun et enkelt lille “fraklip” jeg kan dele med jer, “lille Neel” på armen af Jesper, samt mine egne fotos af selve fotograferingen.
Efter mødet med Freja havde jeg også en aftale med altid dejlige Tilde, og nu tænker I sikker “Thilde who?”…. Men så må jeg sige, det navn må I bare få lært, Thilde er kvinde bag Poppykalas, som jeg nu er den lykkelige ejer af buket nr 3 af…. ÅH MY GOD…. De er jo fuldstændigt fantastiske. I denne måned er der faktisk også en lille artikel med Thilde i Eurowoman, hun var kvinde bag blomsterne til Både Stine Goya og Baum Pferdgartens middage ved modeugen…. Så jeg siger det lige igen, Thilde, er et navn du lige så godt kan lære….. Eller i hvert fald Poppykalas…. Jeg prøvede som altid at overtale hende til at starte en eller anden form for levering af buketter i jylland, og hvem ved, måske er det ikke så langt væk som det har været…. Jeg håber i hvert .
Efter blomsterstop hos Thilde, kunne jeg lige nå at lure et par butikker i Tulinsgade og på Værnedamsvej…. Der var heldigvis ikke særlig go tid, for åh jøsses hvor er der mange fine fristelser og inspirerende steder i de gader…. SUK SUK……
Kl. 13.00 startede ventet ved Falkoner Biografen. Der var fine racerbaner udenfor, der var lykkehjul med mulighed for at vinde forskellige ting (og jeg tror faktisk alle børn vandt), der var hygge og snak med de andre søde inviterede og så var der popcorn og sodavand til filmen.
Vi har faktisk hverken set Biler 1 eller 2, hvilket jeg bare må konstatere, er en stor fejl. Vi var meget positivt overraskede alle 4. Jeg forstår 100% hvorfor drenge elsker de her film, hvor er de dog skønne de biler, men som pige og mor, der glemmer man faktisk lidt at det er biler det drejer sig om, der er som altid den dejlige Disney ånd over historien, og som altid, sidder man med en go og rar følelse bagefter. Jeg var vild med den, det var jeg, og vi har aftalt at leje nr. 1 og 2 i nær fremtid.
Efter filmen var der fine goodiebags til børnene, lækre burgere og jeg blev jeg dæleme interviewet af en Duracell fyr, eller en der var hyret af dem - tror jeg….. Jesper nåede lige at forevige øjeblikket, og pigerne de sys bare det sejt 🙂 ha ha….. “MOR, er det det her der er dit job?”, og til det måtte jeg desværre sige, nej, det er det ikke, men det er en af de goder der følger med fra tid til anden, og vi takker derfor Duracell for den rigtig fine eftermiddag.
Efter biografen havde jeg endnu et lille ønske, jeg gætter på, at I efterhånden allesammen er stødt på den formidable blomstermark på Selinevej, aller yderst ude på Amager. Jeg har i hvert fald set den virkelig meget her på det sidste, og jeg havde da også en lille frygt om, at der enten ikke var flere blomster, eller at der var SÅ mange mennesker, at man rent faktisk ikke kunne være der. Jeg læste om selve konceptet bag marken, lige HER hos Emily Salomon. Og det er faktisk en virkelig fin bagtanke der er bag de her blomster…. Det kan jeg kun anbefale jer at smutte forbi at læse. Og hvis du er så heldig at bo i nærheden, eller skal en smuttur til København i nær fremtid, så sæt lige en lille spand vand bag i bilen eller bag på cyklen, og smut forbi. Det er virkelig en fin buket man kan få lavet sig der ude…. Og selvom der VIRKELIG VAR mange mennesker, så var der stadig plads til at man i ro og fred kunne plukke sin egen fine buket, og der var masser af blomster endnu.
Idag er søndag, i meget laverer gear…. Vi er så småt begyndt at forberede os på New York på fredag….
Men inden vi suser afsted, skal i da vide, at jeg har jeg kick startet en ret lækker Give Away ovre på Instagram. Du kan vinde kr. 1.500 til en super fed butik.
www.stilkompagniet.dk hedder den. De har dette efterår fået Ganni ind som noget nyt, og ja…. Som i ved, så EEEELLLSSKKKERR jeg Ganni, derfor er det heller ikke svært for mig, at lave sådan et lille shout out for noget så fint. Hop over på profilen og deltag lige HER. Jeg trækker en vinder på torsdag. De har også mange andre lækre mærker hos stilkompagniet, dem kan du tjekke ud lige HER, og drømme om, hvad de 1500 evt. skulle gå til 🙂
Jeg slutter indlægget af med dejlige billeder fra dagen igår, en lørdag med god fart på….
Hvis du er lige så forelsket i pigernes outfit som mig, så kan du finde deres nederdele fra Christina Rohde lige HER, bluserne fra KnastbyKrutter lige HER, og skoene er som altid fra Bisgaard.