• 2verdener
  • Frk Vilstrup
  • MamaMaruska
  • De normale
  • Need and love
  • Mor til Mernee
  • ···

Shelter i haven og næsten maleriske blomster i naturen….

IMG_6432

Som “næsten” altid, har vi små eller større projekter kørende her i huset… Og mens vi var i Tyrkiet, opstod ideen til vores nuværende projekt.

Jeg sad i flyet og bladrede i et blad, og så noget træhytte agtigt i en have, viste det til Jesper og sagde “ej det kunne ellers være hyggeligt hvis man havde plads til det i haven”…. “Jamen det har vi da” sagde Jesper, og så kunne jeg ellers se hvordan han hjerne begyndte at arbejde…. Så landede vi i Tyrkiet, havde en helt fantastisk ferie, hvilket jeg er tænker I allerede ved, faktisk er jeg mentalt stadig ikke helt kommet hjem endnu, sådan en ferie før ferien, det kan godt være meget motivationsdræbende for ens arbejde… Og i takt med, at der nu er sjove og spændende ting vi gerne vil lave her hjemme, jeg så kan den der sommerferie bare godt snart arrivere.

Anyway, bedst som vi var landet fra vores ferie, så var Jesper allerede i gang i haven, han fjernede træhytten og rutsjebanen som pigerne alligevel sjældent brugte, og så begyndte han ellers at fortælle hvad hans hjerne var kommet frem til.

Han er nu igang med at bygge det fineste og STORE shelter i vores have. Det skal stå nederst i et hjørne, bygget rundt om det kæmpe store træ vi har i samme hjørne, og ligge ret tæt på vores lille bålsted. Jeg er naturligvis med på råd i hvilke træsorter der skal vælges og hvad farver der skal males i, men ellers kan jeg godt høre, at han har helt styr på den her proces, han snakker om zinkkanter og tagpap på taget og igår lagde han det smukkeste gulv der nede…. Så bekymret, det er jeg virkelig ikke. Tvært imod, så glæder jeg mig bare helt vildt til at indtage sommeren i det her shelter.

Vi har valgt at det skal være så stort, således vi kan bygge et større miljø der inde, så vi både kan slænge os, og være der med venner og familie, og hvem ved, måske med tiden sove der.

I indlægget her vil jeg vise Jer hvad han har nået siden i søndags, og jeg lover at der kommer endnu en status undervejs, og naturligvis en når vi er helt færdige…..

Afslutningsvis, så vil jeg bare minde Jer om, at der lige nu, ude i naturen, findes de helt fantastiske røde valmuer, fine margurit lignede blomster, lilla, gule og hvide blomster der gror vildt side om side ude på markerne. Så hvis du er ude og køre, og din vej passerer sådan en mark, så stop op, nyd synet og pluk en buket med hjem til dig selv eller en du har kær, det findes næsten ikke smukkere end det naturen selv har at byde på. Min buket her øverst i billedet, den er lige “krydret” med pæoner fra haven, men ellers er resten plukket helt gratis ude i Naturen.

IMG_6518

IMG_6517

IMG_6506

IMG_6503

IMG_6475

IMG_6477

MORTILMERNEE_FBUntitled

Pinsepip om Instagram og malede vægge….

IMG_5085

Jaaaaaa…. så er vi da lige gået på endnu en lille forlænget weekend. Det er simpelthen så dejligt med de her små pusterum hen over foråret. De er vigtige for små familier der lige kan trække stikket til det pulserende liv, en dag mere end normalt. Det giver mere på energikontoen end man overhovedet kan forestille sig.

At sommeren så nærmest lige valgte at gå direkte ind i Kr. Himmelfartsferien, det var i sandhed en gave fra naturen, som var helt fantastisk.

Idag snakker de så godt nok om at der kommer skyer, regn og blæst hen over weekenden, og at vi går en mere ustabil periode i møde… Det er jeg ikke helt tilfreds med, men det er jo Danmark, og vejret her er temmelig lunefuldt.

I tirsdags postede jeg indlægget omkring Instagram, og hold nu op hvor er det fedt, at der var så go respons på det. Jeg er virkelig glad for…. eller det er jeg egentlig ikke, det er jo trist…. men jeg er glad for, at jeg ikke er den eneste der oplever den trælse forandring. Igår lancerede de så en helt ny brugerflade, og der er sikkert sket masser af nye skjulte ting også. Måske har de allerede omtænkt strukturen, i hvert fald HÅBER jeg, at de ikke vil facebookisere (ord jeg lige opfandt) hvordan strukturen skal være der inde…. Jeg vil så gerne bevare den skønne flade der var, have alle de små hyggelige samtaler på kryds af verden… ligegyldig størrelse….. Jeg sværger de har ikke hørt det sidste fra mig hvis det fortsætter….

Jeg har også malet et par vægge mere i den her uge. Den jeg malede for et par uger siden, den må jeg tilstå, den er allerede hvid igen. Den var lidt dominerende den væg, så det gik altså ikke. Men jeg var vild med farven, så nu har jeg malet den på en lidt mindre væg, men stadig således, at man kan se den i samspil med den lyserøde i gangen, det giver et ret fint look….

Dagen efter lå jeg og solede mig i haven, lå og spekulerede på, om ikke jeg kunne skabe endnu et farvesamspil sammen med de to malede vægge. Jeg stod op fra min ellers virkelig skønne sol plet, lokkede Neel med i malerbutikken, købte en maling, hjem og igang.

I soveværelset har jeg derfor nu malet en ret kølig og mørk blå farve, som skaber kontrast, men samtidig et ret fint view igennem huset, når man kan se alle 3 vægfarver sammen. Og vender jeg mig den anden vej, så har jeg rene hvide vægge, og et helt andet look.

Jeg er vild med, at jeg nu kan lave flere forskellige stilarter på tværs af hinanden, uden at hele huset er forandret…… Hvad synes i om det????

Idag skal vi have noget “til middag hos” arrangement i haven med snobrød og 5 unger fra Merles klasse… Ellers INGEN faste planer for weekenden. Jeg ELSKER det….. Hvad skal I andre lave???

IMG_5129

IMG_5195

IMG_5197

IMG_5199

MORTILMERNEE_FBUntitled

Himmelsk kristi flyv ferie….

IMG_4886

Hold nu op….. Den her Kristi Himmelfarts mini ferie, den er forrygende… Solen skinner fra en skyfri himmel fra morgen til aften. Termometret bevæger sig op omkring 20+ hver eneste dag, døre og vinduer står åbne og fra tidlig morgen sninger varmen sig ind under min dyne, og hiver mig ud af fjerene meget tidligere end jeg plejer…. Og det er bare helt ok.

Jeg var så heldig, at jeg allerede tirsdag eftermiddag gik på den her mini ferie, torsdag var jo helligdag, og det betyder for mig, at jeg fik en ekstra fridag i denne uge. Jesper og pigerne har også fri de her dage, og vi nyder det.

Men vi har også haft fart på….. I onsdags fyldte min kære lille mormor nemlig 80 år. Min mormors helbred er ikke så godt for tiden, hun er igang med en udredning omkring hjerte, lunger og luftveje, det hele vil bare slet ikke som hun gerne vil, og det begrænser hende desværre i alt for meget. En større fest havde hun ikke overskud til, så derfor besluttede vi, at holde en lille fest, for kun de nærmeste, ude hos os. Og er der noget jeg holder af, så er det at pynte og gøre det fint for mine kære….

Der blev pyntet med H O O R A Y guld balloner, flagranker og flagkanoner, og vi havde en lækker festmiddag bestilt ude fra. Jeg håber min mormor mærkede festivitasen, selvom den var i lidt mindre format end ønsket.

IMG_4873 IMG_4874

Efter endt fødselsdag har dagene stået 100% på det som vi selv har haft lyst til…. Eller næsten. Vores lille Totte mis har fået en hudsygdom som vi går og er lidt bekymrede for, så han var forbi dyrlægen igår, men nu håber vi han er i bedring med rette behandling. Det må I faktisk meget gerne XXX for…. Filans så bekymret man bliver for de små firbenede væsener.

Men tilbage til de lidt sjovere stunder….

Vi har bla købt ny trampolin, et behov der opstod lidt akut. Vi oplevede at den gamle var ved at blive mør, og vi var bange for, at en af pigerne pludselig ville stryge igennem den. Vores tøser lever nærmest nede på den trampolin, og jeg forestiller mig, at det vil de gøre mange år frem endnu. Så vi besluttede, at vi godt ville give lidt ekstra, og købe en af de lidt bedre varianter, og denne gang en som faktisk er skabt til at være i jorden. Den gamle var nemlig en som faktisk skulle stå på græsset, og som Jesper havde gravet ned, hullet er KOLONORMT, og det var helt vildt alle de trailer fulde jord han kørte væk. Da vi i sin tid købte den, der synes jeg det var en monstrom uden lige vi havde fået i haven, og fisme om ikke den nye er endnu større…. Jøsses, jeg er godt nok glad for, at det gode vejr gør, at tingene spirrer i fuld fart, og at den faktisk snart er dækket rent udsynsmæssigt oppe fra huset….

Ellers har vi været ude og dyppe tæerne i Vejle Fjord for første gang, vi har gået tur i smukke omgivelser, vi har plantet tomater og agurker i drivhuset,vi har fået masser af sol på næserne og vi har spist is mindst ‘en gang om dagen.

Fredag aften var jeg også forbi min søde veninde Louise Trillingsgaard, som endnu en gang har stablet det famøse Retro Guld marked på benene, markedet foregår på Godsbanen i Århus, og jeg er vild med det. Super fine sager, virkelig søde sælgere, i det hele taget en ret skøn stemning. Imorgen søndag er sidste dag i denne omgang, men til juni kommer det allerede igen. Læs mere om markedet lige HER.

Ellers vil jeg bare fylde Jer med ren fotospam fra de sidste par dage…. Og nyde, at der heldigvis er endnu en dag imorgen. Mors dag…. Som naturligvis skal fejres i selskab med min egen søde mor….

Håber I alle har en rigtig skøn Kristi flyv ferie…..

IMG_4901 IMG_4911 IMG_4951 IMG_4953 IMG_4954 IMG_4974 IMG_4980 IMG_4981 IMG_4983 IMG_4984

IMG_4982

IMG_4949 IMG_4985

IMG_4976 IMG_4972

IMG_4978 IMG_4979

MORTILMERNEE_FBUntitled

Boligreportage hjemme fra mig….

IMG_4673

Jeg kom til at se, at det virkelig virkelig er længe siden jeg har vist Jer rundt her hjemme. Jeg ved godt, at jeg ofte tager det som en selvfølge, at I ser med ovre på instagram. Hvor jeg faktisk tror folk har fået nok at mit hjem, i hvert fald smutter der 5-10 følgere hver gang jeg viser noget der fra… fnis… Men selvfølgelig kommer der også nye til, så det går op alligevel.

Anyway, jeg ved godt, at der er nogle her, som har fulgt med mig helt fra start, som ikke er på instagram, og at jeg før i tiden var bedre til at vise mine forandringsprocesser, og hele reportager. Så derfor kommer her et indlæg, med masser af billeder, hvor jeg forsøger at tage Jer med hele vejen rundt. Med nye billeder, som jeg har taget lige præcis idag….

Og hey, jeg har faktisk lige malet en væg i spisestuen idag, og det er altså første gang den bliver vist frem, lige her i dette blogindlæg 🙂

Forbered Jer på ren fotospam, jeg håber I vil synes om det 🙂

IMG_4674 IMG_4675

 

IMG_4658 IMG_4659 IMG_4660 IMG_4661 IMG_4662 IMG_4663 IMG_4664 IMG_4665 IMG_4666 IMG_4668 IMG_4669 IMG_4670 IMG_4671 IMG_4672 IMG_4578 IMG_4591 IMG_4594 IMG_4644 IMG_4650 IMG_4651 IMG_4652 IMG_4653 IMG_4654 IMG_4655 IMG_4656 IMG_4657

 

MORTILMERNEE_FBUntitled

Så lå man sgu der med mandeinfluenza….

IMG_4464

Første, tusind tusind tak for alle Jeres søde og fine beskeder på mit indlæg om depression, jeg er så overvældet, jeg lover at vende tilbage med svar til Jer alle, både på mail og her på bloggen, men energien forlod mig lige for en stund, læs her i indlægget hvorfor :-/

 

Jeg hader influenza…. fik jeg sagt at jeg HADER influenza….. Jeg har ligget i min seng, rejst mig, taget et bad, lagt mig på sofaen, rejst mig og gået i seng. Sådan har mit liv kørt på repeat siden onsdag i sidste uge. Billedet herover er udsigten fra min seng, billedet nederst er udsigten fra min sofa…. :-/

Vi landede hjemme i egne gemakker sent sidste søndag efter den fantastiske skiferie, jeg havde en lang arbejdsdag foran mig mandag, et fedt arrangement som jeg gerne ville være en del af, men som også betød en lidt længere dag end jeg lige plejer. Det er det der er så cool ved mit job, at jeg sådan kan flekse rundt som det passer arbejdspladsen og mig. Elsker det…. Nå, men jeg lander hjemme ved 5 tiden mandag eftermiddag, her får vi støvsuget, vasket, lavet mad, lektier og hvad vi ellers lige skulle indhente mandag efter en ferie. Og da jeg så sætter mig i sofaen mandag aften, der frøs jeg pludselig helt vildt. Tænkte, ja det er nok bare fordi jeg er træt…. Men så vågnede jeg flere gange natten til tirsdag og min hals gjorde mere og mere ondt… ØV ØV….

Tirsdag var jeg på arbejde, tog direkte hjem på min sofa, tidligt i seng, slæbte mig ud af sengen onsdag, fordi jeg havde en aftale med 2 journalister fra en blog i Korea…. Det lover jeg at vise frem når de får lagt deres artikel online…. efterfølgende forårskoncert på skolen, som man altså heller ikke vil gå glip af….. På nuværende tidspunkt har jeg feber og er så snottet, at jeg intet er værd længere. Torsdag forsøgte jeg at tage på arbejde, men kl 11 hejste jeg det hvide flag og kørte hjem. Jeg kunne IKKE mere. Siden torsdag middag har jeg så kørt den liggende position på repeat, og kedet mig helt vildt. Jeg hader influenza og feber. Man er simpelthen bare så træt og ugideligt, og er intet værd.

Inden Norge var jeg endelig begyndt at motionere lidt igen, var ude og gå små 4-5 km hver anden dag, og på skiferien fik jeg rørt mig en del også, jeg var totalt opsat på at komme hjem og fortsætte gejsten. Men jeg skal fandme da lige love for, at man er sat tilbage til start. Jeg hoster også helt åndssvagt nu, så bare jeg går fra min seng og ud på toilettet, så tror min familie at mine lunger er faldet ud undervejs. De synes jeg larmer uhæmmet meget når jeg hoster. Min mor griner og siger det er arveligt, min far larmer nemlig lige så meget når han hoster. Min far og jeg, vi er enige om, at de ALDRIG har haft det lige så slemt som os….

Feberen har heldigvis forladt mig nu, og jeg har været på arbejde idag igen…. Hvilket også betyder, at jeg i skrivende stund næsten er på vej i seng, for jeg er hamrende træt. Det er det med den der energi der lige skal kæmpes tilbage igen….

Jeg har endda ellers fået den der influenza vaccine i efteråret, men den er åbenbart ikke garant alligevel, eller også er den med til, at jeg heldigvis er nogenlunde oppe igen efter en uges tid, hvor jeg de sidste par år har ligget mellem 2 og 3 uger. Det ved jeg så ikke, men jeg havde da drømt om, at jeg var gået fri i år.

Har jeg forresten overhovedet fået vist Jer at jeg har lavet reolen om i stuen??? Jeg tror snart jeg må lave en større boligreportage her på bloggen, det er ved at være længe siden…..

IMG_4451

 

MORTILMERNEE_FBUntitled

Tilbage til kreativiteten….

IMG_2975

I forlængelse af mit indlæg i sidste uge, hvor jeg opfordrer til at vise lidt mere af livet #perfektudenfilter, har jeg fuldstændig glemt at vise Jer, hvordan resultatet egentlig blev. For det er jo det min blog handler om, det kreative i hjemmet. Et hjem i konstant forandring, en hverdag med en sej håndværker mand og 2 lækre tøser.

Ugen har dog bragt mig alt andet end ro, forleden var jeg til kontrol med nogle modermærker, jeg har alt for mange af dem, og får dem derfor kontrolleret en del, og ligeledes har jeg også fået fjernet en del. Denne gang var der en der havde en smule forandringer i sig, og den blev fjernet med det samme. Det er ikke første gang jeg oplever det, men alligevel, så bevæger man sig rundt med en vis rumsterende tanke i baghovedet, som man først ryster af sig, når man kender svaret på det indsendte. Samtidig er den her såkaldte “anonyme” ikke helt færdig med dukke op hist og her, så min fokus har været de helt forkerte steder.

Men nu har jeg fået ferie, solen skinner fra en skyfri himmel, og snart kommer pigerne også hjem. Det glæder jeg mig virkelig til. I vinterferien skal vi ikke noget som helst, udover det impulsive vi finder på…. Måske skal jeg rumstere lidt rundt med nogle projekter, måske skal jeg ikke. Det vil tiden vise.

Til april drager vi på vores første familie ski ferie… Det kommer jeg til at skrive meget mere om, for hold da op hvor har jeg mange spørgsmål omkring sådan en tur…. Vi glæder os helt vildt….

Tilbage til væggen…. På øverste billede ser I hvordan det endte op. Kommoden er midlertidigt flyttet der over, da jeg ikke helt kan finde ud af, om væggen skal være helt ren og hvid, eller om der skal stå noget, det prøver jeg lige af. Men jeg ELSKER det rolige udsyn det har givet. Om lidt står haven i fuldt flor, og da det er haven man ser igennem de franske døre, så er dejligt med “rolige” vægge forrest, det giver et fint udsyn.

Reolen som var pakket ind bag skabslågerne, den var heldigvis flytbar. Så Jesper har istedet hængt den op nede i kælderen, og alt det …. lad mig kalde det “rod”….. som vi opbevarede her, det er nu flyttet ned i kælderen.

Utroligt, at det alligevel skulle tage så mange år, i forhold til hvad vi ellers har formået her i huset… Men sådan er det når man er husejer, og husets alder gør, at det ene forandringsissue opstår efter det andet….. Heldigt vi begge er så vilde med projekter 🙂

IMG_2687

IMG_2976

MORTILMERNEE_FBUntitled

Sofa uden chaiselong….. Ja det kan man godt….

IMG_2404

Som I nok husker, fik vi ny sofa før jul. Men det var faktisk ikke helt nemt at overbevise min bedre halvdel om, at vi kunne undvære en sofa med chaiselong. Vi er jo en familie på 4, og vi skulle gerne allesammen kunne slænge os og hygge i stuen. Det kunne vi i den gamle, og det ville vi gerne kunne fortsætte med.

Men det siger selvfølgelig sig selv, at det ikke kan fungere på samme måde, når man ikke længere har den aflange del på sofaen….. Jeg gik og tænkte lidt, hvad kan vi gøre for at løse det problem?? Og så kom jeg i tanke om den lækre KK 3 FOLD fra klipklap , jeg havde en ide om, at den helt sikkert kunne gøre det ud for den del vi mistede.

Jeg er ret vild med, at vi nu ikke har så stor en sofa i stuen mere, vi bor småt, og jeg savnede lidt gulvplads, så det var med stor glæde, at jeg sendte chaiselong sofaen ud af døren…. Men jeg var også meget glad, da vi så besluttede at erhverve os Klip klap madrassen. Den er skide smart. Den kan skubbes over til sofaen, og fungere som fodskammel/chaiselong, den kan foldes helt ud og være tumlemadras på gulvet, og varmestation foran brændeovnen. Og så kan den klappes sammen og stå bag sofaen, når vi ikke lige bruger den. Fantastisk….. Jeg er fan…

Så jeg sender hermed dette lille “fif” afsted mod Jer, som også drømmer om at skifte sofaen ud til noget mindre, men ikke lige helt kan overtale den bedre halvdel. Der findes altså en super god erstatning, i hvert fald for os 🙂

IMG_2405

IMG_2406

MORTILMERNEE_FBUntitled

Badeværelse på budget….

IMG_2158

Velkommen tilbage til virkeligheden…. Sådan føles det lidt her sidst på søndagen, sidste feriedag i denne omgang. Det er altid lidt vemodigt når en ferie går på hæld. Pigerne synes også det er træls (sagt på godt jysk)… De har simpelthen hygget og leget så meget sammen her i ferien, ikke EN eneste gang har de spurgt efter en legeaftale, det har egentlig været dejligt bare at være os….

Men min kære mand har haft mget travlt, han har ikke haft mange timers ferie, han har nemlig lavet nyt badeværelse. I skrivende stund er bruserens sidste skruer monteret, nu afventer vi kun den sidste tørre tid på vådrums-fugen (eller hvad det nu hedder)…

Han er SKIDE sej er han. Han er jo faktisk udlært tømrer, men under kyndig vejledning er det altså lykkedes ham, at lave stort set alt selv. Det er bare SÅ SEJT gået. Det var en hård kamp at banke de gamle fliser ned, der tror jeg faktisk, at han var tæt på at opgive undervejs. Men han har vilje som en hest, og han helmede IKKE før væg og gulv var væk…..

Badeværelset har alt i alt ca. kostet os 10.000 kr. det er naturligvis uden arbejdstimer, da det er noget vi selv har lavet, men jeg synes alligevel det er ret billigt, for et helt nyt rum.

Som inspiration har vi haft vores hus, og tiden som huset er bygget i. Vi synes det var fedt at holde rummet i stil med huset. Det ville virke helt forkert at sætte noget fancy og stilrent ind i vores hus, og det ville heller ikke være i tråd med den måde vi bor på.

Vores drøm var et rigtigt terrazzogulv, men det var en alt for dyr og besværlig proces, så da vi opdagede terrazzofliser i Silvan, var der ingen tvivl længere. Drømmen om nyt badeværelse var indenfor rækkevidde. Vi har brugt hele efteråret på at købe ind til rummet, en håndvask i en måned, armatur i en anden, fliser i en tredje osv osv. Så da juleferien ramte, var planen at rummet skulle udføres.

Jesper startede d. 26 december, og idag d. 3 januar står det færdigt. Jeg indrømmer blankt, det har været en meget hård og udfordrende proces, han har arbejdet små 12 timer de fleste dage derude, og da han rent håndværksmæssigt har været udenfor sin comfort zone, har det også forvoldt en del søvnløse nætter. Men at se ham nu, færdig og med den største stolthed lysende ud af øjnene, så ved jeg, at han synes det var det hele værd. Han er virkelig en “gør det selv mand”…..

En af dagene i ferien var pigerne hos mine forældre, og jeg fik lyst til at male en væg, jeg havde fundet den lækreste farve i det nye Kinfolk Home ( en af julegaverne ) tog den med under armen, og fik blandet farven. Men som det ofte går hos mig, så spillede den bare IKKE da den tørrede op. Hold nu op hvor har jeg malet mange vægge over, fordi farver bare altid tørrer anderledes op…. ØV… Jeg gik og rumsterede over den et par dage, og valgte simpelthen at male den over igen. Hos @majannielsen på Instagram så jeg, at hun for nyligt havde malet en coral agtig farve på en væg, den er super smuk, og jeg er en sucker for de nuancer, så jeg drog igen afsted mod farvehandleren, og fik blandet en ny farve. Men efter endnu en tørre tid måtte jeg konstatere, at jeg nu havde fået en kæmpe stor gris på min væg (det var IKKE den farve jeg synes jeg vidste farvehandlerdamen)… Det gik så heller ikke, så jeg smed en liter hvid i den farve jeg havde fået blandet, og nu har væggen endelig en flot nuance. Selv Jesper synes faktisk, at den er skide flot ind mod det nye badeværelse. Det giver et pift af tiden, som vi havde i tankerne da vi planlagde rummet. Faktisk ville jeg meget gerne have haft en lyserød eller lyseblå håndvask. Men jeg fornemmede hurtigt, at det simpelthen var NO GO….. I hvert fald i det her rum. På første salen er vi kommet til enighed om, at der godt må monteres en lyserød vask… Så det gør vi i løbet af foråret 🙂

At undværre et bad i sådan en ferie har også været en anelse udfordrende. Heldigvis har vi haft mulighed for at bade på Jespers arbejde…. Men det er godt nok lidt træls, sådan at planlægge og skal ud af døren hver dag for at bade….

Nogle dage gad vi simpelthen ikke med pigerne, så vi tog køkkenhåndvasken i brug istedet, det synes pigerne heldigvis var meget hyggeligt, Neel sad der en hel time en dag, der var fest med både ænder og hajer i det lille bad, en stund der var hyggelig at sidde på afstand og lytte til.

Imorgen starter hverdagen igen…. Det er jeg ikke helt parat til, har faktisk lige talt op hvor mange dage der er til vinterferien….. fnis…. Men er det ikke altid sådan, det der med ferie, det vil man bare altid gerne have lidt mere af.

Om 2 dage skal vi holde fødselsdag, Neel fylder nemlig 5 år på onsdag….

2016 SÆT IGANG…… Godt nytår til Jer alle

IMG_2153

IMG_2130

IMG_2080

IMG_2012

IMG_1995

MORTILMERNEE_FBUntitled

Noget om piratnisser og juletid :-)

IMG_1350

Om ganske få timer starter julens glæder i alle de små hjem rundt om i verden…. Her i huset er vi smugstartet en lille smule….. Eller lad mig sige, vi er startet for fuld musik…

Det er som om, at tiden hele tiden når at indhente mig inden jeg selv helt mentalt er med, december føltes for kort tid siden som lysår ude i fremtiden, men pludselig stod jeg i vores lokale Brugsen med en duft at klejner og flettede julehjerter i hele loftet…. Det gik op for mig, at vi om ganske få uger, faktisk var på vej ind i december…. Og lige der ramte den mig bare… JULEN…… Sidste søndag dalede sneen hele dagen, pigerne og Jesper byggede iglo i haven, og jeg fandt julesagerne frem…. Det var godt nok en uge før tid, men stemningen var helt rigtig, og, og det samme synes familien.

I ugens løb har jeg gået dagligt og hevet det ene fine stykke julepynt frem efter det andet, jeg har besøgt vores lokale genbrugsbutikker, jeg har surfet på dba og jeg har på bedste vis fundet den fineste julestemning frem…. Min søde bloggerkollega Julia, som blogger på the vintage hausfrau , ramte mig lige på sømmet forleden, hun spurgte om vores jul var inspireret af den gamle by i Århus, og dertil kan jeg kun sige “JA” det er lige præcis den stemning der er opstået undervejs…. Nostalgisk jul med rød, rød og atter rød….

Vores nisse er også flyttet ind, men i år har “vi” valgt, at han kun kommer til advent, det er Jesper der igen var den kreative på brevposten fra nissen…. Min ide at brænde det lidt i kanten… Jesper var kæk…. “er det en piratnisse” vi har fået i år spurgte han så….. FNYS…. Og jeg havde egentlig også i tankerne den skulle være landet i en flaske eller noget andet sjovt, men det blev vidst alligevel for mystisk….. Pigerne derimod var top begejstrede da de vågnede søndag morgen, og Merle læste næsten hele brevet selv…. Stolte forældre en tidlig søndag morgen.

Lørdag var vi også ude hos vores lokale juletræsmand, de sidste 4 år har vi fældet træ hos den samme bondemand, det er så hyggeligt når vi indtræder den lille nåleskov og fælles slentrer rundt imellem granerne og udvælger præcis det træ, som skal pryde vores hjem i hele december…

I år faldt vores kærlighed på et smukt træ med skæv top, og her midt i stuen, funklende og fyldt med det nye, det gamle, det arvede og det hjemmelavede pynt, her føles det virkelig rigtigt, julen er her, og genskæret i vores pigers øjne vidner om, at her er ganske vist 🙂

IMG_1353

IMG_1354

IMG_1355

IMG_1303

MORTILMERNEE_FBUntitled

Mine fotos er gået online i mere end ‘en forstand…..

BCC395A3-8E34-4A81-B098-9750AA9DC6E8

I husker nok mit indlæg om den her oven ud fantastisk sofa…. Og som vi lånte i 24 timer…. Jeg forelskede mig hovedkuls i den…. Og vi har også købt den….. Vi får den leveret om halvanden uge…. Jeg er drøn drøn spændt, og glæder mig helt vildt….

Jeg er sikker på I vil blive sofaspamet over den næste tid…. ha ha….. Sofabordsbeslutningen er endnu ikke taget, jeg er VILD med det på billedet her, virkelig, men er i tvivl om det rent praktisk vil fungere for os som familie…. Det summer vi lidt over endnu 🙂

Men noget sjovt er sket imellemtiden, Interiorshop var nemlig SÅ begejstrede for de billeder jeg havde taget af “deres” møbler i vores stue, så de har faktisk fået lov til at bruge dem på deres egen hjemmeside…. Det er da skægt….

Hvis du crusher på bordet, ligesom mig, så kan du finde det online lige her…. Og se mine billeder af bordet hjemme hos os:-)

Rigtig god torsdag til Jer 🙂

MORTILMERNEE_FBUntitled