Når det “virkelige” liv tager over …

Bloggen gik pludselig på ufrivillig pause et par dage, det “virkelige” liv valgte at tage over. Neel er blevet syg, og nogle problemer på Merles skole, har også fyldt i den seneste tid, så mens man har brugt masser af “krudt” på det, så valgte jeg altså ikke at bruge det på bloggen.

Idag er jeg hjemme med Neel, som forsøger at komme til hægterne, feber, snot og hoste har tilsyneladende godt fat i hende, men vi håber det snart vender, så hun kan opvise til den lokale gymnastikopvisning her på lørdag. I hverdagen fylder Merles gymnastiktræning en del, og Neel som stadig ikke er gammel nok til det hold, hun har gået på det lokale hold om mandagen, og de har naturligvis også en opvisning. Som i hendes verden, naturligvis er lige så stor for hende, som Merles er for hende. Så jeg håber af hele mit hjerte, at hun bliver klar til det.

Nu er det ikke fordi, jeg som sådan synes jeg plejer, at fremstille et pænere og mindre problemfyldt univers, end det jeg rent faktisk lever i, men jeg holder selvfølgelig af, at mine billeder mere viser det (i mine øjne) mere æstetiske udtryk, end det der evt er i hjørnet at stuen, hvor tæpper, puder og saftevand har dannet ramme om mit feber ramte barn. Eller Merle der oplever frustration over ting der foregår i skolen.

Det er derfor det, som vores timer i disse dage er gået med, at snakke en hel masse om det, som fylder meget for hende, og for os.

Denne uge har jeg også hørt den store fokus der har været, på at vise det perfekt frem for det ægte. Og mange er blevet opfordret til, at bruge et helt særligt # som jeg ikke engang kan huske hvad hedder, men i hvert fald noget med, at vise at alting ikke er perfekt. Jeg er faktisk ikke stor fan af den slags kampagner, folk må vise præcis hvad de vil, hvor de vil og hvornår de vil. Og jeg ved, at mange har det ligesom mig, at de sådan set nyder, at have det her “pæne” univers, som måske ikke viser de rum hvor vi roder eller aftensmaden med alle de “forkerte” produkter, kaffekander og kartoner i deres egen natur. Fedt for jer der kan mestre begge dele, men det kan jeg ikke, for jeg holder at mine fine farver :-). Men jeg er ked af når jeg læser, at mange unge mennesker, mister deres selvværd, fordi de spejler sig i de perfekte billeder. Så på den måde, synes jeg selvfølgelig det er ganske godt, at der kommer fokus på, at det “bare” er et pænt univers, med en smule mere ægte liv bag ved.

Derfor er det vigtigt for mig, at bloggen til stadighed ofte udstråler en helt anden form for aktivitet, og ærlighed, og det håber jeg også, at man fornemmer når man læser med.

I den her uge valgte solen at skinne på skønneste vis i starten, hvilket betød, at jeg har været ude og trække en masse dejlig frisk luft. På lørdag skruer vi på uret (noget med havemøblerne frem) ergo, uret skal stilles en time frem, og vi får de dejlige lyse aftener tilbage. Dem savner jeg og længes efter.

Så mens jeg idag, har passet min lille pige, og kigget ud på det lidt våde vejr, så fandt jeg vej tilbage til bloggen. Det er altid så fredfyldt at være her, ordene finder selv sin vej her ind, og jeg elsker tiden jeg bruger på den. Det føles faktisk meget dagbogsagtigt, når det først er skrevet her, så er det som om, der kom luft i hovedet, og plads til nye tanker.

Sidste weekend såede jeg forår i nogle krukker indendørs, og allerede nu, så pibler de små spirer op af jorden. Jeg har glemt i hvilke krukker vi plantede hvad, men jeg er ret sikker på, at disse små er ærteskuddene, de plejer at være ret hurtigere…  Mine krukker fortæller mig, at der hver dag spirer en lille ny sag, foråret er på vej og påskeferien venter lige om hjørnet….. Den glæder vi os virkelig til….

Og idag har jeg med posten, modtaget de mest fantastiske billeder til min væg, en blanding af mine egne, og dem som Celine tog af pigerne, jeg glæder mig til at vise dem til jer på væggen 🙂

Læs også

No Comments

    Leave a Reply