Når ens arbejdsplads går ned…

Annonce/ Armbånd er en del af et samarbejde med TinyTiny

Den her uge har været af den lidt hektiske slags, som så er blevet en del af min nye hverdag. Nogle uger er kalenderdagene i uoverensstemmelse med hinanden, fordi der ikke rigtig er mere plads til det der helst skulle være, og andre dage kan jeg nøjes med at svare på et par mails og tillade mig at streame den serie jeg lige måtte være igang med.

Jeg er tosset med det her liv, og jeg blev glad da min far ringede mig op, og lige havde set et billede af mig på min instagram. Ham og min mor havde nemlig lige snakket om, at deres datter – altså mig – så mere glad ud end jeg havde gjort længe, og det gjorde dem så glade….


Billedet jeg omtaler er ovenstående, det er taget i mandags, hvor jeg havde revet en hel dag ud til at mødes med Sabina, Louise og Dorte. Timerne fløj afsted, og vi fik virkelig brugt den produktivt. Vi fik snakket og sparret og diskuteret – på den gode måde – på den måde, man som kollegaer burde, uden af føle sig som konkurrenter. Jeg elsker at den slags kan lade sig gøre, for jeg synes nemlig det er noget så vigtigt, at vi hjælper hinanden, istedet for at spænde ben for hinanden. Sabina har i øvrigt sat ret fine ord på det hele, i indlægget HER.

Billedet er taget på Salling Rooftop, hvor jeg af mærkelige årsager aldrig havde været før, og det endda selvom jeg ret tit er i Århus, men det er ikke sidste gang da, sikke en smuk udsigt og lækker frokost der oppe fra.


Tirsdag var hjemmearbejdsdag, indtil endnu en gymnastik hal kaldte. Merle havde opvisning på en efterskole tirsdag aften, så det kørte vi mod sidst på eftermiddagen.

Igår var jeg i København med mit fineste Collab team, vi havde møde hos Woomio, oplæring i alverdens smarte ting og sager, vi var med toget fra tidlig morgen, og hjemme igen sidst på dagen, så ikke sådan en dag, hvor der også lige blev brugt tid på København og alverdens hyggerier. En produktiv dag, lad mig kalde den det…. Nu håber jeg bare jeg kan huske en snert af det jeg har lært…. ha ha….

MIT HOLD 🙂

Men da jeg så kom hjem, og tænkte jeg lige skulle opdateres på Instagram, og hvad der ellers havde rørt sig sig i løbet af dagen, så var der et eller andet galt. Jeg kunne ikke uploade det billede jeg gerne ville, og besluttede så til sidst, at slette appe’en for at geninstallere den igen, men det betød, at jeg ikke fik lov til at logge ind. Og sådan fortsatte det så helt indtil jeg gik i seng….

Jeg må indrømme, at jeg blev en anelse svedt….. “heldigvis” kunne jeg læse mig frem til, at der begyndte at være artikler og alverdens forums hvor folk skrev om de samme problemer, at der var serverproblemer hos facebook osv. Det første jeg læste var faktisk at de var blevet hacked, men jeg aner ikke hvor meget af det der er rigtigt.

Imorges da jeg vågnede kunne jeg logge ind igen, og alt kører tilsyneladende fuldstændig normalt.

Jeg ser alverdens opslag på instagram, hvor der gøres lidt grin med, at folks verden gik i stykker igår aftes, fordi man ikke kunne uploade alt det fantastiske man havde gang i, og at man blev “tvunget” til at leve sit liv udenfor de sociale medier… Jeg kan selvfølgelig sagtens gennemskue det sjove i det her. MEN…. når man som mig, og mange andre, faktisk har instagram og bloggen som sin eksistens, sit job og sin indtægtskilde så må jeg indrømme, at jeg blev en anelse nervøs på et tidspunkt. Det ville jo ærlig talt være en katastrofe for mig, hvis jeg pludselig ikke havde min instagram mere. Hvis den blev hacked eller andet i den dur.

Jeg er med på, at det “virkelige liv” naturligvis er det aller vigtigste, og jeg synes faktisk jeg lever en helt masse ovre i det det “virkelige” liv. Der er egentlig mange ting jeg slet ikke deler her, sådan visuelt. Men jeg synes alligevel, jeg har jer med hele vejen. At man føler vi er en familie med benene godt plantet i den jyske muld, og med en helt almindelig hverdag med skole, fritidsaktiviteter, husrenovering og ægte blomsterkærlighed.

Jeg læste det HER indlæg hos Christine Egholm forleden, som sætter spørgsmålstegn ved, om det at være blogger faktisk er et rigtigt job!? Jeg er ret begejstret for hendes indlæg, og kan kun anbefale jer at læse det.

Det er et lidt udskældt erhverv, som vi damer også i mandags var omkring. Hvordan man i nogle forsamlinger, godt kan finde på at snige sig udenom svaret på, hvad det egentlig er man laver, eller “bare” sige hvad man er udlært som, fordi det ikke igangsætter så pokkers mange følgespørgsmål.

Men jeg tror faktisk på, at den her branche er i en rivende udvikling, det fik jeg også bekræftet på vores møde hos Woomio igår, det var virkelig spændende at høre om, og omend endnu mere motiverende for mig, som kun for ganske nyligt har taget det store spring at blive fuldtids influencer.

Anyway, min arbejdsplads er oppe og køre igen, og alt er godt…. Jeg havde egentlig bare behov for at italesætte, hvilken betydning sådan et server problem satte af tanker i mig.


Læs også

No Comments

    Leave a Reply