• 2verdener
  • Lille Snefnug
  • Frk Vilstrup
  • De normale
  • Need and love
  • Mor til Mernee
  • ···

At være forkælet ……

0c031586-105e-4068-9129-6621d2c72da6

Jeg er 38 somre og et helt efterår….. Men alligevel, så synes jeg nogle gange, at det er noget så dejligt at være mor og fars pige igen. Bare for en dag.

Jeg ved jeg skriver om den her dag hvert eneste år, men den betyder noget særligt for mig, så jeg vil gerne have lov til at sætte et par ord på endnu en gang.

Den her ene gang om året, der tager jeg med min far ( Vi har gjort det mindst 16 år efterhånden) en tur til København, nogle gange slutter vi af i julede Tivoli, nogle gange, så orker vi det ikke efter en lang dag rundt i byen. En gang imellem er også min mor med, og det var hun fx i år. De henter mig tidlige fra morgenstunden, og så rammer vi gerne København omkring kl. 11.00…. Nogle gange er vejret med os, men som jeg skrev om tidligere i dag, så rammer vi ofte en lidt tåget og våd dag. Men på en eller anden måde, så opdager jeg det slet ikke, når først jeg er afsted. Det regnede i hvert fald ikke så meget, at jeg følte det begrænsede os, dog var jeg lige nødt til at skifte tøj om morgenen. Mine søde følgere oplyste mig at det både regnede og blæste, og da jeg havde iført mig gule bukser, så tænkte jeg alligevel, at det nok ikke gik an….. Så jeg iførte mig istedet mine lækre Angulus vinterstøvler og en lidt korte buks, som ikke vil ramme den våde jord :-). Den pink strik, som I var mange der spurgte på igår på Instagram, den er fra Studio & Co, og kan købes lige HER.

Men tilbage til dagen igår, som virkelig foregik efter mine ønsker…. Det er det der er med forældre, de er der bare, følger med, og nyder at være sammen med ‘en…. Jeg bliver forkælet på sådan en dag, det indrømmer jeg gerne, vi spiser på dejlige steder, vi napper en julekage hist og her, en hot coco to go og så får jeg en lille gave eller to….. Jeg elsker det her, måske snakker vi ikke så meget mens vi juler i København, men vejen frem og tilbage, den skaber go mulighed for snakken. Vi har jo godt 2 1/2 time hver vej i bil, så der er go tid til den slags….

Jeg mødte helt tilfældigt flere søde piger på min vej igår, og heldige mig, så mødtes jeg også kort med Trine, som blogger på Trines Blend, Trine joinede os til frokost, og på trods af det var vores første “møde” sådan IRL, så gik snakken lystigt, og det var noget så hyggeligt…. Trine og jeg er begge fra 79, jeg tror det er noget med det, der gør, at jeg synes så pisse godt om hende…. Hun er noget af det sødeste der findes, og hendes univers er værd at besøge….

Undevejs igår, der lagde jeg billeder op fra nogle af de vidunderlige steder jeg besøgte, og jeg tror aldrig jeg har fået så mange private beskeder på en dag, I var vilde med butikkerne, ligesom mig, og derfor vil jeg gerne dele med jer, hvor det er jeg elsker at komme.

Poppykalas i Canstore er altid et must, her startede vi, jeg skulle have en lille julebuket med hjem, og en helt fantastisk plakat, jeg har ikke fået den i ramme endnu, men jeg lover at vise den frem når jeg får det 🙂 Et par små juledimser og ophæng købte jeg også fra Stine Aalykke, I kan se både blomster og ophæng på billederne herunder.

bd0b019d-7dae-446e-b171-8cb58e424eb2

673dd693-d01c-4029-84cc-40d0922bc670

81d9241a-5ba9-44f1-9030-3477c855a4af

2d02d0f1-dbe6-4349-80ed-8cf4f7e41477

5ae062b3-bc96-4102-b479-74a62de49672

Efter besøget med blomster og kunst måtte jeg forbi Helle og Creme de la creme ala edgar. Jeg kan huske jeg besøgte hendes butik hvert år da den lå inde i byen, jeg kan ikke huske hvad gaden hed, men det er jo også lige meget nu, for den er der ikke mere. Nu åbner hun istedet den her jule pop up shop i Tullinsgade, og det univers, det kunne jeg bare flytte lige ind i…. Det er simpelthen så fint, finurligt, kitch og hyggeligt på samme tid…. Jeg sender mine varmeste anbefalinger til den her lille shop, i det hele taget til hele det her område. Københavns lille Paris kalder de det selv, og det forstår jeg faktisk godt….. Jeg kommer her næsten altid når jeg er i København, bare for lige at snuse lidt til stemningen og nyde de små gader….. Kig forbi, specielt her i julen….

0b23c83f-7073-48d9-b8fb-c1b6b99283c5

Herefter tog vi til Nørrebro, jeg er vild med Nørrebro, der er mange fine steder her ude, og lidt mere råt. Vi parkerer altid der, det er nemlig MEGET billigere end inde i centrum, og så er der flere penge at jule for…. 🙂

På Nørrebro var jeg forbi Sarahs butik The General Store, jeg har nævnt den før, men jeg er nødt til at gøre det igen, for man SKAL altså unde sig selv at komme forbi her, for det første Sarah er noget af det sødeste, og så har hun en meget æstisk sans for indretning, hendes private instagram profil er blandt mine top 5 favoritter, jeg ELSKER det, og det kan man nok også godt se i den måde, hvorpå jeg specielt rumsterer med køkkenet i øjeblikket 🙂

I butikken faldt jeg pladask for en kæmpe flødekaramel der hang i vinduet, og tro mig…. Jeg vidste faktisk ikke helt om jeg ville dele det med jer, for jeg fortryder stadig jeg ikke tog den med hjem, men den var lidt stor, og jeg kunne simpelthen ikke lige finde pladsen, så jeg lod den hænge, og købte en mindre model og en lækker trompet fra loftet…. Jeg tænker stadig over, hvor den karamel mon kunne hænge….

14786959-8c48-45b9-97be-bef16eab0cf6

bbdc920f-93aa-4cb4-abfc-259f564c4f54

img_1432

22d44907-6f80-4249-a06b-8dd35fc96ef4

760bbfc5-d71f-47a5-82bf-10328a61301a

e4f2e9ac-bc6e-4803-87ea-dc1992dc111a

Herefter var vi rundt i de fineste antik og loppe butikker i Ravnsborggade som vi møder på vej ind mod centrum……

3832dd19-87bd-48c3-a556-32dd32b84829

a4e3c19d-8b99-4db4-aece-986321cf49ba

92035ecb-1db4-477c-8ea3-b52311f294c2

41f3d2c4-1c7e-486b-b904-06a0870e8d29

Vi er også altid forbi d’Angleterre, vi går ned igennem Nyhavn, og op igennem Strøget….. Min mor spottede vi havde gået ca. 11 km da vi kom tilbage til bilen, så på trods af vi kørte lidt rundt i starten, så gik vi altså også rigtig meget…. De steder jeg gerne vil besøge, de ligger jo heller ikke ligefrem på strøget, og jeg er IKKE go til at finde rundt i bus og metro systemer, det er Jespers speciale.

Og når vi nu er der for at nyde julen, stemningen og al den fine udsmykning, så ser man det altså også bedst når man går rundt på sine ben….

6a353bc7-2d14-48ef-a361-57490b78b209

Og her er de så, mine søde forældre…… Jeg er enebarn, så jeg skal ikke slås med nogen om deres kærlighed, måske kaldes det at være forkælet, for mig, der føles det bare som kærlighed, til det barn de nu en gang har….. Det var ikke mine forældres ønske, at der kun skulle ha været mig, og måske er det også derfor, at de værner så meget om mig, og min lille familie, vi er jo de eneste de har. Så jeg forstår det godt…. Vi er faktisk meget sammen, vi holder af at tage på ferie sammen, og vi spiser ofte aftensmad sammen i hverdagen….. Jeg tror dog aldrig, at jeg sådan har været forkert forkælet, hvis man kan kalde det det, jeg fik i hvert fald ikke hvad jeg pegede på da jeg var barn…. Men jeg manglede intet, og jeg oplevede verden og mit liv var fyldt med kærlighed….. Præcis den form for opvækst, vi prøver at bringe videre til vores piger…..

Idag er jeg glad i hjertet, fyldt op på hygge kontoen og bare lykkelig over, at vi har haft endnu en dejlig juletur til København….. Jeg håber I kan få glæde af de små perler jeg har delt med jer…..

c028b8d3-8cb0-424c-b597-c4347f6dd23b

Et lille sneak peak får I også. Jeg var nemlig også forbi hos Jane Kønig, wauw en butik…. Her var jeg inde og kigge på de smukke sager, fordi jeg har en jule Give Away på vej her fra til jer…. Så hold øje på Instagram…. Det varer ikke ret længe før jeg sætter den igang 🙂

58a05a78-6e52-4d01-a0c5-248dc2c15b07

59ab646e-e4bd-42dd-9567-e06f43df9ad9

 

MORTILMERNEE_FBUntitled

Minder, mode og en pisse fed lejlighed…. I just love Carrie….

img_6718

I skrivende stund kører afsnit 4 af sæson 5 på mit tv, jeg har set Sex & the City non stop i hver eneste alene moments jeg har haft de sidste par uger (heldigvis har jeg halvanden sæson foran mig endnu). Jeg ku sikkert også ha set den som julekalender på tv3, det plejer man i hvert fald, men jeg ku bare mærke, at det ikke helt var nok denne gang. Jeg havde lyst til mere, og ingen forstyrrende reklamer….

Et sidespring er, at jeg som tradtion ALTID ser Ringenenes Herre og Hobitten i juleferien, og det SKAL være med reklamer. Der er noget velkendt og rigtigt i at se den der midt i juleferien, sammen med resten af Danmark… Det elsker jeg bare….

Men tilbage til dagens indlæg, som handler om min yndlings Carrie Bradshaw, om hvor stort det faktisk var for mig, et besøge lidt præcis “hendes” gade da vi var i New York for nogle måneder siden.

Jeg så den første gang da den kørte i TV for en del år siden, et nyt afsnit hver torsdag. Jeg kan huske, at man fra ca. midt sæson 4 ikke længere så World Trade tårnene i introen, fordi de simpelthen ikke var der mere. Samtidig har jeg bare altid elsket New York og så ELSKER jeg stilen som Carrie har i serien. Jeg er med på, at det aldrig er en prisklasse jeg kommer til at shoppe i, men jeg drages mod farverne, flæserne og den vilde sammensætning af mønstre, det har jeg altid gjort. Og så har jeg faktisk læst, at det tylskirt som hun har på i introen, det blev fundet i en rodekasse til ganske få dollars. Tør slet ikke tænke på hvad et er værd idag….

Nu hvor jeg er igang med den igen, så kan jeg afsløre, at Jesper tydeligvis også sammenlagt efterhånden har set alle afsnit. Jeg grinede en del da han for et par dagen siden, kommer ind og sidder i sofaen mens der kører et afsnit. Og selv jeg kunne ikke huske præcis hvad der lige skete, men det kunne han. Det var noget med en mand der havde special needs…. ha ha. Det synes jeg var ret funny.

Og mon ikke mænd i virkeligheden kan lære en del om os kvinder, hvis de gad se et par afsnit.

Hvor om alt er, så opdager jeg virkelig hendes lejlighed denne gang, jeg er så vild med den måde “Carrie” bor på. Jeg har googlet midt lidt frem til forskellige fotos fra lejligheden, men der er selvfølgelig virkelig mange afsnit som foregår der, og jeg er så begejstret. Træet (som er min drevne interesse) de mørke farver, farverne på tæpper, billederne i ramme, væggene i mørke lækre farver, faktisk i sæson 5 er der malet en lyserød væg også, jeg føler mig 100% hjemme….

Jeg fik bare sådan en lyst til at dele det med jer, for jeg er ret sikker på, at jeg ikke er den eneste der er vild med det.

De to film der kom efterfølgende er jeg så knap så begejstret for, altså jeg har selvfølgelig set dem begge i biografen og flere gange her hjemme, og jeg blev også ret træt af det, da jeg hørte at de alligevel droppede at lave en 3’er, fordi “Samantha” desværre ville have for meget i løn. Jeg ville helt 100 ha set den mange gange også. Men deres bopæl, deres tøj og deres generelle levefacon, den kammer fuldstændig over i filmene, hvor jeg stadig til dels finder den noget mere nede på jorden i serien.

Anyway, I kan nok godt forstå, hvor stort det var, at slentre rundt i Greenwich Village, stå der, lige præcis ved hoveddøren, og flagre med en kjole ude midt på gaden….. Pigerne spørg ofte, skal vi nogensinde til New York igen, og ja, det skal vi helt sikkert. Vi skal bare lige spare sammen igen…. But we are in love with the city….. Just as much as Carrie 🙂

Er der andre end mig, der har sådan en speciel følelse omkring den her serie?

img_1347

img_1335

img_1336

img_1337

img_1338

img_1339

img_1340

img_1341

img_1342

img_1343

img_1344

img_1345

img_1346

8cdbac61-a629-4510-8eb2-093b7822fa25

Billederne af Carrie og lejligheden er fundet på Google

MORTILMERNEE_FBUntitled

Om at være første “mand” på et ulykkessted…

18363795

Foto er lånt på google

Igår aftes havde jeg og en kollega en oplevelse, som jeg sådan stadig har siddende i kroppen…. Og så er det ofte rigtig godt, at sætte sig ned og få det formuleret.

Hele dagen igår var jeg at finde i Middelfart, hvor årets store Ordblindemesse 2017 blev afholdt. Min arbejdsplads - Netværkslokomotivet - var en del af medarrangørerne, og min aktivitet på selve dagen var selvsagt nok at fotografere…. Efter en meget veloverstået messe, var min kollega og jeg på vej hjem omkring kl. 20.00. Og pludselig, næsten foran os, ser vi nogle lys der farer frem og tilbage på tværs af motorvejen. Det er faktisk virkelig svært at se hvad der sker, men lysene ender ude i siden, bedst som vi passerer. Jeg når at sige højt “skal vi stoppe”…. “JA”, siger min kollega, og jeg svinger derfor øjeblikkeligt bilen ind i nødsporet. Jeg ved selvfølgelig godt at jeg skal stoppe, men når man pludselig står i det, så ryger der underlige ting ud af hovedet på en. Min kollega skynder sig ud og løber hen til bilen, som viser sig at have en meget stor trailer bag på. Det er traileren der er kommet i udsving, og på den måde tvang bilen med rundt 360 grader af flere omgange. Det var derfor virkelig svært at se hvad det var der foregik foran os. Heldigvis er føreren af bilen uskadt, men selvsagt chokeret.

Min kollega får ringet efter politiet, og en stor taxa er holdt ind lige bag ulykken, og sørger derfor for, at trafikken kører uden om ulykken. Bilens lygter er nemlig smadret undervejs, så den stod og fyldte hele det inderste spor, men var stort set helt sort i forhold til at det var mørkt på det her tidspunkt.

Føreren af bilen var en kvinde, måske lidt ældre end mig, og hun havde faktisk svært ved at fornemme hvad der var sket. Men vi kunne se på autoværnet, at hun i den grad havde ramt det, og bilen havde fået sig en ordentlig tur. Kvindens mand havde kørt længere fremme, og var derfor nu på vej tilbage af motorvejen, selvfølgelige først da han kunne køre af, og komme ned igen…. Da han ankommer kan vi se der sidder to små børn på bagsædet af hans bil, han har også en stor trailer på….. Og min første tanke var, gud ske tak og lov for, at de to børn ikke var med i denne bil….

Vi bliver indtil politiet ankommer, det skal man når det var min kollega der havde ringet 112, faktisk tog det overraskende lang tid, ved ikke om det er fordi vi fortalte der ikke var personskader, men vi synes alligvel, at bilen hold ret farligt på motorvejen, det var mørkt og der var meget trafik….. Man stod faktisk lidt og frygtede der ikke skete mere. Men både taxaen og min bil havde katastrofeblink på, så vi håbede naturligvis, at folk kunne se de skulle køre udenom.

Vi stod der nok en halv times tid alt i alt. Politiet og falck ankom, min kollega fik afgivet forklaring igen, og vi fik lov til at køre hjem….. PUHA…. sikke en oplevelse. Der kom mange tanker…. I virkeligheden, så ved man faktisk ikke hvad der møder en, når man nu er først ankomne på stedet, hvordan ville man have tacklet det, hvis det havde set meget anderledes ud?…. Jeg kunne også have kørt en smule tættere på, og have været igang med at overhale hende, hvis jeg havde været ganske få meter tættere på, så havde bilen slingret direkte over i os, som højst sandsynligt havde mere fart på, end hende med trailer…..

Nu skete der ingenting, ud over på bilen og traileren. Og den stakkels kvinde er nok også pænt chokeret. Men det satte alligvel et lille spor i mig, nogle få tanker af “hvad nu hvis”….. Og hvad hvis man havde mødt noget helt forfærdeligt…..

Nej, lad mig med dagens indlæg hylde en skøn og solrig onsdag, hvor alt var godt, børnene glade, familien samlet over spaghetti med kødsovs og alt var fuldstændig som det skulle være.

Må I nyde jeres aften og passe på hinanden.

MORTILMERNEE_FBUntitled

Husk at træk stikket….. Hvis du har brug for det…

8534a996-36bb-4522-a708-24df151059f9

Jeg har sagt det før, og jeg kommer til at sige det igen. Jeg er super super glad for min hverdag, og den måde vi har skruet det sammen på. Men samtidig, så kommer der også perioder, hvor jeg på forhånd godt kan se, at nu bliver arbejdspresset lige stort nok, men måske siger jeg ja i så go tid, og tænker, at det går nok alligevel…. Når jeg så kommer til det der tidspunkt, hvor jeg ser dagene som tårne der skal bestiges, så kan jeg godt mærke, at det måske ikke var helt godt alligevel.

Sådan en periode har jeg lige været igennem, og jeg “lider” under det nu…. Jeg nævnte det i sidste indlæg, at jeg er meget introvert. Når jeg har været intenst sammen med mennesker i mange timer af gangen, så kan jeg næsten ikke få luft til sidst, og skal bare være mig selv…. Jeg snubler over opgaverne for at få dem udført så hurtigt som muligt, bare for at nå til det tidspunkt, hvor jeg kan trække et tæppe op til hagen og bingewatche serier hele dagen lang. Det er sådan det er, og jeg er nødt til at lytte til kroppen, når jeg kommer der til.

I den her uge valgte jeg derfor at tage en fridag, og jeg har plottet flere ind i ugerne fra nu af og frem mod jul, i hvert fald fra mit job hvor jeg rent fysisk skal møde op. Det kan jeg selvfølgelig kun, fordi jeg har haft ekstra timer, som jeg dermed kan afvikle i mindre travle perioder….

Så der har derfor været lidt stille den sidste uge, både her og faktisk også på instagram. For jeg har ikke foretaget mig en pind.

Eller jo, jeg har været ude og gå lange ture, jeg har besøgt en veninde, og vi havde gæster fredag. Men ellers har jeg bare trukket stikket lidt fra virkeligheden, rullet gardinerne ned og set Harry Potter med Merle, arbejdet på kommende blogindlæg og ellers bare tilladt mig selv at være.

Der har været så meget fokus på stress her på det sidste, og jeg siger på ingen måde, at det er her jeg er. Slet ikke … Jeg har bare nogle signaler min krop sender mig, som jeg dermed prøver at lytte efter og agere på….. Og det tror jeg på er vigtigt at gøre

Er der mon nogen af jer, som kan relatere til at føle det sådan??

Følgende billeder er stemningsfotos fra de sidste par dage, mine yndlingskøer som vi møder på gåturen …. Og en lille lille bitte snert at jul, fordi jeg bare synes det er hyggeligt, og fordi jeg nyder at gå og finde små hyggelige detaljer til den kommende jul.

5ef8a561-fd5f-40f9-9a57-76ec73be106c

9bc8da6d-8665-4f1d-92be-d0cfff33dd55

10d306bd-081a-4221-9f04-4b7fb50eb243

c54fac0f-ac7b-4718-b62d-5412b944fd20

c77054c1-770b-4a5c-aa5a-c31e85fa1c8f

MORTILMERNEE_FBUntitled

Om at føle sig rigtig….

fc023406-c0df-403e-8d9e-53f61762af43

Min blog har taget mere og mere indtag i mig, min person og min hverdag. Ligeledes min Instagram selvfølgelig, men de to ting hænger efterhånden sammen som ‘en for mig.

Jeg har berørt emnet før, fordi det der med at skabe venner og bekendskaber igennem det netværk som fylder så meget, det er tit virkelig dejligt, fordi man har så meget til fælles, man kender hinandens bagland, og man har bare lige sprunget de gængse første led over, når man mødes første gang. Man ved hvad børn og mænd hedder, hvad man laver ved siden af de sociale medier (hvis man altså ikke er fuldtidsblogger) og man kender ligesom stilen den her person har kørende.

Men for mig, der er det bare ret svært, at holde et tæt bånd til dem, som er ligesom mig, for vores bopæl gør, at jeg tit hænger sådan in between hvor mine med kollegaer befinder sig.

Jeg tager toget til København så ofte jeg kan, og jeg er også virkelig tit i Århus, men det er bare ikke det samme, som dem der kan mødes over netværkslunch hver eneste uge.

I starten generede det mig, og jeg synes jeg følte mig udenfor…. Overvejede til dels, om jeg overhovedet havde noget at byde på her midt i den jyske muld.

Men jeg er kommet frem til, at det har jeg altså, og folk gider godt læse hvad jeg skriver og de gider også godt se, hvor mange vægge jeg maler, eller hvad vi flytter rundt på. De gider også godt inspireres af pigernes stil og indretning…. Jo, jeg er okay godt med på hvad der rør sig, og jeg flytter mig efter det.

Men endelig, er det også lykkedes mig, at føle mig hjemme og rigtig her i byen hvor vi bor. Eller i hvert fald føler jeg mig tryg og ok i at bo her…. lige nu…. Det har taget lang tid, og jeg har været klar til at rykke teltpælene op hver eneste uge de sidste mange år.

For nogle år siden tog jeg initiativ til at invitere nogle mødre fra Merles klasse, nogle mødre som jeg så mig selv sammen med, men selvfølgelig også som jeg føler Merle har et netværk med. Og det skulle vise sig, at være det bedste jeg længe har gjort. De her 4 damer mødes jeg nu fast med hver anden måned ca. og yderligere er vi nogle stykker begyndt at gå lange ture sammen.

Jesper har altid været meget bedre til at integrere sig end mig, og hans kreds af mennesker og aktiviteter er derfor meget større end min. Vi er også meget forskellige på det punkt. Jesper har slet ikke det samme behov for at være sig selv som mig, og det gør også, at han meget hurtigere hopper med på sociale tiltag. Jeg er pokkers introvert. At være sammen med mennesker i mange timer af gangen, det dræner mig fuldstændig. Men sådan har jeg altid været, og jeg har også lært at leve med det.

Damerne her har dog gjort, at jeg nu endelig føler mig HJEMME i min egen by, at jeg føler et tilhørsforhold til arrangementer på skolen, at jeg gider møde op til forskellige ting her i byen, fordi jeg ved, at jeg nu har et sted hvor jeg “hører” til, en gruppe vi er en del af.

Det sjove ved det er, at ingen af dem hverken blogger eller bruger instagram, et par stykker af dem ved knap nok hvad det er. Så det her med at spare og netværke på det her område, det kan jeg ikke, men jeg er MIG, jeg er bare Louise, mor til Merle og Neel, gift med Jesper og administrativt ansat på deltid.

Nogen gange er det lidt forpustende at navigere rundt mellem de her to verdener. Specielt i den del af den, hvor folk ikke rigtig ved hvad det er. Jeg læste Marie Jedigs indlæg her til morgen, hun er pisse sej, jeg elsker hendes stil og hendes blog…. Hun gør det bare rigtig godt….. Jeg er på INGEN måde i nærheden af at være hvor hun er, det skal man ikke tro. Men hendes indlæg ramte mig alligevel, fordi jeg godt lidt kan relatere til den der feeling man møder, når man prøver at forklare hvad man laver. For nogle giver det simpelthen ikke mening…. og så kan det være rigtig svært at forklare, hvordan man med tiden har fået oparbejdet et “talerør” som der faktisk er nogen der gider at læse. At virksomheder synes det giver mening at betale mig, for min mening.

Jeg får stadig en del henvendelser, fra folk som gerne vil vide hvordan jeg er landet i den niche som jeg er….. Hvordan jeg kan tillade mig “kun” at arbejde 15 timer i et administrativt job, og så ellers blogge og være mor i resten af tiden. Det har indtil nu taget mig 6 år at nå her til…. Så det var ikke sådan en ting der bare landede ned i skødet på mig og kom over night. Jeg har faktisk arbejdet rigtig meget på at opretholde interessen for mit univers. Min konstante forandring og udvikling af profilen stopper aldrig. Det er en ongoing proces, og jeg elsker at være i det….. Men samtidig, så er det også helt cool bare at være her i Hedensted, at have fundet de dejligste piger, som er med til at give indhold i den hverdag, som jeg befinder mig aller mest i….. Det har taget lang tid, men det føles endelig rigtigt, at være lige præcis her, lige nu.

 

MORTILMERNEE_FBUntitled

Nye kasser på væggen, og nye malede vægge….

8d48422d-5687-429f-ac15-7ec19c9d7240

De fleste ville nok, oven på sådan et par fødselsdagsdage, ligge med benene oppe hele lørdagen. Men her er det så, at jeg nok er en smule atypisk…. For da jeg stod op lørdag morgen, der kørte jeg om i vores lokale maler biks, og købte 3 liter maling. I kan nok huske, at jeg af flere omgange har nævnt, at jeg gerne ville male nogle vægge lyserøde… Og jeg kunne mærke, at det nok var dagen idag.

I sidste uge har jeg også fået 4 nye bogkasser til væggen, de er fra trævarefabrikernes udsalg, og de er denne gang i farver. Standardfarverne findes i 11 forskellige farver, og så kan man, hvis man ønsker, også selv bestille en anden farve, det koster bare en smule ekstra, og med en bestilling for minimum 1500 kr.

Hvor om alt er, så har jeg købt 3 af standard farverne, en hvid, en rød og en karry, og så havde jeg bestilt lyserød også. Her har jeg så købt 2, fordi jeg på den måde kan flytte lidt rundt og lave nye opstillinger i både farver og opsætning. Du kan se alle farverne ved at trykke på linket HER, men hvis du skal have en speciel farve, så kræver det lige, at du besøger din lokale trævare butik, og de findes i hele landet, du kan finde en oversigt lige HER.

I forvejen havde vi jo kasserne i eg, men jeg har længe haft lyst til lidt mere opbevaring, da jeg virkelig har mange lækre bøger og blade jeg gerne vil have i stuen, og jeg må bare erkende, at vægten af dem oven på de eksisterende, var begyndt at blive lidt for tung. Her var det så, at jeg begyndte at spekulere i, om ikke det kunne være sjovt at blande lidt farver ind i det, og resultatet blev så det her. Jeg har nævnt et par gange, at der var forandring på vej i stuen, og det var det her jeg mente. Der var lidt ventetid på malerprocessen på kasserne…. Men det var det hele værd. Jeg er ret begejstret for det.

Jeg har flyttet en af dem i eg, og skiftet den ud med den røde. Den i carry og den i lyserød er så hængt op på væggen, men så tæt, at det ser ud som om de står på de gamle. Den hvide og den i eg står løst, og giver på den måde fleksibiliteten på kassernes udtryk, og så har jeg en ekstra lyserød som jeg også kan sætte til, eller skifte ud.

Jeg er vild med de lækre farver der nu er passet ind på væggen, uden på nogen måde at “larme”…. Den store sorte krenit skål har jeg fået af min mormor, som vi savner…. Det var mærkeligt at fejre Merles fødselsdag uden hende….. Men jeg nyder at den fine skål har fået en særlig plads her i stuen, så kan jeg kigge på den, og mindes både hende og min morfar.

Jeg er spændt på at høre hvad I synes, kan I li det “nye” udtryk…..

1b31e90d-6a8c-48e5-a727-748e98694b76

c04593aa-064c-4313-8b0e-582dff66255d

919d7815-0a4d-4a2b-9b6a-bd69665611dd

86d6284b-af5f-4ba7-95df-53b8c5c35728

74d7c4fd-b4f2-454a-8e4c-cdafb94b2890

73b6bb87-3f16-4509-b082-5cf4f6fbd589

54a7e57a-0b53-4b5e-94e5-2e2b8e0b6776

På billedet her over, kan I se, at jeg igen har malet en væg i gangen lyserød, jeg savnede det faktisk lidt. Min veninde har haft den lige siden jeg havde den sidst, og hver gang vi ses, så har jeg tænkt…. EJ, det var nu ret fint med den væg. Jeg tror den her er en anelse lysere end den vi havde sidst, men jeg kunne ikke finde farvekoden, så jeg valgte en ny i farvehandleren, og så har jeg smidt en halv liter hvid i den selv…. Igen, det med når farven tørrer op, det snyder mig hver gang, nu har jeg bare lært, at jeg lige skal smøre en stribe på først, lade den tørre op og vente. Inden jeg fortsætter med hele væggen…. Jeg ender altid med at blande noget nyt i, for ellers rammer det aldrig det jeg gerne ville.

Denne gang nøjes jeg bare ikke med den ene væg, jeg tog nemlig lige en mere med. Det blev endnu en væg i gangen. Det blev en af dem, som går hele vejen op til 1. salen og rundt om Neels dør. Det er bare blevet SÅ fint…. Jeg er en sucker for lyserød, og lige nu, der får den bare hele armen. Lige pludselig, så skal det nedtones igen….. Men for nu, der nyder jeg det bare, og så synes jeg det er SÅ lækkert i viewet sammen med de nye bogkasser….

Idag søndag har jeg så været i et noget mere afslappende gear. Jesper var til fodbold med en kammerat, pigerne og jeg tog en tur til vandet og gik langs vandkanten og hyggede os. Det trængte vi til. Selvom luften var fugtig, så var det lunt og lækkert. En frisk brise i håret og vand for øje, det er simpelthen terapi for mig.

En mindre detalje er, at vi faktisk også har lavet nye skriveborde på pigernes værelser idag…. Men de mangler en lille detalje, så dem viser jeg først en af de næste dage. Men det er blevet SÅ GODT….

Ha den dejligste søndag aften….

e8f7bd68-54ff-4dde-b589-59b034b5254b

694caff0-e0f3-4c6b-8e6e-39fcfb5b6777

 

8d48422d-5687-429f-ac15-7ec19c9d7240

6ee4fbb6-305e-483f-ab1c-d518cb7209ab

5d205aed-5472-46c5-9592-a09f9b439225

1e84ea3d-ae58-4ab6-aa8a-4f868a6a23df

MORTILMERNEE_FBUntitled

Alle børn har ret til leg, og DU kan hjælpe…..

sponsoreret af H&M

3a437a5f-2d22-490c-9369-8b42a5ab60c8

For lige præcis en uge siden, stod pigerne og jeg tidligt op, og drog mod København. Dagen havde et formål, et pokkers godt et af slagsen.

Vi skulle nemlig besøge FN-byen, holde møde med UNICEF og H&M. Og hvorfor skulle vi så det, tænker du måske, og hvorfor står pigerne i et halloween kostume her mit i UNICEFs kontor? Jo det skal jeg fortælle dig, det havde nemlig et meget vigtig formål.

Lad mig starte med at fortælle nogle ganske få omend skræmmende fakta:

  • 16.000 børn under 5 år dør hver dag
  • 58 mio børn kommer ikke i skole
  • Hver 4 kvinder bliver gift som barn (det vil sige, under 18 år)
  • 30 mio børn lever på flugt
  • 168 mio børn arbejder
  • 500 mio børn lever i fattigdom
  • Hvert 3. barn bliver slet ikke registreret

Alene de her fakta, var virkelig en øjenåbner for mig. Børn skal slet ikke opleve den her slags, børn skal ikke være på flugt, arbejde hele dagen, spise helt forkert og aldrig lege. Børn skal være børn. Der sker ca. 300 naturkatastrofer om året, ja du læste rigtigt, og kun ganske få af dem rammer medierne. Og oven i det, så kan vi ligge de store områder og lande hvor krig driver mange mio mennesker på flugt.

På dagens møde blev vi præsenteret for rigtig fin viden, små film og gode snakke. Alt sammen holdt på et niveau, hvor også pigerne kunne forstå, uden at blive alt for bange. Vi fik også en rundvisning på UNICEFS kontor. Vi sluttede af i deres showroom, hvor vi blev præsenteret for de redskaber, som VI ALLE kan hjælpe med at samle sammen til.

Her er store kufferter fyldt med legetøj. I ‘en stor legetøjskasse er der legetøj til 50 børn. Kasserne findes i forskellige aldersgrupper, så der er tænkt på alle. I kassen findes bla. også de sødeste hånddukker, som mange børn har meget glæde af. Børn i katastroferamte områder får igennem leg, simpelthen muligheden for at glemme at være bange, og begynder at grine igen. DET er da guld værd.

Ditte fra UNICEF viste pigerne det armbånd, hvor man måler om børnene er underernærede, og i så fald, hvilken kategori de ligger indenfor, vi fik lov til at smage på det vigtige og næringsrige jordnøddesmør, vi fik set de piller, som bare med ‘en pille, kan rense 5 liter vand.

Mine piger var meget optagede af det her, de spurgte og spurgte og snakkede meget undervejs. På vej hjem i bilen drøftede vi en del af den viden de havde fået, og dagen efter gik de begge i skole, med den fineste agenda, at de skulle fortælle deres skolekammarater, hvor vigtigt det er hjælpe andre børn i verden.

H&M kommer ind i billedet, fordi de har stablet et fantastisk koncept på benene. H&M har samarbejde med UNICEF mange gange. Jeg lod mig fortælle, at de selv henvender sig for at hjælpe. Det er simpelthen en del af deres måde at arbejde på. At de skal hjælpe hvor der hjælpes kan, og børn i verden, skal have lov til at være børn.

Fra idag d. 5 oktober og frem til d. 22 oktober sælges de mest “u”hyggelige halloween kostumer i 55 udvalgte butikker. De sælges også online, men støtten gives kun videre ved salg i butikkerne. (Altså ikke online). Og for hvert salg af dem, der donerer H&M 10 kr. til UNICEFs arbejde med at give disse udsatte børn en mulighed for at lege. Og hvis man har lyst til at give en ekstra donation, så er dette også muligt at gøre igennem H&Ms Club-App.

Der findes i alt 12 kostumer, de ligger i prisklassen 99 kr. - 199 kr. Og som sagt, her går 10 kr. fra hvert eneste salg, til UNICEFs arbejde med udsatte børn.

img_7337

 

Følgende fakta er også fra vores dag hos UNICEF. De fortæller klar og tydeligt, hvorfor, at leg ikke bare er leg. Leg er vigtig for hele barnets eksistens:

  • De første leveår har en enorm betydning for barnets fremtid. Det lille barn har brug for kærlighed, mad og leg for at kunne udvikle de færdigheder, som det skal bruge for at klare sig i livet.
  • Men i verdens fattigste lande får næsten 43 procent af børn under 5 år ikke den ernæring, omsorg og stimulering gennem leg, som de har brug for.
  • Børn, der er ramt af krig eller en katastrofe, er særligt udsatte. De lever ofte på flugt eller under primitive vilkår, hvor deres muligheder for leg og stimulering er meget begrænsede.

Leg er vigtigt for alle børn, for dine børn og for mine børn. Børns leg er med til at udvikle i meget højrere grad end man tror. Jeg ser det så tydeligt her hjemme, de dage hvor pigerne har haft gang i seje, kreative lege, hvor Ipadden fuldstændig har været glemt, hvor deres små hovedet bare har været på “arbejde” i at tænke kreativt, det er de dage, hvor øjnene lyser aller mest, hvor glæden er størst og hvor man virkelig mærker, at de er børn. Mine piger har den sjoveste fantasi, selv den mindste lille dims kan forvandles til leg. Selv mens vi sad til mødet i torsdags, pludselig er Merles serviet forvandlet til sådan en flip flap, og Neel er igang med at vælge hvor mange gange den skal flippe. Her var der nok gået lidt for meget voksensnak i mødet, og den kreative børnehjerne satte ind. Børn skal lege, det skal de bare. Det er simpelthen så vigtig for dem.

For 10 kr. kan et barn få en tegneblok og en pakke farver, for 10 kr. kan 3 børn få et sjippetov, for 10 kr. kan der købers 5 pakker jordnøddesmør og sådan kan jeg blive ved.

Den her dag gjorde virkelig indtryk på mig, og jeg lover jer, at jeg har doneret via app’en. Tænk at 10 kr. kan gøre SÅ STOR en forskel for SÅ mange børn, det er imponerende. Tusind tak for H&M for at lave sådan en støttekampagne og Tusind tak til UNICEF for deres helt fantastiske arbejde.

Jeg håber at jeg med dagens indlæg, også har givet jer et større indblik i, hvor mange børn her i verden, der faktisk behøver hjælp, og at vi, med så lidt, kan hjælpe SÅ mange. Så hvis du nu alligevel skal købe Halloween kostume til børnene, så gør det lige i H&M’s butikker, så støtter du et pokkers godt formål.

Følgende billeder er fra vores dag hos UNICEF 🙂

b19a86ac-4f6f-42e4-9aa2-8c76495ce10d

39f5bc60-2776-4d3b-bbd5-bd81aafe50db

c7e032d4-0a96-4964-855a-8b4cea910d00

f7b356a0-5b45-478c-a4b3-2138b2c86e48

84fcfedb-1a0c-4ffb-bc2d-7bfa7dfb5565

1095d5a7-8812-46a0-b79c-46397d757b22

0146998c-c64f-4a6f-accc-6ed5aee82454

5b63f163-d8db-41c6-9f21-d8d61834f963

 

MORTILMERNEE_FBUntitled

Sådan trækker man lige stikket i en travl tid….

6dede46d-f9be-445c-ae3e-ced5f9d1d6f2

De sidste uger har foregået i lidt højt gear, i forhold til vores normale hverdag. Der har været mange spændende blogopgaver, hvoraf den ene kommer til udgivelse her på bloggen imorgen, og så er der ekstra travlt i min administrative stilling i øjeblikket. I den her uge har jeg faktisk dobbelt så mange timer som normalt, og det kan ligeledes mærkes her i hjemmet. Fx ser jeg slet ikke Jesper i den her uge, han har sport de to dage hvor jeg er hjemme, og så har jeg aften arbejde både igår og imorgen, hvilket vil sige, at vi sådan ca. ses på fredag…. Det er meget atypisk for os at køre i sådan et tempo, men så længe vi ved, at perioden er kort og efterårsferien er der lige om lidt, så går det hele alligevel.

Idag havde jeg heldigvis fri, så da pigerne kom hjem fra skole, der havde jeg lovet dem, at vi skulle hygge med efterårssyslerier. I lørdags var vi ude og samle kastanjer, så da de kom hjem idag, der tog vi ud for at vælge garn til spindelvæv.

Regnen har pisket ned hele dagen, så indkøbene blev hurtigt gjort, stearinlysene tændt og musikken tændt på ipadden. Således sad vi og hyggede og i flere timer om spisebordet. Fik roen helt ned i maven og snakkede om skolen, vores kreativiteter og hvad vi ellers havde på hjertet.

Neel gik lige til og fra en serie på Nickelodeon, hun er tilsyneladende også nu kommet her til, hvor det pt helst er den kanal der duer…. Der sker virkelig noget når man kommer i skole. Sprog, attitude og adfærd ændres lynhurtigt, ens lille børnehavebarn forsvinder hurtigere end man turde tænke på.

Heldigvis har vi stadig en meget tæt stund både morgen og aften, hvor det der ekstra hårde kram er tiltrængt, og hvor der bare lige er brug for at sidde og være….

Idag havde vi tid til alt det de ønskede… Imorgen er der disco i SFO’en og jeg er på arbejde igen…. Men på den her måde trækker vi nogen gange lige stikket, og lader op til resten af ugen.

I næste uge fylder Merle år, så der bliver der i den grad drøn på igen…. Men det kommer der alt sammen også mere om, vi har som altid hovedet fyldt med sjove ideer.

Følgende billeder er fra dagen idag…. Håber I andre også har lyst og tid til den her slags hygge i nær fremtid… Om ikke andet, så i efterårsferien.

2b277e89-88f5-474f-b747-9a6c73d623a8

44b91989-40a1-4c19-9f00-79d3a4b923e0

44ebbdd2-85b7-4f6d-8fcc-a497fea91104

84f140b2-c2fc-4af5-bd1a-77b83e7e68a0

749248f3-2279-40b7-984a-5c8e91188e8f

814433a3-4d37-462f-845d-efb5d3d205e8

a07bec84-2907-4704-a6df-6e015670b052

ab6ee9d8-cb44-43a3-8541-557ea193b825

d5ec3c56-bcd1-4478-a85e-43b29b173fb3

e5ea6082-c0e5-44cc-8610-3b3576053686

e9c2dcb0-a51d-43af-b588-7cba39178a36

Om pigernes bluser kan jeg oplyse, at de er fra Hundred Pieces, og Merles kan findes lige HER og Neels lige HER. Hjemmefutterne er som altid fra skønne Bisgaard.

MORTILMERNEE_FBUntitled

Drømmen om et nyt badeværelse….

Indlægget er sponsoreret af Ifö

ifi_badrum_vinkel

For nogle måneder siden skrev jeg det HER indlæg omkring Ifö og deres smukke ny serie Ifö Spira. Den gang drømte jeg om nyt badeværelse på første salen, og det gør jeg faktisk stadig.

For ca. 2 år siden lavede vi vores lille badeværelse i stueetagen om, det er et badeværelse på ca. 3-4 kvm, så ikke så meget at gøre godt med, jeg synes dog vores resultat blev rigtig fint, og vi er stadig glade for det. Men vi har endnu et toilet i huset. Jeg siger toilet, fordi vi på første salen kun har toilet og håndvask, der er ikke plads til bruser.

Badeværelset blev lavet i forbindelse med, at vi for 11 år siden lagde nyt tag på huset. Jesper byggede her en kvist på, som der så kunne være det lille bitte toilet i. Efter 10 år kan man bare godt se, at det ikke er helt up to date længere. Selve toilettet har grimme rander, kan godt finde på at stå og løbe, og håndvasken - med hylder og forhæng under - er bare heller ikke pænt længere, der er rust og kalk rigtig mange steder, og det ser virkelig trælst ud. Sagt pænt - så trænger det virkelig til en overhaling.

Vi har længe talt om hvad vi skulle lave om der oppe, og det først er nu, hvor jeg er blevet gjort opmærksom på den nye fine Spira serie, at jeg begynder at se en løsning der kunne blive aktuel. Og som samtig er sig meget miljø bevidst. Hvilket er vigtigt for os.

Idag står toilettet på gulvet, det fylder alt for meget, jeg vil derfor rigtig gerne have et lille væghængt toilet, for på den måde at skabe en smule mere gulvplads der oppe. I og med at toilettet er på 1. salen - hvor kun pigerne har værelser - så bliver det slet ikke brugt så ofte som det i stueetagen. Det bliver derfor også hurtigere grimt, fordi man simpelthen glemmer det lidt, ikke får trukket op (altså jo når man har været der) men ikke når det bare står. Og det er her de der grimme rander af kalk og skidt bare danner sig.

Men med Ifö Clean kan man simpelthen undgå ovenstående problem. Ifö anbefaler at man passer på sit toilet og sørger for at rengøre det mindst en gang om ugen. Der findes hurtigt bakterier i sådan et miljø, så det skal man selvfølgelig sørge for at holde rent. Men når man nu gerne vil rengøre så ofte, så slider det hurtigt på glasuren. Men det er her Ifö Clean kommer på banen. Ifö har nemlig produceret en rengøringsvenlig glasur, som lukker de bitte bitte små porer i glasuren, og på den måde gør den ekstra hård og modstandsdygtig overfor skidt og kalk, og dermed mindsker du ligeledes forbruget af hårde rengøringsmidler. Ifö har været på banen i mere end 70 år, og de har gennem alle årene fået mere og mere fokus på verden og miljøet.

På væggen vil jeg også gerne bare have en lille væghængt håndvask, og så ikke så meget mere. På den måde vil der igen opstå plads under vasken, og give mere luft omkring gulvet.

Idag kan man næsten ikke være der, for rummet er VIRKELIG lille, nok ca 1 1/2 kvm, ikke mere i hvert fald, måske endda mindre, så I kan godt se, at vi er en lille smule udfordret. Om lidt er pigerne teenagere, og fylder ganske enkelt mere, de får flere og flere veninder med hjem, og som det er idag, så får de faktisk problemer med rigtigt at kunne være der. Og når nu det er så lille, og man idag ved, hvordan vi bruger det toilet, så er det nemmere at være bevidst om hvilke valg af toilet og håndvask der gode at tage, Ifö Spira må være valget. Nu skal der bare lige spares lidt op til det.

Lad mig afslutningsvis bare sige, at det vigtigt at tage stilling til vores natur og til vores forbrug. Det er derfor en rigtig god ide, at vælge med omhu når man skal ud og vælge fx et toilet eller en håndvask. Det er vigtig at vælge noget som kan holde i mange år, og som er produceret med den rette bagtanke. På den måde er du også med til at passe på vores verden, men samtidig også med til at passe på dit eget forbrug.

Ifö Spira har et klassisk og tidløst design, det er det sikre og virkelig gode valg du tager her. Jeg er ikke mere i tvivl, er du?

spira-art-serie

pb_ifo_toro_0181

pb_ifo_toro_0418

pb_ifo_toro_0049_3

pb_ifo_toro_0095

pb_ifo_toro_0125

pb_ifo_toro_0263

pb_ifo_toro_0322

MORTILMERNEE_FBUntitled

Vinter garderoben er i hus…..

Indeholder affiliate links

68970703-31af-4875-91c6-e55ad94f83dc

 

Efteråret er her, både farverne, luften, regnen, de røde blade og moden…. trenden dikterer farver og stilarter i et stort mix, og jeg ELSKER det…. jeg føler lidt, at jeg er tilbage i mine gamle munthe plus simonsen dage, hvor der ikke kunne være farver og mønstre nok i mit daglige outfit. Den gang arbejde jeg også et sted, hvor det at være præsentabel 40 timer om ugen var en go ting, så jeg havde virkelig virkelig meget munthe plus simonsen…. Lad mig sige det sådan, min børneopsparing blev brugt lidt forkert…. Så har jeg ikke sagt for meget….. Men det var virkelig en af de der dumme ting, som man kommer til at gøre, når man i en alder af 22, pludselig bliver sluppet løs med lidt for mange penge på kontoen….

Idag er jeg blevet meget mere økonomisk bevidst, det siger forhåbentlig sig selv når man både har købt hus, fået børn og har faste månedlige udgifter…. Ikke bare en fuldtidsløn, billig husleje og kun sig selv at tænke på…. Det betyder, at jeg vælger mine køb med omhu og bedst af alt, sælger ud når der er noget jeg ikke bruger mere, på den måde har jeg altid tøj/indretningspenge i omløb, og det er en virkelig go ting…

Idag vil jeg vise jer, hvad jeg har erhvervet mig til dette efterår… Leopard, rød, striber og tern må være the key words ….

Jeg kører ret meget i bil, så jeg har tit brug for en lidt kortere jakke, man bare lige kan hoppe i, til det her formål har jeg valgt den smukke leopard jakke fra baum Pferdgarten. Den findes også i en lang variant, men jeg faldt altså pladask for den korte. Den er også en smule trekvart på ærmerne, hvilket gør, at man kan se hvad man fx har på af strik inden under, og på den måde tilføje endnu en farve eller mønster til outfittet. Det er jeg vild med….. Jakken er købt i favoritshoppen Merci i Give. Som altså har et virkelig fint udvalg af Baum…. Der er simpelthen så meget lilla i deres kollektion dette efterår, åh det elsker jeg…. Jeg gik godt nok også meget i lilla da jeg var gravid med Merle, men jeg er altså klar til det igen kan jeg mærke.

På mit hoved har jeg en hue fra Acne, de har lavet en lidt billigere variant i år, som er lidt mindre i den brede kant, den passer bedre på mit hoved, og den kan erhverves lige HER.

37015ea0-db78-4117-8cbc-09dccc8223d5

Til de dage hvor der kræves en lang frakke, er kærligheden i år faldet på Mads Nørgaards fuldstændig fantastisk ternede variant. Jeg kan huske da den i foråret blev vist frem i modeugen, der lavede jeg adskillige screenshots på min telefon, den jakke MÅTTE jeg bare eje…. Den er i den lidt dyre ende, så jeg måtte spare ekstra sammen for også at tilføje den i min vintergarderobe. Jeg havde tænkt, at jeg ville købe den når jeg kom hjem fra New York, også fordi, så havde vi lige passeret den første.

I mellemtiden viser det sig så, at Mads Nørgaard bliver GULDKNAP vinder, og jakken bliver fuldstændig støvsuget fra butikkerne…. Men takket være instagram, så var der en sød følger, som lige gjorde mig opmærksom på butikken LykkebyLykke . Heldigvis for mig, så havde den den tilbage i flere størrelser, og der er en endnu, du kan se den lige HER…. JUBIIIIII siger jeg bare, så igår landede den vidunderlige jakke her hjemme hos mig, og jøsses hvor er jeg bare forelsket i den…. LykkebyLykke finder du også på Instagram lige HER hvor jeg fremadrettet i hvert fald er fast følger, super fin butik, lynhurtig levering og gratis returret…. I like that….. Og så har de altså er ret lækker udvalg af forskellige mærker, min helt klare favorit er Mads Nørgaard i deres udvalg, fx er jeg også crazy med den her strik…. Butikken er fysisk placeret i Aalborg, lucky jer der bor der… Men heldigvis for alle os andre, så er der jo webshoppen…. Og dag til dag levering.

Halstørklædet jeg har på er fra Ganni, godt nok fra sidste år, me jeg ved de laver et super fint et i år også, det har striber og er magen til strikken jeg har på her på billedet. Du kan finde det lige HER.

45ba5125-1c12-4cee-9a20-5b41d380af11

fc023406-c0df-403e-8d9e-53f61762af43

Bukserne og blusen jeg har på er begge fra Ganni, de er faktisk købt i New York…. Skørt ik…. Jeg havde lommepenge med der over (fødselsdagspenge) for at købe mig noget særligt og specielt, vi var inde i Saks på fifth Avenue flere gange, jeg rørte ved alverdens helt vidunderlige styles, men jeg havde kigget på den her strik hjemme fra, og når den nu hang her, så endte jeg altså med at købe den med hjem…. At slæbe Ganni med hjem fra New York er måske lidt crazy, men jeg ved bare, at jeg kommer til at bo i det her sæt i efteråret…. Og det ville jeg altså ikke i en eller anden smuk og speciel silke konstrueret sag…

Hvis du også er faldet for blusen, så kan den købes lige HER , bukserne kan jeg faktisk ikke finde i samme stof som mine, men disse ligner virkelig meget, de har bare ikke striberne som de her.

Anyway…. Det var lige et lille fredagsindlæg fra mig…. Smækfyldt med farver og efterår…. Har I også fundet efterårsgarderoben frem efterhånden??

434f53ff-d572-461b-be16-84eb1cfe413d

MORTILMERNEE_FBUntitled
Older posts