• 2verdener
  • Frk Vilstrup
  • MamaMaruska
  • De normale
  • Need and love
  • Mor til Mernee
  • ···

Store tanker om første skoledag…..

IMG_8537

Idag har Merle første dag i 2. C…. Hun har glædet sig længe og snakket meget om det. Ikke fordi hun lige ser helt vildt meget frem til at lave lektier igen, men fordi hun synes det er ret stort at skulle gå i 2. klasse.

I år har jeg sådan helt ro i maven på dagen idag, hun skal bare tilbage i den klasse hun nu allerede kender, samme klasseværelse, samme etage i sfo’en og rigtig mange af de samme lærer og pædagoger omkring sig. Ingen utryghed at spore i hendes lille sind, bare en stor pige der mangler et par tænder i munden og strålede at lykke da hun gik ud af døren imorges.

På den anden side ved jeg også, at jeg har en smule begyndende uro i maven i forhold til Neel, for på den anden side af jul, der venter før-skole for hende og næste år er de begge to skolebørn…. (her mangler jeg virkelig den der spøgelses emoji)….. Neel er i den grad en af de store børn i børnehaven nu, hun fylder år d. 6 januar, så hun er både en af de højeste men også en af de ældste, og det mærkes. De er en god lille sammentømret tøseflok på 4, og jeg må indrømme, når jeg møder de 4 i børnehaven, og en næsten matchende flok fra 0. klasse når jeg henter Merle, så ser jeg stort set ingen forskel….. Så hun ER klar, specielt når vi rammer det tidspunkt næste år.

Men hvor er det vildt, og stort og tankevækkende på så mange plan, at jeg ikke sådan helt følelsesmæssigt kan følge med…. Her over de seneste måneder har jeg bevæget mig lidt ud i, at portrætfotografere mine piger lidt mere, både hver for sig, men også sammen, og det er specielt når jeg ser på de her fotos, at jeg ser hvor store de virkelig er ved at blive. Neel, den lille langbenede pige med lange øjenvipper og langt lyst hår….. På billeder ligner hun slet slet ikke min lille skæve, sure og trodsige 5 årig tøs, som bestemt også gemmer sig der inde. Og Merle, som er så lang og fin, hun er næsten i str. 134 nu, og fylder først 8 om 2 måneder. Hun spørg og spørg og spørg og vil så gerne føre samtaler som inddrager hende mere og mere i hvad der egentlig sker omkring hende. Jeg skal virkelig tage mig i ikke at tænke…. “lad nu lige de voksne tale”, for hun vil så gerne lære, og hun har også alderen til at blive indraget i mere og mere…..

Det er specielt når vi rejser, at vi oplever vores tøser sådan helt tæt på, vi er SÅ meget sammen, vi taler så meget sammen, vi oplever og snakker om alt det vi ser, og alt det vi lige føler for. Jeg blir høj af de ture og de oplevelser, og jeg mærker min familie drives af det samme…..

Indlægget her skal ikke drages ind på rejsefronten, men jeg har så mange mange tanker og forandringer igang i mit hoved, og jeg elsker at jeg har min blog, hvor jeg kan få meget af det fiflet ned….. Jeg tænker stort i øjeblikket…. Det meste af det bliver nok bare ved tanker og drømme, men det er vigtig at drømme, det må vi aldrig stoppe med…..

Men lad mig afslutningsvis bare nyde den her lille stund en rolig onsdag formiddag, hvor jeg har sendt to store tøser ud af døren, begge med store forventninger til året der kommer….. Jeg er heldig er jeg 🙂

IMG_8349

IMG_8371

MORTILMERNEE_FBUntitled

Hvem har stjålet min sommerferie?…. Venligst returner den…. TAK !!!

IMG_8293

Da jeg d. 1 juli gik på sommerferie, var jeg naturligvis godt klar over, at ugerne ville suse afsted hurtigere end lynets hastighed. Men sådan lige nu, hvor jeg sidder i min første uge tilbage på job, så føles det fuldstændig som om, at der er noget der nåede at stjæle den foran næsen for mig….. Eller næsten i hvert fald.

Jeg har jo dejlige minder inde i hovedet, skønne dage i Skagen, vores impulsive kærlighedstur til Paris, min fødselsdag og alle de rare stunder vi havde sammen.

I weekenden gik vi allesammen sådan lidt underligt rundt, forsøgte krampagtigt at holde fast i feriestemningen, men det der med, at hverdagen sad og lurede lige foran, det var svært at ignorere. Men vi forsøgte at fortsætte de hyggelige aftener med boller foran fjernsynet og en Disney klassiker på tv. Pigerne fortsatte stemningen helt frem til sent søndag aften…. Jesper og jeg, not so much.

I den her uge virker SFO’en og børnehaven stadig ret tomme, og idag på min fridag, har jeg også beholdt pigerne hjemme, de er dødtrætte. Et vækkeur der ringede kl. 6 mandag, var en stor omvæltning til de morgener hvor de pludselig kunne sove til 8… Så lige nu, hvor skolen ikke er startet endnu, så trækker vi stikket idag, fordi vi kan…..

Jeg ligger faktisk også stadig selv under dynen, vi har alle 3 indtaget morgenmad her i sengen, pigerne har Ipad, og jeg blogger lidt til jer.

Jeg ved godt, at allerede i næste uge, så er man i gang igen for fulde gardiner….. Men den her modsætning man møder, lige efter ferie, det er den jeg altid kæmper lidt med.

Specielt i weekenden ramte den mig, jeg var rastløs, ked af det og bed af mine nærmeste…. Jeg ved det udemærket godt, men det er den side af mig selv, jeg bare ved jeg har….. Og det er derfor, at vi har skabt en hverdag, hvor det opstår mindst muligt.

Jeg læser også rundt omkring, at jeg ikke er alene om det, der var mange der sad i weekenden, og planlagde ferie igen, nogle allerede i uge 42, andre for sommerferien næste år. Sådan er vi mennesker, i hvert fald mange af os. Vi har brug for en lille gulerod ude i horisonten, dem som giver os drivet……. At have noget at se frem til, det er faktisk ofte en stor del af selve oplevelsen…. Det impulsive er guld værd, men at glæde sig til noget, det skal man ikke kimse af. Jeg er i hvert fald af den støbning, at jeg har brug for det……

Håber I allesammen har haft en super dejlig sommerferie….. Nu må blogverdenen gerne opstå igen…. Jeg glæder mig til at læse en masse dejlige indlæg om folks ferie og planer for efteråret.

IMG_8221

IMG_8257

IMG_8268

MORTILMERNEE_FBUntitled

Impulsiv tur til Paris :-)

IMG_7696

Som jeg nævnte kort i mit sidste indlæg, så endte vi på en impulsiv tur til smukke Paris. Det var overhovedet ikke planen, at vi skulle have rejst her i sommerferien, for vi har allerede rejst en del det sidste halve år, og til efteråret venter en fantastisk tur til Florida…. MEN….. Jeg startede ferien med influenza, så tog vi til Skagen, som viste sig fra sin mindre pæne side vejrmæssigt, det regnede og blæste lidt for meget, og feberen ville ikke rigtig forlade min krop. Vi sad og blev en anelse depressive over, at det var sådan vores sommerferie skulle være…. Så vi begyndte at undersøge lidt på hvordan vejret så ud syd på…. Hvor langt vi skulle køre for at være sikker på godt vejr, og hvor langt vi kunne komme for det budget vi ville bruge for det.

Efter lidt netsurfing fandt vi frem til, at Paris måtte blive vores smukke sommerdestination. Og to dage senere vendte vi snuden mod den fantastiske by. Vi kørte torsdag aften ved 7 tiden, og ramte Paris ca. 6.30 fredag morgen. Fik vores værelse og sov et par timer…. Da vi vågnede var der allerede 25 grader og sol udenfor….. Det føltes helt helt fantastisk. På Instagram kunne man følge vores tur fra dag til dag, vi lod bilen stå på hotellet og købte metrobilletter til 3 dage, på den måde suste vi rundt i Paris, vi gik og gik og gik, ikke under 12 km pr dag, og pigerne var bare SÅ SEJE….. Det der med at rejse med børn i storbyer, det er bare IKKE noget problem overhovedet. De elsker at opleve, og man er sammen på en helt anden måde.

Fra man forlader sit værelse om formiddagen, til man rammer det igen hen på aftenen, der er man bare sammen 100%. Man er oplever sammen, man snakker sammen hele tiden, vi kører i metro, vi spiser lækre kager og baguettes og vi oplever og oplever. Det er simpelthen noget af det fedeste. Hvis budgettet havde været til det, så havde vi fortsat vores rejse efter de 4 dage i Paris, men da vi også liiiige skal spare sammen til næste rejse, så var vi nødt til at vende snuden hjem af igen.

Heldigvis ramte vi Danmark da 5 dages sommer besluttede sig for at arrivere, hvilket gjorde at vi kunne sætte badebassin op i haven og virkelig mærke, at det faktisk er rigtig sommer….. også i Danmark…..

Hjemmefra havde vi sådan basic besluttet hvad vi skulle se, og undervejs var der søde følgere på min instagram, der anbefalede spændende steder rundt i Paris…. Vi havde derfor ikke som sådan noget program, men vi fik alligevel set og gået en hel masse. Fik byen helt ind under huden og kørte der fra med en stor forelskelse i både by og hinanden……. Paris var bare det helt rigtige for os.

Jesper og jeg var der også sammen for 7 år siden da vi blev gift, men at opleve byen som familie. Det slår bare alt……

 

IMG_7626

IMG_7636

IMG_7690

IMG_7700

IMG_7701

IMG_7705

IMG_7706

Processed with VSCO with a9 preset

IMG_7728

IMG_7730

IMG_7732

IMG_7738

IMG_7808

IMG_7877

MORTILMERNEE_FBUntitled

En lille feriestatus samt helt “ny” stue……

IMG_7869

En lille feriestatus her fra mig…… Den bliver ikke lang, det lover jeg…. Min erfaring siger mig, at der ikke er mange der gider læse noget som helst her i ferien, så det skal jeg forskåne jer for.

Den første uge brugte jeg desværre på at ligge fuldstændig på langs med høj feber, snot og hoste. Hosten har stadig ikke helt forladt mig, så det har naturligvis generet mig en del her i ferien, men den sidste halvanden uge har jeg været oppe fra sengen og har oplevet en masse. Vi har været i Skagen, vi har været på en impulsiv tur til Paris, der skal jeg nok vise mere fra senere…. Og nu er vi landet hjemme igen. Jesper har resten af ugen med, jeg har fødselsdag på søndag og næste uge er den sidste ferie uge i denne omgang for pigerne og mig. Lige pt er sommeren også endelig tilbage over den danske grund, badebassinet er oppe og jeg sveder om natten. Vi har gearet helt ned og nyder…..

MEN…. inden alt det ovenstående, så jeg fik jeg lige et lille omrokeringsflip. Jeg havde brug for lidt mere luft i stuen, så en regnfuld eftermiddag rev jeg pludselig den store reol ned og malede væggen hvid igen…. Jeg gik nogle dage og summede over hvad jeg så skulle bruge en helt hvid væg til…. Faktisk var jeg glad for helt hvid væg, men i forhold til resten af vores indretning, så virkede den bare ret tom.

Jeg kom derfor på, at jeg ville have bogkasser op….. Og det er så dem i ser her på billedet. Bogkasserne er en ny variant fra Trævarefabrikens Udsalg. De er nemlig i eg, som er en helt ny træsort de er begyndt at lave dem i. Jeg er vild med egetræ, så det var næsten selvskreven at jeg ville vælge den variant. Faktisk havde jeg fyrretræ i hovedet da jeg gik på jagt, men da jeg så dem i egetræ var der ikke så meget at gøre, jeg var solgt. Du kan finde dem lige HER hvis du er lige så forelsket som mig.

Her på væggen hænger 2 af dem 2 sektioner og en enkelt med et rum, jeg havde egentlig først tænkt der skulle hænge 3 af dem med 2 rum, men det var væggen så ikke lige lang nok til 🙂

Under vores sofabord har jeg også igen fået erhvervet mig et marokkansk kludetæppe, jeg elsker den hygge det giver i stuen med et tæppe, og nu hvor væggen er “næsten” tom igen, så synes jeg godt gulvet kunne rumme et tæppe. Tæppet har jeg købt hos Studiorov.dk som har et virkelig lækkert udvalg af både keramik og marokkanske skønheder…..

Anyway, det var alt hvad jeg havde på hjerte lige nu….. Nu vil jeg smide mig på et tæppe i solen og nyde den dejlige sommerdag som endelig er her…..

Fortsat rigtig dejlig sommer til Jer….. Jeg er snart tilbage igen…..

IMG_7870

IMG_7871

IMG_7872

MORTILMERNEE_FBUntitled

De danske sydhavskyster og deres forlystelser ROCKS !

Indlægget er sponsoreret

IMG_6928

Den seneste weekend bød på en helt igennem fed oplevelse for os som familie. Vi har været på besøg på nogle af de fineste og sjoveste steder som DeDanskeSydhavskyster har at byde på. Eller det vil sige et par stykker af dem. De har mange steder at byde på, men vi har besøgt 2 af dem her på vores tur.

Vi startede bilen tidligt lørdag morgen, vi havde alligevel små 3 timers kørsel foran os, og vi ville meget gerne have noget ud af dagen. Vores første destination for weekenden var Lalandia i Rødby. Vi har aldrig været i Lalandia før, så vi glædede os alle 4 helt vildt. Vi elsker vand og rutsjebaner og vi elsker at lave skøre og sjove ting sammen, så weekenden stod foran os som ‘en stor forlystelse.

Vi ramte Lalandia ca. ved middagstid, fik en lækker frokost på Baresso i centeret. Herefter direkte i badeland…. Her tilbragte vi en del timer. Der var både bølgebassin, forskellige bassiner med små vandfald og tropiske områder, babybassin, stort nyt aktivitetsland med masser af rutsjebaner, vandfald, legeting og masser af aktiviteter vandmæssigt, og så var der to større forlystelser til lidt større børn/voksne. Her prøvede Jesper og jeg dem begge. Den ene var lidt for vild for mig…. Jeg havde minus kontrol over hvor jeg røg hen af, og ind i folk, under vand osv…. Jesper synes den var super sjov…. Den anden var to store rutsjebaner eller Aquadome som de kalder den. Det var skide sjovt, specielt den første tur, hvor man bare overhovedet ikke aner hvad der sker….. Men også anden gang, hvor man havde lidt mere styr på sving, frit fald og store rutsjeture….. Mega skægt, her kunne jeg godt have taget mange flere ture, men da den var for stor og vild for vores tøser, så opholdt vi os mest i det store aktivitetsland og bølgebassinet…. Efter 2-3 timer her inde, så havde vi mod på at se lidt nærmere på hele det store Lalandiacenter.

Jeg må sige, her er ALT hvad et børnehjerte begærder….. Der er det store vandland, der monky tonky land, der er skøjtebane, der skibane, der er bowlingbane, der er store elastiktrampoliner, der er legepladser udendørs, der er en stor scene hvor der er børneshows og så er der rigtig mange fine steder at spise samt et supermarked…. Vi var fuldstændig blown away over, hvor meget der faktisk er på det her sted. Det vidste vi slet ikke…. Og jeg kan med sikkehed sige, det var ikke vores sidste besøg her til. Virkelig lækker placering det også har. Ferieboligerne ligger lige ved siden af, med det mest fantastiske naturlandskab rundt om sig, hvor man lige kan suge lidt ro og frisk luft, imellem alle aktiviteterne. Jeg forstår virkelig godt, hvorfor det her sted er så populært.

IMG_6934

 

IMG_6936

IMG_6935

IMG_6938

IMG_6947

IMG_6937

 

IMG_7059

IMG_7058

Efter Lalandia drog vi ud på vores overnatningsdestination Ny Kirstineberg Gods. Efter en vild og hæsblæsende eftermiddag, der følte jeg faktisk, at jeg landede midt i en Morten Korch film. HOLD NU OP et sted…. Et stort hovedhus på ca. 1000 kvm hvor hele kælderen er lavet om til Bed & Breakfast, her havde vi et fint lille værelse med ekstra opredning til pigerne. Vi blev mødt af det sødeste værtspar og lækker tappas da vi landede på stedet. Roen indfandt sig langsomt, og jeg var fuldstændig betaget af det her sted. Mig, som er meget vild med blomster, natur og i det hele taget af fotografere, jeg havde ret svært ved at begrænse mig lige her…. Og som billederne forhåbentlig viser, så forstår man godt hvorfor…. Vi blev inviteret på rundtur i de private gemakker… Normalt lider jeg altså ikke af misundelse, men lige her, der fik jeg godt nok sådan en “wauw jeg gad virkelig godt det her feeling”….. Tænk hvis ens hverdag bestod i, at holde sådan et smukt sted. Det må være helt særligt….. Godset lå ca 500 meter fra vandet, hvor vi også var en tur ned forbi…. Jeg indrømmer blankt, vi havde faktisk lidt svært ved at komme her fra søndag morgen. Men vi vidste også, at der igen var spændende nye destinationer foran os….. afsti afsted med os…..

IMG_6976

IMG_7055

IMG_6998

IMG_6990

IMG_6977

IMG_6962

IMG_6991

Sidst på formiddagen søndag, ramte vi vores sidste besøgsted for weekenden, nemlig Geocenter Møns Klint. Det her sted var sjovt og spændende på en helt anden måde. Det krævede at vores små hoveder begyndte at arbejde lidt, og de mange forskellige aktiviteter for børn var rigtig gode. Pigerne elsker den slags, de for rundt på de forskellige aktiviteter, rørte ved det meste og spurgte en masse ind til det. GeoCenter Møns Klint er Nordeuropas mest moderne geologi- og naturcenter. En fantastisk interaktiv udstilling opbygget som en tidsrejse på 70 mio. år, hvor højteknologiske udstillingsteknikker, kunstneres frie fortolkninger og sjældne fossiler bringer dig fra bunden af Kridthavet frem til den unikke natur, der findes på Møns Klint i dag. Der er skeletter fra dinosaurer, som selvsagt var noget af det meste spændende for pigerne, og også for os. Men det er sundt og godt med lidt kulturelt historie en gang imellem, så vi følte os meget beriget efter besøget her. Vi sluttede af med en biograf film i 3D om seamonsters, et fortidseventyr fra National Geographic. Det var ret cool, man følte virkelig man befandt sig under vandet med “dollyerne”.

Geocentret ligger på Møns Klint, eller det vil sige på kanten af Møns Klint, hvis du vil opleve selve klinten, så kræver det lige en mindre tur på 500 trappetrin. Det skulle vi naturligvis opleve, og med en is i hånden, så gik det også ganske fint. 100 % også turen værd. Det er i den grad en meget smuk naturoplevelse.

Weekenden lakkede mod ende, og det var tid til at vende snuden mod det jyske. Men vi var alle 4 enige om, at vi havde haft en gennemført og super fed weekend. De Danske Sydhavskyster, som var et helt uudforsket område for os, var en stor øjenåbner at opleve, og vi vil glæde os til, at turen på et tidspunkt igen går derover. Et helt særligt og attraktivt “område” i vores smukke Danmark.

IMG_7016

IMG_7015

IMG_7014

IMG_7013

IMG_7012

IMG_7022

IMG_7053

IMG_7052

IMG_7025

IMG_7054

MORTILMERNEE_FBUntitled

Turen gik til Hotel Goldcity i Alanya…. Og det kan den også for dig

Indlægget er sponsoreret

IMG_6166

Det er 2 dage siden vi kom hjem fra Alanya, og jeg føler faktisk stadig ikke helt, at vi er landet, rejsen sidder stadig godt fast i kroppen på os, og hverdagen var helt ærlig meget svær lige at finde frem til igen…. Lidt forkælet tankegang, jeg ved det, men vi elsker bare at rejse, opleve og være sammen på den her måde.

Turen gik som I ved fra mit tidligere indlæg, til Hotel Goldcity i Alanya. Hvis man har været “med” mig på instagram, så har man allerede været en del med på turen. Jeg lavede takeover på både takeoffer og Mixx Travels instagram profiler, og billederne var naturligvis forskellige både på deres og min egen profil, så jeg tænker man er godt dækket ind.

MEN…. Skulle der nu sidde nogle søde læsere her, som ikke allerede har været med på rejsen, så vil jeg da lige knytte et par ord og billeder herpå bloggen også, og så kan jeg friste med et ret lækkert tilbud lidt længere nede.

Vi havde Godt 5 hele dage i Alanya, på et stort 16. etagers hotel, smukt beliggende op mod bjergene og med udsigt som var fuldstændig forrygende i 360 graders vinkel. Vi boede i en familie suite hvor der både var voksensoverværelse, børnesoveværelse, køkken og stue, og så var der 2 badeværelser. Helt vildt luksus altså, det har vi aldrig prøvet før. Hotellet tilbyder også all inclusive, som vi som familie er meget glade for. Når vi holder ferie, så er det en stor del af det, at man ikke skal tænke på mad, oprydning osv. Og når man har all inclusive, så er det altså ALL INCLUSIVE. Der er morgenbuffet, der er frokostbuffet, der er aftenbuffet, og skulle man være sulten her imellem, så er der steder hvor der serveres mad i løbet af dagen og samtidig er der drikkevarer og drinks også hele døgnet rundt. Når man rejser med børn, så er det bare fantastisk med det store ta selv bord til rådighed så mange gange om dagen, der er noget for ALLE, og ens børn har mulighed for både grønt, frugt, pomfritter, spaghetti, brød eller hvad deres behov og ønsker nu lige er. Hvis ikke man har prøvet det, så sender jeg mine varmeste anbefalinger afsted efter det koncept.

Vi havde også bil et par dage, det var på eget initiativ, og er bestemt ikke et must når man bor et sted hvor man egentlig slet ikke behøver komme ud fra. Men sådan nogle som os, vi kan også godt li at se lidt nærmere på det land vi nu en gang besøger. Så vi havde bil i to dage, og besøgte flere forskellige og meget smukke steder både i og udenfor Alanya, jeg anbefaler du ser den lille video herunder, så vil du kunne se de steder vi har været og som jeg også varmt kan anbefale.


Under vores ophold i Alanya har jeg skrevet en guide til hvilke steder vi oplevede, og som jeg ser lidt som et “must see” i Alanya, guiden kan du læse på Take Offers side lige HER. Og jeg vil lige nævne også, at man altså IKKE skal leje bil og være på egen hånd, der arrangeres ture med rejseselskabet fra hotellet, og der går også bus fra hotellet til Alanya 3 gange om dagen, så man kan altså sagtens komme du og opleve uden at gøre det på helt egen hånd.

Hele den her vidunderlige rejse er foregået i samarbejde med Take Offer og Mixx Travel. Jeg har skrevet lidt om de to forskellige rejseudbydere i mit tidligere indlæg, men da jeg er meget positiv og glad for det samarbejde jeg har lavet med dem, og samtidig står inde for deres services og tilbud, så vil jeg gerne lige skrive lidt om dem begge igen.

Mixx Travel er et charterselskab der er specialiseret i charterrejser til Tyrkiet, de har det største udvalg af hoteller i Alanya, hvor vores tur går til, og de flyver direkte til Gaziapasa/Alanya fra Kastrup (København) om sommeren. Mixx Travel startede i 2009 med et salgskontor i Malmö, men har siden 2014 haft afdeling i Danmark. Mixx Travel er meget kendte for deres luksushoteller med All Inclusive, som de sælger til meget billige priser. Dette er til stor fordel for sådan nogle som os, der er børnefamilie, og som elsker charterferier. Specielt med All Inclusive, det er bare guld værd, når man rejser med børn. Mixx Travel har også danske guider på destinationerne, hvilket også er en vigtig info.

Take Offer og Mixx Travel samarbejder derfor omkring deres rejser til Tyrkiet, da de dermed kan spare som samarbejdspartnere, og også på priserne. Take offer har som tidligere nævnt 3 kategorier af rejser, der er Sol & Strand, der er Storbyferie og der er Hotel & Kro ferierne. Og det seneste tiltag, som gik i luften januar 2016 er, at de har fået deres nye site med rejseguides . De forskellige rejseguides er skrevet af rejseentusiaster ligesom mig, og kan varmt anbefales. Jeg finder selv stor inspiration fra andres rejser, når vi forbereder os til vores valgte destination.

 

Og nu til det aller vigtigste faktisk…. Du har nemlig også mulighed for at komme ned til det her skønne sted. Takeoffer kører TILBUD til Goldcity Hotel i Alanya indtil på mandag & tilbuddet kan du finde lige HER.

 

Lad mig slutte af med en mindre fotospam fra vores helt vidunderlige ferie. Vi har sådan nydt det alle 4, vi har set et nyt sted i verden, vi har spist, badet, hygget os og været sammen. I vores familie lever vi efter HC Andersens motto

“At rejse er at leve”

 

Det er virkelig sande ord….. Som vi er blevet glade for, fordi vi bare ELSKER at rejse og opleve verden. Det er naturligvis ikke alle der deler den interesse, men til Jer, som har det ligesom os, eller gerne vil ud og opleve lidt, så håber jeg I vil tage godt imod indlægget her og finde rigtig god rejseinspiration.

 

IMG_6034

IMG_6035

IMG_6059

IMG_6092

IMG_6113

IMG_6127

IMG_6176

IMG_6217

IMG_6220

IMG_6226

IMG_5900

IMG_5915

IMG_5964

IMG_5967

IMG_5976

IMG_5981

IMG_5982

IMG_5984

IMG_6004

IMG_6014

 

MORTILMERNEE_FBUntitled

Min nye profil hos DBA

IMG_3795

Som I ved, så arbejder jeg også ovre på dba bloggen. Jeg har ca. 3 indlæg i måneden på deres blog, sammen med nogle andre super inspirerende bloggere. Over den sidste tid har dba arbejdet på et helt nyt site. Hvor vi hver især har fået vores egen profil på deres blog. Et smukt look, synes jeg i hvert fald, og samtidig meget mere gennemskueligt. På det nye site har du nu mulighed for at læse alle indlæg fra den samme blogger, via deres profil. Hvor det før lå lidt mere rodet, er det nu meget nemmere at se ned over indlæggene.

Jeg er ret stolt over at være en del af det her univers, og netop også derfor, at jeg gerne vil dele det med jer der læser med her på bloggen. Jeg vil altid dele på min facebook når der er nyt på dba bloggen, men ellers vil I også kunne finde min profil lige HER. Jeg har på seneste skrevet om både haveplanter, mine malede vægge og fif til hvordan du får skiftet lidt ud i hjemmet.

Jeg håber I vil ta’ et kig derover, jeg synes altså virkelig deres nye site er super cool og ret inspirerende……

 

MORTILMERNEE_FBUntitled

Skinnebensbetændelse….. Hva fa’en er nu det!!!!!

IMG_5548

Ja….. come on, hvad fa’en er lige skinnebensbetændelse, det har jeg sgu da aldrig hørt om før…. Eller, jeg skulle nok bare ha lyttet lidt mere til min mand, da han var professionel fodboldspiller, for han havde da tydeligvis nævnt det flere gange, og var aldeles bevist om hvad jeg fejler….. Men jeg har så aldrig hørt om det før.

De sidste uger har jeg været super aktiv, jeg har lokket med alle mine veninder i min nærhed, og jeg været ude på lange lange gåture, jeg har nok gået mellem 10-14 km næsten hver aften, så snart nogen gad gå med, så var jeg på. Jeg har altid gået meget, jeg elsker det, specielt når jeg har selskab. Snakken går bare så godt, man får frisk luft, motion og samtidig nyder den danske natur. Vi er ret heldige med de områder ude ved os, der er lange dejlige gåture her ude, og jeg har kun 10 min i bil, så er jeg i Vejle, hvor også lange ture langs Vejle Fjord er ganske smukt….

Men igår var jeg så på en hurtig morgentur alene, og så ville jeg lige gå om og handle om aftenen, pludselig jagede det bare op i mit højre skinneben…. AV FOR F….. , mega øv…. jeg kom nærmest haltende hjem. Så snart jeg står stille, sidder og ellers ikke bevæger benet, så mærker jeg intet, men når jeg går…. AV….

Det er så overbelastning kom min mand frem til, du har fået skinnebensbetændelse…. Nej det da ved gud jeg ikke har…. sådan noget får jeg ikke, jeg har altid gået meget og bla bla bla….. Men mit ben er altså af en helt anden mening, det gør ondt, og jeg kan IKKE komme ud og gå idag…. SUK….

Imorgen skal jeg trave Århus tynd sammen med min mor, det skal jeg bare, og i weekenden må jeg så tage en slapper…. Det er jeg nok nødt til, men altså, jeg skal faktisk i bikini i næste uge, jeg havde en klar vision om, at min røv bare hang knap så meget når vi kommer på ferie…. Jeg har altså en del flere kilometer i benene før det mål er nået, så det her skinnebenshalløj, det må så godt lige se at gå over…. På forhånd TAK….

Anyway, på mine gåture får jeg taget nogle ret smukke billeder også, I får nogle af dem her i indlægget….. Og så ønsk mig lige go bedring ik…. :-/

IMG_5583

IMG_5601

IMG_5603

MORTILMERNEE_FBUntitled

Når fokus flytter sig…

IMG_5349

Jeg oplever i øjeblikket, at mit fokus flytter sig…. Jeg oplever det fra tid til anden, og nok mest her i foråret, hvor udelivet virkelig kommer på banen.

I perioder, der kan jeg knap have den samme vase på spisebordet mere end et par dage, puderne i sofaen skiftes konstant rundt, og indretningen på reolen bliver også forandret ofte…. Men sådan har jeg det ikke nu, der er slet ikke den samme trang til forandring, som jeg før har følt. Bevares, væggene skifter stadig farve fra tid til anden, men vores møbler, de har slet ikke den samme udstiftningsrate som tidligere. Jeg oplever sågar, at folk begynder skrive til mig privat, om ikke dit og dat er til salg i mit hjem….. Hvilket faktisk er meget grænseoverskridende for mig, mit hjem er jo ikke til salg…. Først når jeg sætter det til salg, ellers er det jo mit, noget der skaber ramme for os, og det som er med til at skabe det vi føler os tilpas i.

Da jeg startede bloggen, der handlede mange indlæg om, at jeg ventede på posten, som havde en eller anden keramik dims med sig, og som jeg gik og trippede efter at placere. Ofte sætter ‘en ny vase, gang i en rokade i hele stuen. Sådan har jeg det også stadig…. Men, udskiftningen er bare på et helt andet niveau end tidligere.

Hvis man følger mig på Instagram, så vil man også have opdaget, at ca. 70-80% af mine fotos er udefotos, smukke rapsmarker, stunder i haven, pluk selv marker og familieoplevelser…. De fleste af dem er simpelthen udendørs, fordi det er der vi er. Jeg kan få flere timer til at gå med aftenture i smukke omgivelser, og jeg kan mærke, at jeg har brug for det. Tankerne får lov at flyve frit, og der bliver plads til drømme og visioner…. Jeg har en af de der perioder, hvor jeg lige skal mærke efter, og finde hvad der er vigtigt, og holde fokus på det…. Nok også derfor, at ting bare IKKE bliver prioriteret i øjeblikket.

Når vi en gang…. vil helst ikke skriver om det nu, men gør det alligevel… Når vi en gang rammer efteråret, og vi trækker mere indendørs igen, så vil jeg helt sikkert også genfinde mere trang til forandring indenfor de 4 vægge. Men lige nu, der nyder jeg bare, at det ikke er vigtigt…. Jeg nyder, at alt udendørs skifter farve fra uge til uge, at duftene omkring os sætter tankespil og relationer tilbage i livet, at sommerferien er så tæt på, at man næsten kan række ud efter den og at fokus simpelthen har flyttet sig….

IMG_5357 IMG_5324 IMG_5331 IMG_5240 IMG_5275

MORTILMERNEE_FBUntitled

Da Merle opdagede sig selv på google

Mine piger er ved at nå en alder nu, hvor de er ret skarpe til at moderer rundt på diverse sociale medier. Eller i hvert fald youtube, det bruger de meget. Men efter Merle er startet i skole, så er hun også blevet meget mere opmærksom og dygtig i, hvad man faktisk kan bruge sådan en Ipad til.

2 gange har hun oplevet her i sit første skoleår, at hendes klasse har været i den lokale avis, fordi Hedensted Skole har haft et eller andet form for tiltag, som man har villet skrive om. Og begge gange har Merle så været på de fotos der er blevet brugt. Hun er kommet hjem, og var voldsomt stolt over, at hun sørme var i avisen. Det synes hun er kæmpe stort.

Jeg besluttede mig så for, at det nok var nu, at jeg blev nødt til at inddrage hende i, hvor meget hun allerede er “markedsført” på de sociale medier. Hvordan halvdelen af hendes navn, rent faktisk udgør min profil, og hvor mange billeder af hende, der kan findes på google.

Det var en lidt udfordrende samtale, og jeg synes faktisk det var lidt svært. For pludselige stod hun der, og havde en mening om, at jeg deler så mange billeder af hende. Jeg viste hende hvordan hun kunne søge på nogle forskellige ord, og på den måde finde fx vores skiferie, eller Totte, eller bare billeder af os og vores hus.

Efter et par dage, så kom Merle pludselig ned fra sit værelse, og udbryder “MOR, er du godt klar over, at der på det der google ligger et billede af mig uden tøj på”…. Først blev jeg helt fjern og flov, jeg tænkte at det gjorde der HELT SIKKERT IKKE, og bad hende naturligvis om at vise mig det.

Hun røg direkte på google, skrev sit søgeord, og ganske langt nede, dukkede der så et sødt billede op af hende, jeg tænker hun er 4-5 år, og ja, man kan se hendes bare overkrop, men ikke andet. Det synes hun så bare pludselig var helt vildt pinligt, og mærkeligt osv osv.

Det er første gang jeg sådan stod med en lidt usikker fornemmelse på, hvor meget jeg egentlig burde dele mine piger. Billedet er tydeligvis nogle år gammelt, jeg fik ikke set om det stammede fra instagram eller fra bloggen, og det var heldigvis meget uskyldigt. Med tiden har jeg også fået meget mere erfaring og mening omkring, hvad jeg deler og hvad jeg ikke deler.

Men jeg er også kommet frem til, at pigerne fremover, skal inddrages mere i, hvad billederne bliver brugt til, at de fremstår som en del af mig, mit “brand” og hele min profil.

Hvilke tanker gør I andre Jer om at dele Jeres børn på bloggen og på Instagram, at bruge dem som små “reklamesøjler” osv osv?

DSC_0365

Billedet herover er ikke det som Merle fandt, men blot for at vise, hvilken vinkel der for mig er vigtig fremover når vi tager sommerbilleder.

MORTILMERNEE_FBUntitled